Besættelsen! (Gys)

Dette var egentlig en skole opg. hvor man skulle skrive en gyser historie til et maleri, men besluttede at ligge den ind her. Jeg vil ikke fortælle så meget om den da det ville ødelægge den. Håber i kan lide den :D

Maleriet hedder Køkkenscene og er malet af Michael Kvium

1Likes
0Kommentarer
1220Visninger

1. ...

’’Hun strammede grebet om min hals. Jeg prøvede at skrige, men manglede luft. Døren knirkede, og min mor slap mig. Jeg forstod ikke hvorfor, før min far kom traskende ind i stuen’’. Allys mor fortæller om dengang hendes egen mor prøvede at kvæle hende. ’’wow, hvorfor har du aldrig fortalt mig det?’, spurgte Ally. Moren svarede ikke men kiggede bare gennemborende på Ally med store øjne. ’’Mor?’’, spurgte hun undrende, tydeligvis forskrækket over morens underlige stirren.  Moren for op fra den sorte stol og gik med hurtige faste skridt mod køkkenet og forlod Ally alene i den mørke stue. Ally stirrede efter hende med store øjne og et udtryk af forvirring og skræk på samme tid. Efter at Ally havde besluttet at hun nok bare var blevet ked af det gik hun op ad den knirkende trappe til første salen. Hun tændte lyset så hun kunne se hvor hun gik. Ally fortsatte ned af gangen mod sit værelse, forbi alle familie billederne. BANG! Der lå det, billedet af Ally i sin blomstrede sommerkjole, nu på gulvet. Hun gav et lille hvin fra sig, og kiggede chokeret på billedet, der lige var faldet ned. Hun bukkede sig, og samlede billedet op, nu med en revne i glasset. ’’Jeg ramte det da ikke’’, tænkte hun. Men i stedet for at spekulere mere over det, hang hun det op og fortsatte mod sit værelse. Hun satte sig på den hvide kontorstol, og åbnede skuffen i bordet. Hun fandt artiklen om en mand der forsvandt for flere år siden. Man havde aldrig fundet ham. ’’Jeg savner dig far’’, hviskede Ally, mens hun kiggede op på billedet af ham på væggen. Lige i det hun sagde det, lå det på gulvet. ’’Altså hvad sker der for alle de billeder der falder ned’’, mumlede hun for sig selv.

 

’’Ally’’, kaldte moren nede fra køkkenet. ’’Hvad’’, råbte hun tilbage. ’’Kommer du ikke lige, og hjælper med aftensmaden?’’. Ally sukkede men åbnede alligevel døren og gik ned i køkkenet. ’’Hvad skal jeg gøre’’, spurgte hun sin mor, som stod halvt inde i køleskabet. ’’Du kan begynde at stege kyllingen, den står på bordet’’, svarede moren.  ’’Skal vi have kyllingesalat’’, spurgte Ally. ’’ja’’. ’’Ej mor, du ved jeg hader kylling’’. Moren svarede ikke. Ally gik hen til skabet med panderne, men stoppede pludselig op og så at artiklen med hendes forsvundne far lå på bordet. ’’Mor har du lagt den der?’’, ’’Nej Ally’’, svarede hun med en mørk mandestemme. ’’Er der noget galt mor’’, spurgte Ally undrende. ’’Nej’’, svarede hun præcis på samme måde. ’’Hvad er der med hende?’’, tænkte hun. ’’Ally, giv mig lige kødkniven’’, beordrede moren. Det gav et sæt i Ally, som stod i sine egne tanker. ’’Hvorfor lige den?’’, spurgte hun undrende. ’’Jeg skal bruge kniven Ally’’, svarede moren bestemt. Hun rakte hende kniven og stegte videre.

 

’’MOR! Hvad er det du laver’’, skreg Ally med panik i stemmen. ’’STOP’’, skreg hun igen. ’’Nej, skat det okay’’, sagde hun helt roligt og kiggede smilende på Ally. I panik skubbede Ally kniven ud af morens hånd. ’’Ally, det er okay’’, sagde moren helt roligt. Blodet dryppede på ned gulvet. Ally greb viskestykket, og tog ud efter morens blodige hånd. ’’Nej, skat det er okay’’, sagde moren, og trak armen til sig. ’’mor du bløder’’, råbte Ally. ’’Ja skat’’, svarede moren. ’’Hvad sker der for dig’’, spurgte Ally, ’’mor du skal på skadestuen’’, råbte Ally. ’’Nej, skat’’, svarede moren glad. ’’Det er okay’’, sagde hun igen. Ally greb morens hånd igen, denne gang uden modstand og viklede hviskestykket rundt om det blødende håndled. Såret var ikke så dybt så blødningen stoppede. ’’kom mor’’, sagde Ally og trak moren med ind i stuen, og satte hende i sofaen. ’’Hvad sker der med dig mor?’’, spurgte Ally, tydeligvis lidt skæmt over morens handling. ’’Jeg begynder altså at blive lidt bange for dig’’, sagde hun igen. ’’Det skal du ikke være skat, det er okay’’, svarede moren robotagtigt, mens hun kiggede på Ally med store øjne og et uhyggeligt smil. ’’mor jeg ringer altså efter en ambulance nu’’, ’’Nej Ally’’, sagde moren med den mørke mandestemme.  Moren for op af sofaen, og skubbede hårdt til Ally så hun fløj ind i væggen og landede på gulvet. Ally tog sig til armen, mens hun kiggede skrækslagen på sin mor, der stod med lynende øjne. ’’Mor’’, sagde hun skræmt over sin mors reaktion. Ally rejste sig op med morens lynende øjne hvilene på sig. Hun tog langsomme skridt op mod trappen. Hun ville bare væk, væk fra sin underlige mor. Moren blev stående, og kiggede på hver en bevægelse hun lavede. Det sidste stykke op ad trappen løb hun. Hun løb ind på hendes værelse. Ally låste døren efter sig.  Hun sank grædende sammen på gulvet. Hendes arm gjorde ondt.’’ Hvad er der galt med hende?’’, tænkte hun. Man kunne høre moren smadre ting neden under. Pludselig væltede hendes kontorstol, BANG! Ally skreg af chok. Skrækslagen satte hun sig over i sin sofa længst væk fra stolen og døren.  Ally så over på døren, pludselig stak den blodige kniv, moren havde brugt, igennem døren og to blodige hænder tog om Allys hals, de klemte til. Ally skreg.

 

Hun vågnede med et sæt. Hun lå på sofaen i sit værelse. Puha, det var bare en drøm, tænkte hun. Hun kiggede ned på sine hænder. Hun skreg , i hånden lå den blodige kniv.  På gulvet lå moren, død og smurt ind i blod.

Havde besættelsen mon nået Ally?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...