Victoria og Jakob

Jakob forelsker sig hovedkuls i den livsglade Victoria. Men vil hun lære sin livsglæde fra sig, og kan Jakob forandre sig og komme videre?

4Likes
4Kommentarer
2145Visninger
AA

6. Kysse, kysse

- Hvornår flyttede i ind? spurgte Jakob hende, og hun svarede at det var godt to måneder siden. Hun skænkede saftevand for ham, og idet hun rakte ham glasset strejfede hendes hånd hans, og han havde lyst til at tage fat i den. Men han beherskede sig og drak i stedet to store slurke af glasset imens han betragtede et maleri over hendes klaver. Hun fulgte hans blik. - Det har mor malet. Jeg synes det er så sødt. Det forestillede en pige der sad på en stor eng helt alene. Men hun så ikke ensom ud, tværtimod så hun ud til at nyde livet. Pigen på billedet havde brunt hår, og Jakob kom til at tænke på Line. Han smilede. Sådan så Line sikkert ud i himlen lige nu. Victoria spurgte ham hvad han tænkte på. Han så på hende. - Min lillesøster, sagde han. – Hun er død, og jeg tror at billedet forestiller hende som hun sidder oppe i himlen lige nu. Han smilede til Victoria der smilede tilbage. - Hvor gammel var hun da hun døde? spurgte hun forsigtigt. – 12, svarede han. Hun nikkede og så pludselig trist ud. - Det var sørgeligt. Han trak på skuldrene, men var helt enig med hende. Victoria rejste sig fra gulvet og satte sig ved klaveret. Han gik hen til hende og så på A4-arket der sad i nodestativet. Love has died hed sangen, og han kendte den ikke. - Har du selv skrevet den? spurgte han og pegede på sangteksten. Victoria rødmede let – det klædte hende, tænkte Jakob – og nikkede med et lille smil. - Ja, jeg var så gal den dag, og så kom der sådan en helt stille og sørgelig sang ud af det. Jeg ville ønske at jeg kunne skrive noget med noget gang i, men det er lidt svært, synes jeg, især kun med klaver. Jakob nikkede. Han følte at han endelig forstod Victoria. Hendes hårde håndtryk, hendes orange værelse og den lyserøde cykel passede på en eller anden måde så godt sammen. Hun kiggede op på ham. - Vil du spille den for mig? spurgte han hende. Hun smilede genert og nikkede. Han satte sig igen på sengen. Victoria slog et par akkorder an og begyndte så at synge. - Love has died. Angels came down to us, angels. But love has died. Angels keep coming down, but love has died, sang hun. Hun havde en køn stemme og Jakob fik kuldegysninger. Da Victoria var færdig med sangen vendte hun sig 180 grader på stolen og så på ham. - Hvad synes du? spurgte hun stille. Han rejste sig fra sengen igen og gik hen til hende, bøjede sig ned og kyssede hende med alle de følelser han havde haft i sig de sidste par uger. Hun besvarede kysset og de lagde sig i sengen og kyssede videre. Jakob nød at de kun kyssede, han kunne ikke huske hvornår han sidst var blevet kysset af en pige der ikke var fuld. - Hej, hviskede hun efter et stykke tid. Han smilede til hende og kyssede hende på næsen. – Hej med dig, hviskede han tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...