Tre

Der er tre vigtige elementer i den historie der nu vil blive fortalt; 1. En flaske. 2. To panodiler. 3. En blodplet.

6Likes
6Kommentarer
1981Visninger
AA

6. En drastisk drejning

Det er egentlig ingen, der kan huske PRÆCIS hvem der fik idéen. Måske var det Katie, der hele tiden havde holdt på at Laura ikke skulle få lov til at træde ind af hendes dør, eller måske var det Trine der følte sig truet af den høje tavse pige. Måske var Al bare træt af hende. Uanset hvad, begyndte den uskyldige leg efterhånden at antage en uheldig drejning. ”Okay, den næste flasken peger på, får lov til at bestemme over … over … Laura!” Laura så op. Hendes øjenbryn hævede sig en anelse i et overrasket udtryk. Hendes læber bevægede sig, men så sænkede hun hovedet igen. Hvor slemt kunne det være? Flasken snurrede og snurrede og det var som om den snurrede i en evighed før den endelig sænkede farten.  Den standsede ved Als fødder. Als øjne flakkede fra Katie til Laura og så hen til Katie igen. Hvad skulle hun dog finde på som Katie ville syntes om? Og behøvede hun virkelig? Altså, godt nok var Laura underlig og lidt af et creep, men Al brød sig i virkeligheden ikke særlig meget om at skulle træde på hende. ”Øhhm … Ja. Ok! Laura du skal … du skal fortælle os din største hemmelighed!” sagde hun. Lauras reaktion var nærmest hysterisk morsom. Hendes mund åbnede sig på vid gab og hendes øjne blev lige så store og runde som tekopper. ”Det … Det kan jeg ikke.” mumlede hun. Katie lagde armene over kors med det udtryk i øjnene som Al vidste betød at nu vankede der ballade. Katie fik ALTID hvad hun ville have, og lige nu var det Lauras hemmelighed.

 

Det var egentlig ikke fordi Katie var særlig vild efter at få Lauras hemmelighed at kende. Det var sikkert alligevel en kedelig én. Men Laura havde nægtet hende den, og det skulle hun ikke slippe af sted med. ”Siger du at du ikke vil deltage? Når nu vi har gjort os den ulejlighed at invitere dig!” spurgte hun. Laura blev rød i hovedet. ”Jamen … Det var fordi læreren tvang jer!” stammede hun. Katie smilede koldt. ”Gider du overhovedet være her? Er vi ikke gode nok, eller hvad? Er det det du siger?” spurgte hun. Laura krympede sig, men hun havde et stædigt drag om munden der fortalte Katie at det ikke ville blive så let som hun havde forventet. Pludselig smilede Katie sødt. Hun gik hen til Laura og tog hendes arm i sin. ”Vil du ikke gerne være med i fællesskabet?” spurgte hun blidt og lagde hovedet på skrå. Laura tøvede. På den ene side ville hun ikke være venner med sådanne falske mennesker. På den anden side var der jo det med ensomheden … Katies smil blev bredere. Hun trak i Laura. ”Kom nu, jeg looooover at jeg ikke siger det til nogen. Søøøøøde, søøøøde Laura?” tiggede hun. Laura så ind i Katies øjne et øjeblik. ”Nej.” svarede hun så, med et udtryksløst ansigt. Katie mærkede den iskolde vrede komme krybende ind over hende. Hun sukkede og kastede Lauras arm fra sig som var den giftig. ”Du er da også så keeeedelig. ”vrængede hun. De andre så anspændte på hende, men Katie var ikke færdig. ”Kan du ikke bare for ÉN gangs skyld opfører dig NORMALT? Jeg mener, du BEHØVER vel ikke være sådan et creep hele tiden vel?” spurgte hun ondskabsfuldt. Laura spjættede og så chokeret på Katie. Forvandlingen havde været så brat. ”Er der noget galt med dit hoved, lille Laura?” spurgte hun kattevenligt.  ”Eller er det din familie? Er det fordi dine forældre er så fucked up? Tror du ikke godt jeg ved at-” Mere nåede Katie ikke at sige før Laura havde smækket hende en lussing så hård at det nærmest hylede for ørerne. ”Du VOVER ikke at- … HOLD KÆFT!” skreg Laura.  Så drejede hun om på hælene og løb ud af værelset.  Endnu engang efterlod hun resten af selskabet i totalt chok, men denne gang havde Katie også et rødt mærke på sin kind, formet som et håndaftryk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...