Don't want to be an Avox - Hunger Games

15-årige Angel Carlie, bliver dømt til at være Avox, men da hun når at flygte inden hendes henrettelse, når hun til det skjulte distrikt 13, hvor hun udgiver sig for at være Mariah Lesley, en flygtninge fra distrikt 7. Capitol har taget Angels bedste ven, Scott, og truer med at gøre ham alt ondt, hvis hun ikke kommer tilbage, og tager mod hendes straf. Sammen med 16-årige Davin, vil de vælte Capitol med et oprør, og redde Scott. Men at vælte så stor en by, som selve Capitol, er ikke så nemt som man tror. Og slet ikke, hvis man kun er 2 personer.

5Likes
2Kommentarer
1376Visninger
AA

1. Prolog

Alt var mørkt. Jeg vidste at det var forkert, det her. Jeg vidste, at jeg skulle have sagt nej. Men det var for sent. ”Scott!”, hviskede jeg. ”Er du nu sikker på, at det her er en god idé? Jeg mener, du ved hvor hårde straffe man får her!” Scott så op. Han løftede et øjenbryn. ”Slap af, Angel. Ingen kan se os! Vi når tilbage inden daggry.” Typisk ham. Han var altid så stupid! Dumme, dumme Scott. Han rykkede en gren frem, så den røg lige i fjæset på mig. ”Scott!” udbrød jeg. ”Shhhhh,” sagde han. ”De kan høre os!”. Jeg sukkede. Vi stod inde i et hul i en hæk, og så ud på motorvejen. Bilerne susede forbi os. Jeg stak hovedet ud af hækken. Længere hen af vejen, kunne man se lys. Musikken var øredøvende. Vi var snart ude af byen. ”Hvad vil du egentlig herude,” spurgte jeg.

”Det… det kan jeg ikke fortælle!”

 ”Hvorfor ikke?” Han tav. ”SCOTT!” ”Fint, fint. Je-jeg ville bare ud at have noget luft. Landluft!” han smilte. ”Som om. Tror du, jeg er dum?” Han så ned i jorden. ”Okay, Angel! Jeg kan bare ikke fortælle det. Vil du ikke nok bare… følge med?” Jeg så tilbage mod vejen. Gik jeg meget længere, var det forsent at fortryde. Jeg stod et øjeblik, men da Scott sendte mig sine hundehvalpe øjne, gav jeg mig, og løb hen til ham.

 Da vi havde gået en halv time længere, noget vi til et lille hyggeligt landhus. Scott gik, uden tøven, ind af indkørslen. ”Kommer du?” spurgte han. ”Jamen… hvad skal du her?” ”Erhhmmm, det er nogen af mine forældres venner, der bor her. Jeg sku-skulle bare… ehmm, kigge til deres… deres hund!” Han smilte. Men jeg kendte Scott for godt, til at se at han løj. Hans forældre var stinke-rige. De holdt sig for godt til, at kende dem der boede her. Men jeg kunne ikke se noget andet, at gøre, end at følge efter. Han ville aldrig indrømme at han løj. Han løftede dørmåtten, og trak en lille nøgle op. Han satte den i låsen. Døren knirkede, jeg holdt vejret og Scott trådte ind. ”Shhh,” hviskede han, og tog fat i min arm og trak mig med op. ”Hvor er deres hund så?” hviskede jeg. Han rødmede. ”Okay, Angel! Jeg kender ikke dem der bor her, jeg har bare set dem før… sådan da.” ”Har du UDSPIONERET dem,” spørger jeg. ”Scott, din idiot!” han tyssede på mig igen. ”Jeg er nødt til at gøre noget forkert. Hør, Angel, det gælder mit liv, det her. Ellers ville jeg ikke gøre det!” ”Hvad er det du skal?” spørger jeg. ”Jeg er nødt til, sådan lidt… ehh, at stjæle.” svare han. Jeg sukker. ”Jeg orker ikke det her, Scott! Hvorfor lokkede du mig med på den? Bare gør det hurtigt, okay?” han nikkede, og gik oven på. Jeg stod i køkkenet et øjeblik, da jeg pludselig så noget lys i indkørslen. ”SHIT!” Råbte jeg, da jeg så de kørte ind her. ”Shit. SHIT!” Det var Capitols Politi. Hvordan vidste de, vi var her? Før jeg kunne nå, at løbe væk, kom en høj, mørk mand ind. ”Du bliver vidst nødt til at følge med os, lille pige,” sagde han, og tog mig hårdt i armen. ”Jamen, jeg er uskyldig!” sagde jeg. ”Uskyldig? Hvad laver du så her?”. Jeg stivnede. Omme bag ved bilen, kunne jeg se omridset af en mellemhøj, 15-årig dreng. Det var Scott! Hvorfor forlod han mig sådan, i stikken? Vores øjne mødtes et kort sekund, da han løb. ”Okay,” sagde manden. ”Kom nu! Jeg har ikke hele dagen…”

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...