De grå øjne - og de brune

Man skal stole på sit hjerte, det har du lært mig.

0Likes
0Kommentarer
607Visninger
AA

1. Eneste kapitel.

Torsdag eftermiddag nærmede sig. Hun kunne ikke vente længere. Tre uger var rigeligt at vente.

De cyklede hjem sammen, og stilheden var en smule akavet, men ingen af dem tænkte egentlig nærmere over det. Tankerne var andetsteds. De nåede hjem til hans hus – naturligvis vidste hun hvor han boede. Ganske vidst havde hun aldrig været derinde, men i hvert fald et par eftermiddage var gået med at køre forbi det røde murstenshus i to etager. Men nu var hun der sammen med ham, det var alligevel lidt vildt. Det hele, alle de tanker hun havde forsøgt at gemme langt væk de sidste to måneder, de kom pludselig meget tættere på end hun nogensinde havde drømt om. Hun vidste ikke om han egentlig vidste hvor meget hun havde tænkt på ham siden den aften de havde været sammen.

Badababadababada.

Hun havde skrevet lidt med ham efterfølgende, men ikke noget særligt, og hun overbeviste konstant sig selv om at hun lagde meget mere i det hele end han gjorde – hvis hun ikke gjorde det ville hun blive skuffet, det vidste hun fra tidligere erfaringer. Han låste sig ind i huset og mumlede noget med at hun bare kunne stille sko og taske der ved de andre sko. Det var varmt udenfor, så overtøjet var ikke noget problem. Hun gjorde som han havde anvist. Derefter stod de i gangen og var lidt akavede. Hun syntes han var helt abnormt langt væk fra hende, selvom han stod så hun bare skulle læne sig frem for at komme til at kysse ham. Hvad ville han egentlig?

 

Think of me when you’re out, when you’re out there.

De gik op ad trappen og han åbnede døren ind til et forholdsvis stort værelse, der umiskendeligt var hans – alene duften… Og så gjorde han det som hun de sidste to måneder havde både håbet og frygtet at han ville gøre. Han trådte helt tæt på hende, tog hendes hånd og aede hende på kinden med den anden. Og så kyssede han hende.

All I wanted was you.

Da de lidt efter lå i sengen under hans dyne med betrækket med blå skyer på, og han lå og kiggede på hende, ramte tanken hende igen. Hvordan kunne han være så langt væk, når han lå lige der? Hun smilede forsigtigt til ham, og han gengældte smilet med at stryge hendes hånd. Hun tænkte så det knagede. Skulle hun spørge ham hvad han ville med hende? Egentlig var hun jo ganske tilfreds med ham lige nu. Men hendes lille stemme indeni mindede hende på at hun ville have mere. Hun ville gerne have at han var hendes, og hun ville have at det var hende han elskede, hende han forgudede, og samtidig var hun villig til at give ham alt han bad hende om. Åh jo, hendes veninder havde så ganske ret, hun var virkelig hårdt ramt.

 

How did we get here when I used to know you so well.

Dagen efter da deres blikke mødtes på gangen blev hun nervøs. Nu havde de været sammen to gange, og ingen af gangene havde han vist tegn på at han ville noget mere. Hvad havde hun egentlig gang i med ham? Som hendes veninder sagde, han udnyttede hende sikkert bare. Og nu da hans grå øjne mødte hendes brune kunne hun igen ikke se hvad der var bag dem. Han smilede ganske vidst til hende. Men hvad betød hans smil? Hvad tænkte han om hende og frem for alt: var han egentlig overhovedet vild med hende? Hun besluttede sig for at spørge ham.

I wanna feel your pain.

Hun fik hans besked lige midt i anden time. Hendes mobil bibbede højlydt, og hun skyndte sig at gemme telefonen for ikke at blive opdaget. Kom ud på gangen, skrev han bare. Hun rejste sig, og da Isabella spurgte hvor hun skulle hen mimede hun bare toilettet. Og han stod ganske rigtigt ude på gangen. Han smilede da hun kom ud og hun så ind i hans grå øjne, trak vejret dybt ind og skulle lige til at spørge ham hvad han havde gang i, men han afbrød hende med et langt kys. De endte hurtigt inde i et tomt klasselokale ved siden af hendes klasses. Han kyssede hende igen og igen og sagde at hun var fantastisk og dejlig og alt muligt som han ikke kunne beskrive, og hun smeltede i hans arme.

Forgotten the taste and smell of the world that she has left behind.

Fik du så snakket med ham om hvad Søren det er i fjoller rundt og laver? ville veninderne vide da hun kom tilbage. Hun rystede på hovedet og rødmede. Knaldede i? På skolen? Hun rystede på hovedet, men de gennemskuede hende da hun rødmede yderligere. Og så ville de have alle detaljer. Men hun skammede sig en smule. Hvad var det ved ham der kunne få hende til at glemme alt omkring sig, få hende til at rejse langt væk fra alt der havde noget med virkeligheden at gøre? Og hvorfor var det at hun ikke ville snakke med ham om deres forhold? Hendes lille men ikke desto mindre dødirriterende stemme i hovedet hviskede hende sandheden. Fordi hun var bange for at han ville gå.

I got a tight grip on reality but I can’t let go of what’s in front of me here.

Jeg er pissevild med dig. Men hvad er du med mig? Hvad vil du? Hvorfor bliver du ved med at holde mig på afstand? Han protesterede, men hun tyssede på ham og sagde at det var psykisk afstand hun mente. Han så bare på hende med sine grå øjne imens hun skældte og smældte og lukkede alt sit indebrændte og uigennemtænkte ud. Og da hun holdt pause for at få vejret, rakte han en hånd ud for at holde hende for munden.

We got no time for feeling sorry.

For sit indre så hun en ansigtsløs person give hende et kram. Han var helt tæt på hende og han elskede hende, og han delte alt med hende. Han udnyttede hende ikke. Det var det forhold hun ville have. Ikke det til ham med de grå øjne der var i gang med at lukke munden på hende.

 

It’s a shame I’m a dream.

Men I stedet for at lade ham lukke hendes mund med sin hånd sprang hun op og rystede på hovedet. Ham i hendes hoved var en hel del bedre end ham der sad lige foran hende og var så nær ved, og alligevel så langt væk. Hvis hun skulle, så var det ikke noget problem for hende at vente på ham i hendes hoved, det indså hun nu.

I travel the world and the seven seas – everybody is looking for something.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...