Victoria og Jakob

Jakob forelsker sig hovedkuls i den livsglade Victoria. Men vil hun lære sin livsglæde fra sig, og kan Jakob forandre sig og komme videre?

4Likes
4Kommentarer
2148Visninger
AA

7. Sladder

Allerede dagen efter vidste samtlige 2.g’er på skolen at Victoria og Jakob kom sammen. De fleste af pigerne sladrede om alt hvad de vidste eller mente at vide om Victoria og både pigerne og drengene var egentlig mest overraskede over at Jakob havde fået en rigtig kæreste. Rasmus og Christian lovede ham en omgang på Kassetten om fredagen, og Ibber klappede ham hårdt i ryggen og sagde tillykke. Pigerne behandlede Victoria noget anderledes; de sagde tillykke og så videre, men så ville de ellers også bare have alle detaljer. Victoria smilede bare til dem og sagde at Jakob var sød. Om eftermiddagen havde de dansk og Jakob kunne ikke svare på halvdelen af lærerens spørgsmål. - Når ja, du er undskyldt, sagde Lotte. – Du er jo forææælsket! Og så fnisede hele klassen, inklusive Victoria, og Jakob rødmede helt op til håret. Victoria sendte ham en sms under bordet. Du sød, må jeg se hvordan du bor efter skole? Han smilede til hende og nikkede, hun fingerkyssede tilbage. Efter skole og efter at have sagt farvel til Ibber på trappen fulgtes de hjem til Jakob. Victoria havde ikke sin cykel med, så de kunne - uden problemer med væltende cykler - holde i hånden hele vejen. Jakob var glad og vejret var herligt og han havde lyst til at synge, men det gjorde han ikke af frygt for at Victoria ville blive skræmt væk. De nåede hjem og Jakobs mor kom ud i entreen. - Goddag. Og hvem er så det? spurgte hun smilende og henvendt til Jakob. Jakob præsenterede Victoria som sin kæreste, og moren gav hende smilende hånden. - Det var da hyggeligt med lidt pigebesøg for en gangs skyld. Velkommen! Victoria smilede stort til moren og Jakob trak i hende for at få hende med ovenpå til sit værelse. Han havde faktisk ryddet lidt op, men Victoria kommenterede ingenting. Hun smed sig bare i hans store seng og så lå de der og kyssede i lang tid. - Har du andre søskende end hende der døde, Line? spurgte Victoria ham. Han rystede på hovedet. Victoria kyssede ham på panden. – Du var tretten, ikke? Han nikkede og rynkede på næsen. Det var længe siden at nogen havde snakket om Line. Victoria forstod hentydningen og begyndte i stedet at fortælle om sine små halvsøskende. - De er fire og to år, og de er noget af det mest irriterende! Jakob grinede og hun sagde at hun altså mente det. Men Jakob kildede hende til hun indrømmede at hun egentlig elskede dem overalt på jorden. Så kyssede de videre, indtil Jakobs mor kom op og jagede dem ud i det gode vejr. Jakob tog et tæppe fra skabet i entreen og hev Victoria med ud til sin cykel hvor han satte tæppet bagpå og steg op. - Hop på jerngangeren, frøken, nu vil deres ydmyge tjener føre Dem en tur i parken, thi dragen, jeg mener, min mor, er løs! sagde han i dyb ironisk alvor. Hun grinede og satte sig på bagagebæreren og holdt godt fast om ham imens han trampede i pedalerne. Hendes bare arme var ligeså brune som hendes ben, bemærkede han. Victoria grinede højt da de kørte forbi en børnehave på udflugt, og han smilede stort hele vejen ned til parken. Her stillede de cyklen og lagde tæppet ud på græsset. Der var en del andre der havde fået samme idé og rundt omkring i parken lå mange piger og solede sig og en flok yngre drenge spillede fodbold lidt væk. Victoria smed toppen og lagde sig ned på tæppet og lukkede øjnene med armene langt ud til siderne. Jakob sugede hende til sig, hun havde en skøn, flad mave. Han lagde sig ned og kyssede hende på den, men hun skubbede ham blidt væk. - Jeg vil have soool, du skygger! grinede hun. Han løb i stedet hen til de yngre drenge. Det kriblede i ham for at få lov til at spille fodbold. Og kort tid efter var han dybt involveret i kampen. Han scorede to mål og drengene jublede og skreg omkring ham. Da de alle sammen var helt svedte gav han samtlige unger high-fives og gik hen til Victoria. Hun havde siddet og betragtet ham med et stort smil. Han trak den svedige T-shirt over hovedet og smed sig ned på tæppet ved siden af hende. - Åh skønjomfru, grinede han, jeg håber ikke at Eder tager sig af min knap så gunstige duft. Victoria daskede til ham og kyssede ham på panden. – Jeg er fuldstændig ligeglad ridder Jakob, sagde hun. Han smilede til hende og kyssede hende. - Hvorfor stoppede du med at spille? Du så ud som om du nød det, spurgte hun ham lidt efter.  Jakob tænkte over det. – Efter at Line døde havde jeg bare ikke lyst.  Hun plejede også at spille fodbold i den samme klub, og så havde jeg ikke lyst til at blive mindet om det hele tiden, tror jeg. Hun nikkede. – Hvorfor starter du ikke igen? Jakob trak på skuldrene, og hun lod emnet ligge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...