Its My Life (Naruto)

Livet er aldrig nemt... Især ikke mit, forfalskede familie, ulykkelig kærlighed, krig, blod, monstre. Alt går galt, men alligevel er alt rigtigt... Sådan er en Ninjas liv! Ikke? Jeg er et monster, en vampyr, alt man ikke har lyst til at være....
My Life, en historie bygget op på Naruto og Naruto Shippuuden. Dianna Haruno finder ud af ting og oplever noget man ikke har lyst til. Ser sine elskede forlade hende, for døden eller Konoha. Hendes liv går bare for hurtigt nogle gange.

2Likes
0Kommentarer
1653Visninger
AA

6. Akatsuki.

Tayuya, sakon, ukan, Kidomaru, Jirobo og Sasori-kun stod oppe på bakken, mens jeg ventede på Sasuke nede ved en bænk tæt på porten. ”Hvad laver du her?” Hørte jeg Sasuke sige ”Venter på dig? Hvad tror du ellers.” jeg kiggede op på stjernene, jeg kunne høre en der gik hen imod os. ”H-Hvad laver i her?” Spurgte Sakura ”Os?” Spurgte jeg og kiggede på hende. Det var en is kold aften og ingen havde jakke på... Kun mig. ”Hvad tror du?” Spurgte Sasuke ”D-du rejser ikke gør du?” Spurgte hun. Jeg sukkede ”jeg vente ved de andre” Sagde jeg og forsvandt i en ’Springvand af blod’. ”Hvorfor er du her?” Spurgte tayuya, da jeg kom til syne ”Sakura problemer.” Sagde jeg og gik ”Og hvor i al helvede skal du hen?” Spurgte Sakon ”Slap nu af. Jeg skal bare ud og ha noget at spise” Jeg gik igenne den store skov hvorfor fuck skal jeg gå igennem det her shit for noget fucking lorte mad -.- Jeg havde gået et par meter a jeg hørte en busk rasle og et eller andet fjols havde kastet nogle knive efter mig. De ramte mig og jeg røg på jorden ”HA! 500.000.000 kr så let? Det mener du ikke” Hørte jeg en sige ”For helvede da også!” Råbte jeg og tog en kniv ud af mit hjerte ”What the..-?!” hun hoppede nogle få meter væk og tog en økse frem ”Hvad fuck har du gang i?!” råbte jeg og rejste mig ”Hv-hvordan kan du være i live?” Spurgte hun ”Kunne du godt lide at vide” Mumlede jeg og begyndte at gå vidre ”FUCK HELVEDE! Hvor fanden er der noget mad?” -.- Kun hende men hendes blod lugtede ikke lige af det bedste ”Mad?” Spurgte hun sig selv om ”JA?! NOGET FUCKING ORDENLIGT MENNESKE BLOD!” Råbte jeg ”Tag det nu fucking roligt baby” Hørte jeg en sige ”Hidan-kun?” Jeg kiggede ned på den kolde mudrede jord ”Hvem skulle det ellers fucking være? Jeg har savnet dig tøs”Sagde han ”haha... Yeah right, du har ikke haft følser i 100 år.” han grinede lidt ”Er du sulten tøs?” spurgte han ”hvad fuck tror du?”  Jeg begyndte at gå vidre, mens Hidan følgede efter mig ”Hvad vil du?” Spurgte jeg og stoppede ”Jeg savner dig bare”Han kom tættere på og lagde sin hånd på min kind ”Hmm....” ”Der var du! Jeg har ledt efter dig over alt!” Hørte jeg en råbe ”Deidara?” Jeg kiggede mod stemmen ”Hvad fuck laver du her?” Hidan lød sur ”Jeg kom for at sige hey til Dianna? Er det nu ulovligt??” Jeg sukkede dybt ”Du kunne jo vendte til at hun fucking kom over?” hvæsede Hidan ”Idioter” Mumlede jeg og kiggede på deres lille ’kamp’ ”Modeler voks freak!” ”Kannibal!” Jeg forsvandt i det øjeblik hvor Hidan sagde ”Dianna har fucking ikke lyst til at have en eller anden ler freak som kæreste!” han er da ikke en freak? Jeg gik igennem den kolde skov og tænkte over det..... Jeg elsker dem begge... Men Hidan mere som en bror.... Måske. Jeg satte mig ned under et træ og lukkede øjne ”Hey se det er Konohas monster!” En gruppe af kiwi ANBU’er kom imod mig ”Tsk...” ”Dianna Haruno du bedes følge efter os, vi gør ingen skade vis du ikke gør” Sagde en af dem ”Haruno?” Mumlede jeg til mig selv. ”Hvorfor fuck kan folk ikke bare lade mg være?” Sagde jeg og knurrede ”Du er farliger end en s-rank kriminel. Og du kunne slå Orochimaru ihjel med et slag. Hvorfor tror du at vi ikke kan lade dig være?” ”Fuck dog af!” Hvæsede jeg, mine øre og hale kom til syne og tænder og negle blev skabere ”Først en dusør jæger og der efter ANBU’er?! Så lad mig dog være fucking alene!” Jeg løb mod dem med en økse af en art i håndet, den var bare længere. ”PAS PÅ! ” Råbte en af dem, de alle hoppede til hver deres side, mit mærke aktiverede på det højste level jeg havde ind til vidre. Jeg ændrede mig på 0,5 i en kæmpe lilla flamme der dannede sig om mig ”ROAR” ”Shit! Kakashi hvad gør vi?” Jeg kiggede mod personen der skulle være min gamle Sensei ”Ved jeg ikke.... Har ikke set hende sådan her før....”  han trak hoved tøjet op så man kunne se hans blod røde . Jeg kiggede på alle 7 ANBU’er  og prøvede at finde deres svage punkt, den første var fundet! Det var den eneste kvinde i gruppen. Hendes Chakra var svag så den ville ikke være svært. 2 små slag og så var hun nede!;P Jeg løb mod hende med en fart som man ikke kunne se. Jeg slog imod hende, hun fløg flere kilometer væk ”Kurenai!” Råbte en stemme der lød som Asuma ”Hvorfor fanden er i mennesker efter mig? I ved at der er ingen der kan dræbe mig af jer!!” Råbte jeg og forsvant, men kom til syne nogle meter væk ”Fint nok, prøv bare! Men jeg dræner jer alligevel” Jeg  ændrede mig til mit gamle jeg og gav et fladt lille grin ”Hmm” ”Hvad skal vi gøre?” Spurte Kurenai, Kakashi ”Jeg ved det ikke..” ”I kunne vælge at forsvinde og lade os være alene, eller bare dø” Hidan kom frem bag mig ”Hvad s- Du har da fået dig nogle gæster her” Sagde han og forsatte ”Må jeg være med tøs?” ”Tsk... Du ved godt at det er det dummeste man kunne finde på, og desuden har jeg ikke fået mad i fucking 4-5 år?!” han nikkede og satte sig ved en af de store egetræer der omringede os. ”Skal vi begynde?” Spurgte jeg lidt irriteret ”Hmm...” Azuma tog sine chakra blade, mens Kakashi lagde sin bog tilbage i lommen og mumlede et eller andet jeg ikke lige kunne høre... Et eller andet med ’hvorfor fanden skal hun lige være ---- datter?’ Jeg kunne ikke høre navnet, men det var noget af et langt navn. ”Skal vi komme igang spurgte jeg og vidste tænder ”Hmmm” En af ANBU’erne angreb mig men var nede efter 10 sekunder, de næste fem kom på samme tid, og fløj til hver deres side. ”Nogle andre der vil prøve?” ”DIANNA FORHELVEDE!”  ”Hvad nu?” Spurgte jeg og vendte mig om og så Orochimaru stå med Kimi og Tayuya på vær side sammen med en eller 2 slanger. ”Hvad fanden har jeg nu gjordt galt?” Han sukkede ”Ingen ting, vi har bare ikke tid til at dræbe nogle lige nu..... Du kan gøre det når vi er hjemme, og færdig med de sidste ting ved dit mærke!” Jeg pustede ud ”COME ON! Jeg får da aldrig lov til at have det sjovt!” Jeg kryssede armene og stillede mig ved siden af den ene slange ”jo, men bare ikke nu” Sagde Orochi, og så forsvandt vi alle. De andre i en røg sky... Mig? I en cirkel af sakura blomster, har aldrig vidst hvorfor.  Efter nogle timer hvor vi egentlig bare havde skændtes om de folk jeg dræbte da vi var kommet hjem, kom der et skrig fra ’tønden’ Sasuke ”DIANNA!” Råbte Sakon fra rummet ”JEG KOMMER!” Råbte jeg tilbage og slæbte min trætte blodige krop hen til de andre, som var i et lille rum, med massere af medicin og kemikaler Kabuto brugte på forsøgs ’mennesker’ ”Hvad s-” Da jeg kiggede bedre på lå alle på jorden, de fleste var besvimet, men Sakon, Ukon, Kimimaro og Tayuya nåede at løbe inden. Tønden var splittede i flere tusende stykker og Sasuke stod i midten af det hele... Men som det monster vi alle havde ventet på skulle være færdigt med at ’opgradere’ han var mørke grå i huden og havde et art af et krys i midten af ansigtet, store vinger med form som svømme hænder havde foldede sig ud og fylde over det doble af hvad hans spinkle lille krop gjorde. Hans øjne var lukkede, men jeg kunne se at han vidste at han ikke var sig selv ”Hvad sker der?” Spurgte han, jeg begyndte at grine ”Du er bare færdig med din ændring, velkommen til anden level af Orochimaru-Senseis mærke”  Han kiggede på mig og så på hans hænder ”Hmm... Jeg kan lide det.” Sagde han og smilede, men på en ond måde som Orochimaru kunne finde på. ”Vendt nu, du har meget at lære endnu. Du ved ikke engang hvad du kan med denne her krop, det er noget af det mest fantastiske nogen sinde!” Sagde jeg og gav ham det samme onde smil som Orochimaru brugte. ”Hvad så?” Spurgte Orochi og kom ind med det samme smil... Mange sagde at vi lignede hinande lige så meget som far og datter, men jeg kunne jo ikke rigtig tro på at han var min far? Jeg har altid fået fortaldt at mine forældre døde i en krig lidt efter jeg blev født, og det var der for jeg boede ved Sasoris familie. ”Han er færdig med opgraderingen, jeg tager afsted nu Sasori-kun og Deidara står klar ved døren. Ses” Sagde jeg og gik med det samme for ikke at ryge i en diskution med Orochimaru om at jeg IKKE skulle tage med dem. Bare fordi han valgte at forlade dem og være en af deres største fjender, betyder det jo ikke at jeg også skal gøre det? Jeg åbnede døren, og kiggede på de to drenge med et kæmpe smil på mine lette lyserøde læber. Deidara gav et smil tilbage, mens Sasori bare gav mig et skævt smil. ”Skal vi så gå nu?” Spurgte han og kiggede på mig mere afslappet ”Jada! Men vi skal stoppe på et tidspunkt, jeg er sulten efter nogle Dangos og jeg er sikker på at Itachi-kun er der!”  Jeg har egentlig ikke fortaldt det, men mig og Itachi var bedste venner de år hvor han var i Konoha... Vi plejede at lege og træne sammen hver dag, hans far Fugaku Uchiha var ikke sikker på, om han kunne lide mig eller ej. Jeg var denne der lille pjattede pige som ikke tog noget  seriøst, men når det var noget med kamp og træning at gøre var jeg en af det mest seriøse mennesker man kunne finde. Da jeg var ca. 11 år og han var 12 dræbte han hele sin familie untagen hans lillebror som er Sasuke. Jeg har aldrig fået afvide hvorfor han gjorde det, Men det gjorde ondt... Han kom hjem til mig efter han havde gjordt det, med blod på tøjet og tåre i øjne. Han fortaldte at han forladte konoha for at blive en af Akatsuki’s, men det eneste han sagde var da jeg spurgte hvorfor var: ”Jeg fortæller dig det når du er ældre” og så tog han afsted. Nå men tilbage til det andet! ”Hvorfor Dango’s?” Spurgte Deidara, jeg sukkede ”Du burdte snart lære hvad en kvinde vil havde ”Hmmm.....” Hele turen gik stille og roligt, vi stoppede ved cafe’en tættest på Akatsuki’s skjulested. Jeg spottede Itachi inde i caféen med Kisame ”Itachi! Kisame-chan!” Råbte jeg og løb mod dem ”Dianna-chan? Troede først du ville være her næste år!” Sagde Itachi og rejste jeg op med sin lille Dango pind i hånden. ”Jeg valgte at tage afsted i år! Det blev for kedeligt ikke at kunne dræbe nogle” Jeg mumlede det sidste. De brød ud i grin alle 4 ”What theeee?” Jeg kiggede underligt på dem alle og satte mig ned der efter og tog en af Itachi’s Dangos ”HEY!” ”Hvad? Du bliver jo tyk vis du bliver ved med at spise dangos hele dit liv!” han satte sig ned og tog dem tilbage ”Jeg spiser jo heller ikke dangos hele tiden?” det andre fniste lidt i bagrunden ”Hmm.. Skal i 2 med, eller bliver i her?” Jeg lagde min ene hånd på hoften og svingede med den anden? Lidt Ino agtigt? JA!  ”Øhmm... Jeg tror vi tager med KISAME! Du betaler!” Sagde Itachi ”Vent? HVAD!?” Inden Kisame nåede at sige mere, var Itachi forsvundet ”DAMMIT!” Råbte han og lagde nogle penge på bordet ”Hvad ville Kakuzo ikke lige sige?” mumlede han og gik sammen med os hen til deres skjulested. Da vi kom ind blev Deidara angrebet af Tobi ”Tobi har savnet dig! Hvem er pigen med det hvide hår?” Spurgte den ’lille’ dreng med slikkepinds masken ”Øhmm, Dianna? Kan du ikke huske mig?” Han kiggede lidt på mig og skreg der efter som en pige ”ARHHH! MORDEREN! Tobi kan godt lide dig!” råbte han og løb rund i en cirkel ”Wtf...... Han har vidst ikke ændret sig?” De alle rystede på hovedet ”Dianna!” Var der en der råbte ”Hvad så pein?” Han kom frem fra mørket og havde et lille fladt grin plantet ”Godt at se dig igen” Sagde han og kom tættere på. Pein lignede egentlig sig selv: den høje spinkle mand, med de masse piercinger i ansigtet og kroppen og det spikey orange hår. ”Og godt at se dig igen chef” Sagde jeg. Han kiggede lidt på mig, med det resutat at han der efter sagde: ”Skulle du ikke prøve en anden hårfarve? Sort klædte dig bedre” ”Er det, det eneste du fucking har at sige?” Sagde jeg og rystede på hovedet ”Vidst du ikke har set det er jeg 3-4 år ældre nu!” ”Nåå ja.... Det kan man nu ikke se, du ligner stadig den der lille tøs du plejer at være” Grinede han. Jeg væsede og gjorde min hale og øre synlige ”Fuck dig!” Vis der var en ting jeg hadet mest, var det at blive kald en lille tøs. ”Øhmm... Du skulle nok løbe nu” Hviskede Itachi i Peins øre ”Hvorfor?” ”Du har lige kaldt hende en lille tøs.... Sidste gang jeg kaldte hende det, brækkede hun halvdelen af min ribben” Med det spænede han afsted med mig i hælende. ”KOM HER!” Råbte jeg ”Lad nu vær med at ødelægge noget! Jeg har ikke råd til at betale for noget nyt!” Råbte Kakuzo fra sit værelse. Hele skjule stedet lignede et kongerige indefra! Vægene i gange skinede hvidere end noget andet og store guld lysestager hang fra loftet i midten 5 i alt. Der var værelse på begge sider, hver person havde sit eget tegn. Kakuzo’s var et y med 2 streger i midten, som er tegnet for yen. Deidaras lignede en eksplotion, sasori’s en dukke, Itachi’s var Mangekyō Sharingan, Hidan’s var Jashins mærke, Peins var Akatsukis røde sky, Konans var en parpir rose, Nagato’s var Rinnigan, Zetsu’s en plante, Tobi’s var en slikkepind, Kisames var en FISK!, og min... Øhh ja det var lidt af en blanding af et Sakura træ og Jashins mærke. Jeg havde aldrig se dem indefra endnu... Kun Itachi’s, hans var sort, lille og mørkt. Det eneste lys han egentlig havde var et bare sterinlys og en enkel lampe. De andre sagde at hans værelse ikke lignede nogle af de andres, de fortalde at de andre rum var som et paradis. Men jeg havde stadig ikke set det. ”KOM HER DIN IDIOT!” Råbte jeg efter ham. Han løb ind på sit værelse da jeg faldte igennem døren ”DU BETALER” Råbte Kakuzo i bagrunden jeg landede oven på pein med store røde kinder shit! Tænkte jeg. ”Øhmmm” Han havde lette røde kinder og hans øjne vidste lidt generthed... CUTE! ”Undskyld!” Jeg susede op og stod bare og stirrede lidt, der efter endte jeg med at brække 3 af hans ribben. Do not call me a little girl....  ”DER ER MAD!” Råbte Konan fra køkkenet der var på venstre side af gangen “Kommer!” Råbte vi og gik der ind. Der var en stærk lugt af Miso suppe og krabbe ”Mmmhhh! Det dufter fantastisk!” Sagde jeg med et kæmpe smil ”Dianna!” Hun sprang på mig, så vi væltede ”Waaah!” ”YAY! Har savnet ikke at være den eneste pige her!” ”Hehe” Vi skyndte os op, alle drengene stod og stirrede på os. Selv pein stod der med sin kaffe kop og kiggede på os kom om vi lige var løbet ind i et bor eller sådan noget ”Lad os spise!” sagde jeg nervøst. Efter vi havde spist, gik vi i hver vores rum. Da jeg kom ind kunne jeg ikke sige et ord! Drengene havde ret! Det var et paradis! Der var et Sakura træ på vær sin side af værelset og en konge størelses seng i midten med sort sengetøj. Over sengen var der et lille vindue med et billede af hele Akatsuki klanen, Team 7 og billedet af mig og Orochimaru-Sensei. Trægulvet havde en middel mørk farve og væggene var hvide med et lyserødt . Der var ’walk in closet’ og et badeværelse næsten samme størelse som selve værelset. Der var et kæmpe spabad der inde, en håndvask med skabe rundt om spejlet der startede nogle cm over. Det var stort og lyst, da der var en fantastisk smuk sølv lysekrone over der passede til det lyse rum, alle mine ting lå allerede hvor de skulle være. ”Kan du lide det?” Spurgte Pein, han stod og lænede sig op af døren til klædeskabet ”Om jeg kan!” Jeg vendte mig om med et kæmpe smil på læberne. Han vidste et lille smil frem ”Konan har sat dine ting på plads, og jeg har lagt din ring og kappe ligger på sengen. De andre medlemmer kommer imorgen ved middag, sov godt” Sagde han og kyssede mig på panden ”Tak! Og i lige måde” Han gik stille ud imens jeg gik mod badeværelset og tændte for spa’et imens jeg ledte efter min shampoo, da jeg gik tilbage med det i hånden var vandet klar. Jeg klæde mig af, og lagde mig i det varme vand. Blodet fra nogle af ANBU’erne der endte på mig efter at jeg havde remt dem, sivede stille ud af mit lange hvide hår. Der var stille og fredeligt, jeg havde ikke slappede så meget af i år. Jeg var i frygt for at nogle ville ende med at dræbe mig, fordi jeg var for farligt og risikabel til at kunne blive i Konoha... Men det skete aldrig, da jeg var færdig tog jeg en mørkelilla kimono på og tørede mig med noget af det Chakra der ikke var skjult under mit mærke. Jeg havde lært at leve som en lille hjælpeløs pige, der altid endte med at dræbe nogle. De eneste der havde set min fulde chakra styrke var Akatsuki og Team 7. Jeg gik ind og lagde mig i min seng, den var blødere end nogen anden seng jeg nogen sinde havde liggede i. Efter nogle få minuter  hvor jeg kunne høre Hidan bede til Jashin-Sama, falde jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...