Monstret fra fortiden

Abigail har længe ventet på en tur til New Sealand sammen med sine venner. Det kommer hun til at fortryde. Muhahahahahahahahahahahahahahahahaaaaaar!

3Likes
1Kommentarer
906Visninger
AA

1. En nederen bustur

En gang for længe siden, meldte jeg mig til en tur til New Zealand, og dog kan jeg stadig tydeligt huske den – som var det i går!

Min mor kørte mig til bussen kl. 13:00. Vi var de sidste der ankom, så alle de andre sad inde i bussen.

''Hej, mit navn er Albus,'' sagde en mand, da jeg var ved at pakke min bagage ned i bussen.

''Hej,'' sagde jeg og vendte mig om for at sige goddag, ''mit navn er Abigail.''

Manden, som hed Albus, så lidt speciel ud. Jeg tror i hvert fald ikke, at han kom fra Uganda, Sibirien eller Afghanistan. Han havde brunt, langt hår, grønne militærbukser og så var han topløs. Han havde de største muskler, jeg længe havde set, hvilket bare gjorde det endnu sværere ikke at give ham elevatorblikket.

''Sæt dig ind i bussen,'' hviskede han.

''Okay!'' råbte jeg. Så satte jeg mig ind i bussen og blev lidt nervøs, på grund af alle de nye mennesker. Jeg lagde specielt mærke til en dreng inde i bussen, som lignede Find Holger på en prik!

Mine venner sad bagerst. De havde holdt en plads til mig i midten af de fem sæder, der var, hvilket jeg ikke syntes så godt om. Men jeg overlevede.

Da vi havde kørt et stykke tid, ville vores leder Albus lige fortælle os et par småting angående turen.

''Ja, mit navn er så Albus Goekmand. Der er sikkert nogen jer, der kender mig,'' sagde han og hostede. ''Nå … Når vi ankommer til færgen, skal I bare gå ind. Det er en privatfærge, så I skal ikke have nogen billet. Jeg vil dog godt lige dele en billet ud til hver af jer alligevel, fordi i skal bruge den til at komme op på færgen, hvilket vil sige, at i ikke bare skal gå op.''

Så rækkede Find Holger hånden op: ''Can you please say it in english?''

''Nej,'' svarede Albus. Men det fandt Holger sig tydeligvis ikke i. Så kan blev ellevild og rejste sig op i bussen, hvilket var meget strengt forbudt!

''Sæt du dig ned igen, Holger. Jeg tåler ikke det snask.'' Han satte sig med et bump ned på sædet igen, hvilket betød, at vi kunne fortsætte den lange køretur, som jeg sikkert ville kunne mærke i måsen, når vi var fremme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...