Fortrudt spil.

Hvad ville du gøre, hvis du havde startet et spil, som viser sig at gælde liv eller død? Hvad vil du gøre, hvis du prøver at stoppe spillet men din modstander, fortsætter og først dér, gælder det om liv eller død, for dig..

2Likes
7Kommentarer
1134Visninger
AA

2. Gået over grænsen

Den første opgave var simpel. Man skulle spænde ben for en fremmed person. Men opgaverne blev mere drilske, eftersom timerne gik. Ved sekstiden endte det med, at Sia var blevet så god til legen, at hun kunne gå ligebag ved den samme person i en halv time, uden personen lod mærke til det. Hun kunne stjæle sko fra en person, uden personen lod mærke til det. Hun var blevet mere end kun snu. Da klokken slog seks, tog Sia næste kort. Et skrig, er nu et tegn på, at opgaven er fuldført. Sia syntes ikke om det, men hun ville vente og se hvad opgave syv gjaldt ud på. Det ville nok bare være at forskrække folk, gættede hun på.

Og det var rigtigt. Men kun i starten. I starten skulle hun gemme sig bag ting og forskrække folk, så de faldt skrigende tilbage. Men jo mere mørkt det blev, jo farligere blev legene. Hun skulle sætte ild til en lille piges hår, hvor pigen skreg i panik. Sia skulle også lokke en ældre blind mand, hen i en sø, hvor han faldt i, og skreg efter hjælp. Sia syntes det var ubehageligt det hun gjorde, indtil skriget kom. Så smilede hun, fordi så vidste hun, at hun havde fuldført en opgave.

Klokken blev ni, og hun fik et kort, hvor der stod at hun skulle gå hjem, og hente en som hun elskede. Derefter skulle hun bringe personen ind i skoven. Sia synes bestemt ikke om det, men pludselig, trængte en stemme ind og skubbede alle andre tanker væk. - Tag hjem og hent din bror. Han sidder derhjemme. Husk, at det hele bare er en leg. Du er så tæt på at vinde." Stemmen var svag, men alligevel stærk nok til at besætte Sias krop. Sia gjorde som der blev sagt. Hun kunne ikke andet. Kroppen gjorde det af sig selv. Hun tog hjem til sin bror, Marvin, tog ham i hånden og førte ham ud af huset og op mod stien til skoven. Der var kulsort udenfor og minus grader. Deres tænder klaprede sammen og de rystede af at fryse så meget. De var begge to bange og usikre. 

Stemmen snakkede uafbrudt til Sia. Det var sjældent at hun opfangede hvad stemmen sagde. Hun gjorde bare, som der blev sagt. Hun tog broren med ind i midten af skoven og ventede på at klokken slog ti, så hun kunne læse det næste kort. Sia bed sig i underlæben imens hun læste ordene, end efter en. Hun sank en klump, da hun havde læst den. Tårerne løb ned af hendes æblekinder og hun vidste, at hun måtte sige stop til spillet. Men hun kunne ikke. Stemmen kæmpede for at kunne få adgang til kroppens arme og ben.  I en halv time, strittede Sia imod. Hun prøvede at ignorere stemmen. Men den var som besat. Den drev hende til vanvid. Det var som den slemmeste hovedpine. Men Sia kunne ikke få sig selv til at gøre som kortet ville have. Hun kunne ikke dræbe sin bror. Det sidste kvarter, prøvede hun at lukke helt af for den stemme, som nærmest havde overtaget hendes tanker. Men hun kunne ikke. Hun gav efter til sidst. Sia nåede at holde om Marvin, og hviskede ham i øret. - Stol på mig. Det skal nok gå. Jeg elsker dig." Derefter vidste hun, at hun blev nødt til at putte noget for Marvins øjne, så han ikke havde nogen fornemmelse af hvad der skete. Sia bedte derfor hendes bror om at tage sin jakke af og binde den rundt om hans hoved, så hans øjne var dækket. Det gjorde han lydigt. Så tog hun sin overtrøje af og bandt den rundt om Marvins hals, hvor hun begyndte at græde lydløst. Det var forfærdeligt, men stemmen blev med at rose hende og sagde at det var det eneste rigtige. Tyve sekunder efter, fik hun ham op i et træ, hvor hun tog sig sammen til at give ham det skub, som ville tage livet af ham. Hun talte til tre indeni sig selv og så skete det.  Skriget og døden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...