Victoria og Jakob

Jakob forelsker sig hovedkuls i den livsglade Victoria. Men vil hun lære sin livsglæde fra sig, og kan Jakob forandre sig og komme videre?

4Likes
4Kommentarer
2149Visninger
AA

9. Undskyld Victoria!

- Du syns’ måske jeg er fjollet men du er altså stjernen, stjernen i mit private univers. Hvis du vil ha’ det så henter jeg månen ned fra dens plads.  Jeg er din og du er min. Jeg lover dig at du er den eneste. Den eneste stjerne i mit private univers, sang Victoria med sin søde stemme. Jakob blev helt rørt. Hun havde skrevet en sang til ham. Da hun var færdig kiggede hun på ham og sagde så ydmygt som kun Victoria kunne det at hun godt vidste at den ikke rimede men at hun lige havde skrevet den og… Længere nåede hun ikke før Jakob gav hende et langt kys og omfavnede hende. – Hvor er du fantastisk, hviskede han ind i hendes duftende hår. Hun smilede til ham og kyssede ham på næsen. – Jeg mener det, at du ved det, sagde hun stille. De kyssede igen, men så sagde Victoria at nu måtte han hellere gå ud og hilse på Lars, hendes papfar. Lars og Anja var i køkkenet, Anja stod ved gryderne og Lars sad på køkkenbordet og skrællede gulerødder. Victoria havde fortalt Jakob at Lars var forretningsmand, og derfor havde Jakob forventet at se en stor, værdig mand med jakkesæt og slips. Men Lars var lille og tynd og havde næsten ikke noget hår på hovedet. Han var noget ældre end Anja, og han havde en islandsk sweater på, samt cowboybukser og bare tæer. Da Jakob og Victoria trådte ind i køkkenet hoppede han elegant ned fra bordet og tørrede hænderne i sine i forvejen snavsede bukser. - Halløj med dig, du må være Jakob, sagde han med en dyb stemme som overraskede Jakob. De gav hånd og Jakob sagde at det var rart at møde ham. Lars nikkede smilende og spurgte om de to unge mennesker ikke kunne smide nogen tallerkner på bordet. Victoria gav Jakob fire styks og tog selv bestik, og sammen dækkede de bordet inde i stuen. Middagen var rigtig hyggelig og Jakobs nervøsitet var ganske ubegrundet. Anja og Lars behandlede ham som om de havde kendt ham altid og spurgte ind til hans familie og skole og fremtid. Victoria måtte have nævnt Line, for hverken Lars eller Anja spurgte til Jakobs søskende. - Smut i bare ind, vi klarer opvasken, sagde Anja da de var færdige med at spise. Jakob takkede for maden og gik med Victoria ind på hendes værelse. Hun satte sig i sengen og smilede frækt til ham. Han satte sig i fodenden og kildede hende under tæerne til hun skreg af grin. Så satte hun sig hårdt ovenpå ham og hoppede op og ned. - Sig undskyld, sig undskyld! hylede hun imens han forgæves forsøgte at vride sig fri. Det endte med at de begge faldt ned på gulvet og glemte hvis arme og ben der var hvis imens de kyssede og kyssede. Jakob mærkede hendes hænder på sin mave og hans fandt hendes ryg. Hun kyssede ham vildere og dybere og han gengældte det med alle sanser. De lagde sig op i sengen igen og kyssede og kyssede og han trak hendes bluse af og kyssede hendes mave og hendes hals og arme. Hun knappede hans skjorte op og hans fingre gled op af hendes lår og. Pludselig stivnede hun under ham. – Undskyld, hviskede han. Hun trak vejret i små stød og han blev helt bange, indtil hun lagde begge sine arme rundt om ham og kyssede ham på halsen. Han lagde sig ned ved siden af hende og så på hende. Hun så forfærdelig trist ud og havde faktisk tårer i øjnene. – Undskyld, undskyld, undskyld, hviskede han. - Hvad skete der? Hun rystede på hovedet. – Vil du ikke nok sige noget? Vic? Hun snøftede og lagde sig tæt ind på ham. - Jeg er bare så bange, mumlede hun. Han aede hende over håret og ned af ryggen. – Jeg er så bange for at du bare vil i seng med mig. Jakob trak sig lidt væk fra hende og så på hende med rynket pande. - Jeg ved godt at det er fjollet af mig. Undskyld, hviskede Victoria. Han kyssede hende på næsen og smilede lidt til hende. – Søde, søde Victoria, sagde han stille. – Vil du ikke sove her? spurgte hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...