Its My Life (Naruto)

Livet er aldrig nemt... Især ikke mit, forfalskede familie, ulykkelig kærlighed, krig, blod, monstre. Alt går galt, men alligevel er alt rigtigt... Sådan er en Ninjas liv! Ikke? Jeg er et monster, en vampyr, alt man ikke har lyst til at være....
My Life, en historie bygget op på Naruto og Naruto Shippuuden. Dianna Haruno finder ud af ting og oplever noget man ikke har lyst til. Ser sine elskede forlade hende, for døden eller Konoha. Hendes liv går bare for hurtigt nogle gange.

2Likes
0Kommentarer
1643Visninger
AA

8. Family

Jeg vågnede uden en Deidara ved min side, jeg gabte lydløst og strækte mig ”Hey baby, sovet godt?” Jeg kiggede op og så Dedara komme ud fra badeværelset med et håndklæde om sin underliv. Et skimt af en rødme kom til syne på mine kinder. ”G-godmorgen” Sagde jeg stille og kiggede op da Deidara kom tættere og kyssede mig ”Jeg tar mig lige et bad” Sagde jeg og gled stille ud af sengen og ind på badeværelset. Jeg tog stille tøjet af og gik ind i bruseren. Det varme vand strømmede ned på min kolde porcelæn cremede hud. De 10-15 min, jeg stod der inde føltes som flere timer. Da jeg kom ud igen med en håndklæde om mig, sad Deidara ved sit bord og malede en krukke af en art. Jeg satte mig på ham og kiggede på imens han malede krukken i de mest fantasifulde mønstre. Jeg tror måske det var en time eller 2 efter bankede det på døren ”Jeg skal nok åbne” Sagde jeg. Jeg rejste mig op og gik over til døren for at åbne den da Suigetsu kom hoppende ind og angreb mig ”SENSEI-CHAN!” Råbte han, jeg nåede at holde godt fat om håndklædet. ”SUI-KUN!” Råbte jeg. Han rejste sig  ”Undskyld Sensei-Chan” Sagde jeg og kiggede lidt ned ”Hvem er det?” Spurgte Deidara. Han kom over og holde om mig ”Hvem er du?” Spurgte Sui-Kun. Jeg sukkede ”Deidara det her er Suigetsu, min gamle elev/Bedste Ven. Suigetsu det her er Deidara” De kiggede lidt på hinanden ”Altså han er din kæreste?” Spurgte Sui ”HVEM ER DIANNAS KÆRESTE?!” Var der en der råbte ude fra køkkenet. Jeg skyndte mig ud og ind i køkkenet ”SENSEI!” Råbte jeg, Orochi-Sensei sad på en af det 13 stole ”Hvem er din kæreste Dianna?” Spurgte han. ”Jeg fortæller dig ikke noget før du fortæller mig hvorfor der står at du er min far på mine ninja papire” Han kiggede hurtigt på mig ”Pein-Kun kan du lige lade os snakke alene?” Spurgte jeg, han nikkede og tog de andre der var der inde med ”Hvordan har du fået fat i dem?” Spurgte han. ”Pein-Kun vidste mig dem da han selv fandt ud af det.” Han lavede en anden art af et suk ”Det fordi jeg er din far” ”Hvorfor fanden fortald du mig om det!?” Jeg kunne ikke forstå det, jeg havde levet 15 år hvor jeg troede at mine forældre var døde... Hvor jeg faktisk havde levet med min far og set min mor flere gange når jeg var sammen med Sakura-Chan.  ”Jeg tænkte det ville ødelægge hele din trænings process”  ”.... Hvordan kunne du lade træningen, ødelægge det som jeg har ventet på i flere år? Jeg har troet at begge mine forældre var fucking døde!!” Han sukkede og kiggede ned ”Jeg er ked af det Dianna.... Men jeg vidste at jeg måtte nød til at gøre det, jeg vidste at du måtte nød til at træne for at komme til det her. En Haruno er ikke bygget til at være en normal Gakure Ninja” ”Hvad med Sakura? Eller Miriga?” Han kiggede på mig ”Miriga valgte at være en normal ninja, hendes krop er bygget til så meget, og jeg vidste at du ikke ville spilde dit liv på den slags. Det er det samme med Sakura, Miriga insisterede på at hun blev i Konoha sammen med hende og du kunne bo med mig.... Jeg er ked af det Dianna, jeg vidste at jeg måtte nød til at fortælle dig det men jeg havde ikke tænkt på nu....” Jeg gik hen imod ham og omfagnede, han omfagnede tilbage og rejste sig. Vi omfagnede hinanden i noget tid til Deidara kom ind iriterret ”Hvor fanden er den son of a bitch” Mumlede han og kiggede på os. ”Øhmmmm hey Dianna-Chan og øhh Orochimaru” Han kløede sit baghoved, lidt efter kom Suigetsu ind ”Øhmm, vi har et problem” Sagde han, jeg kiggede på ham. Han stirrede seriøst på mig ”Konoha og Suna ninja’er” Jeg lavede et skævt smil og kiggede på Orochi ”Kan jeg?” Spurgte jeg ”Heh. Altid min pige” Sagde han, jeg gik ud af døren og forbi alle de andre ”Hvad laver du Dianna-Chan? Du kan da ikke klare dem alle” sagde Konan ”Tsk, bare vent tøs. Hende her kan mere end du tror” Sagde Suigetsu bag mig. Jeg gik ud af døren og så Kazekage og Hokagenstå foran alle Ninja og ANBU’erne ”Dianna Haruno og Akatsuki. I er døds dømt på stedet, i kan ligeså godt bare gi op! Vi er mere en 1000 ninja’er her og i har ikke en chance!” Imens han snakkede begyndte jeg at udvikle mig til stat 5, hun var ikke det samme som de andre stater, hun lignede en almindelig udenpå, men dødsfarlig ”tsk, i ved godt at jeg ender med at dræbe jer al-” jeg stirrede mod dem ”S-S-Sakura” De kiggede på hende ”Jeg måtte nød til de Nee-Chan....”Hun kiggede mod jorden, jeg begyndte at knorre ”HVAD FANDEN HAR IGANG I?!?” Råbte jeg, det lavede en spjæt i kagerne ”HALVDELEN AF DE FOLK I SENDER UD HER ER IKKE ENGANG CHUNIN ENDNU!”  Jeg pejede ud på dem alle, de alle kiggede på hinanden. Alle fra Akatsuki stod også og kiggede på dem som om der var noget galt med dem.... Hvilket der er. ”OG DU SÆTTER MIN EGEN SØSTER UD FOR AT DRÆBE MIG!? TSUNADE HVAD FANDEN ER DER SKET FOR DIG?” Han kigged chokeret på mig ”Ja hvad sker der egentlig for det?” Spurgte Deidara, og holde min hånd. De andre kiggede rundt på hinanden mens hele Akatsuki + Sui, Oro og dem stod og stirrede på dem. Vinden fløg i vores hår, og solen bagte på den bare skin vi alle havde et eller anden sted. ”Jeg forstå det ikke? Du har altid sagt at hun var hjælpsom og aldrig ville gøre sådan noget her.” Sagde Pain og kiggede på mig, jeg kiggede tilbage ”Troede jeg også.... Men hun er ikke den person jeg engang kendte” ”Hvad mener du?” Spurgte Orochimaru ”De sidste 2 år med dig og de 2 først år i konoha, blev jeg trænt af hende og jiraya... Det var den gang jeg mødte Nagato for første gang” Jeg kunne føle både Pain og Konans Chakra blive gladere ”Har du mødt Nagato før?” Spurgte Kisame ”Vi var bedste venner” Jeg kiggede op og smilede. Det var nogle af de gladeste minder jeg havde.... Alle de ting vi havde gjort sammen med Konan og Yagato ”Kan du huske det Yagato?!” Jeg vente mig om og glemte alt om Suna og Leaf der stod der og ikke vidste hvad de skulle gøre ”Ja.... Men jeg sagde at du skulle stoppe med at kalde mig det dér ” Jeg rullede med øjne ”Kan vi ikke bare få det her overstået!” Råbte Tsunade ”NEJ!” Inden jeg nåedet at kigge over på Sakura var hun løbet over til mig ”Hvorfor gør du det her?! Du ved at Dianna-Chan aldrig ville kunne gøre sådan noget” ”Altsååååååå, har allerede gjort det” Sagde jeg og grinte lidt. ”Fuck du ligner mor” Sagde hun og grinte ”Hvor fanden har du det spro- Jeg tror bare jeg holder kæften lukkede med det” ”Sakura?” Hun kiggede tilbage og kiggede på Orochimaru ”Hah?” ”Hun ved det ikke far... Sakura.... Kurota er ikke din far, Orochimaru er. Mor ville ikke lade dig vide det.... Jeg vidste det ikke engang før igår....” Hun løb imod ham og omfavnede ham, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre men endte med at kramme igen. ”Vis du går med dem vil du være en ligesom dem Sakura!” Sagde Tsunade, hun vente sig om og råbte ”Jeg vil heller være sammen med min familie end at være sammen med nogle der syntes jeg er svag!” Naruto kiggede på hende som om hun lige havde sagt hun ville dræbe sig selv. ”Hmp, missionen er afsluttet!” Råbte Tsunade og forsvand i en røgsky med Shizune nogle sekunder efter. Jeg vente mig mod hende og krammede hende ”Du behøvede ikke at gøre det her Sakura-Chan” ”Ved jeg... Men ville hellere være her sammen med jer, end dem” Man kunne høre et nys fra Kisame ”Undskyld, men er allergisk over for venskab” Jeg smækkede ham en ”Vis du var det, ville du ikke engang være her IDIOT!” Tobi begyndte at grine og pejede på Kisame, han væsede hvor efter jeg knurrede og viste tænder ”Øhhh?” ”De har aldrig været så gode venner” Sagde Itachi,  hun kiggede på ham ”Jeg er på hold med begge og kendt Dianna siden hun var 7, det var første gang hun kom til Konoha.” ”Vent.... Var hun i Konoha da du myrdede din familie?” Spurgte hun ”Ja.... Hun hjalp mig faktisk.” ”DIANNA!” Jeg vente mig mod hende ”Hvad er der søs?” Spurgte jeg imens jeg holdte fast i Kisames hår. ”Var du med til at myrde Uchiha familien? Hvilket ødelagde mit liv...” ”Der var en god grund til det hele, HOLD NU KÆFT KISAME!” ”Jamen du river skallen af mig!” Jeg sukkede og slippede ham, og gik over til dem ”Skulle vi fortælle hende de Ita-Kun?” Han sukkede ”Må vi hellere, men kan vi ikke sidde ned?” Han kiggede på os med det ansigt som han altid ’havde på’ det der vidste.... Ingenting, ikke en eneste følse. ”Jojo.” Vi gik ind i stuen og satte os på sofa’en. Der var plads nok til 5-6 personer og 6-7 på den anden. Jeg lagde mig ned på den ene med Sakura, Deidara og Sasori som satte sig ved siden af. Pain, Konan, Kisame, Kakuzo og hidan satte sig i den anen, imens tobi og zetsu satte sig på gulvet og Itachi satte sig i en stol ”Fortæl fortæl! Tobi elsker historier!” ”Da Dianna havde været i Konoha et par dage. Sagde De Ælste at jeg skulle udryde Uchiha clanen eller de ville dræbe dem selv og toturere Sasuke foran øjne på mig til han ikke kunne holde til mere..... Jeg kunne ikke gøre andet end at gøre hvad de sagde, og jeg ville sletter ikke kunne gøre det selv så spurgte Dianna. Hun sagde ja, hvor efter hun blev en måned og tog hjem igen. Hun kom tilbage 1 år efter og dræbte dem med mig... Jeg kunne ikke få mig selv til at dræbe min lille dumme bror” ”Hvordan kan de være at Sasuke ikke husker dig Dianna” Jeg grinte lidt ”Jeg havde brunt hår den gang. Og havde rødt da jeg tog til Konoha igen for snart 5 år siden” ”GUD JA! Det er jo din fødselsdag og nogle uger!” ”Fredag d. 13 mere precist” Sagde jeg og stak tungen ud til Sasori. ”Nå lad os lave et eller andet..... Daddy hvad laver Sasuke-Kun egentlig?” Han tænkte lidt hvor efter han svarede ”Tror faktisk han træner.... Eller også sover han eller bliver irriteret af Karin” ”SIG IKKE AT HUN IKKE ER DØD ENDNU!” Jeg smækkede hænderne ned i mine lår, hvor efter jeg faldte ned på jorden. ”HEY SAKURA-CHAN!?” ”Yeah?” ”Skal vi ikke tage over til Sasuke, jeg har sådan en lyst til at se hvad fanden han har lært på nogle dage.” Hun smilede bret ”Ok!” Vi rejste os op ”Nogle der vil med?” Pain stilte sig ved siden af mig sammen med Sasori-Kun ”Jeg tror det er bedst at blive her.” Sagde Itachi og gik ud af rummet ”Ok.... Kom så!” Vi forsvandt alle i en en svævende sky af sakura blomster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...