Den magiske rose

Tina og Silva er bedste veninder. De har en rose, og de siger at den dag den dør, dør deres venskab også. En dag får Silva en kæreste, som både hende og Tina har været forelskede i meget længe. Det er så baggrunden til et stort skænderi. Silva er glad med kæresten, men kommer i tvivl om det, fordi Tina ikke kan lide at hun er sammen med ham. Rosen visner lige så stille, så Silva må gøre noget.

1Likes
3Kommentarer
777Visninger
AA

1. Venskabens symbol

Den stod lige dér. Den var smuk som en engel, og den strålede om kap med solen. Jeg kiggede på Tina, der også stod beundrede den. Hun fornemmede mit blik, og kiggede på mig. Hun smilede til mig, og jeg gengældte hendes smil. Hendes blik gjorde mig helt varm indeni. Min bedste veninde. For altid, til den magiske rose visnede. Men rosen kunne ikke visne før vi blev uvenner. Vi lovede hinanden, ikke at blive uvenner. Jeg var bare glad. Og rosen var, for vores vedkommende, venskabens symbol, et evigt tegn på kærlighed.

 

Tina og jeg havde kendt hinanden siden dagplejen. Vi havde været bedste veninder fra dag 1. Tina og Silva, fødselsdag samme dag, samme interresser. Vi passede bare perfekt sammen. Nu, som 13 årige, var vi stadigvæk bedste veninder. Jeg ville aldrig skilles fra hende, og hun ville heller ikke skilles fra mig. Ja, det lyder som en uendelig kliché, men vi havde det sådan. Nogen ville måske kalde os barnlige. Hmm, det kan tænkes, men det er vel ikke så galt igen?

En klog mand sagde engang:

 "Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner kan lave ingenting sammen."

Det var sådan det var med Tina og mig. Vi kunne sidde og kigge på hinanden i timevis, og bare have det godt. 

 

Tina og jeg forstod altid hinanden. Som tvillinger. Vi skulle kigge på hinanden, og vi vidste hvad den anden tænkte. Ja, jeg ævler og bævler om Tinas og mit venskab, så nu må du hellere høre lidt om mig.

Jeg er en pige på 13 år. Jeg hedder Silva, fordi at min mor syntes at min hud skinnede som sølv da jeg blev født. Og fordi hun elsker at pusse sølvtøj, men det er så mest min forklaring..

Jeg har skulderlangt, brunt hår, der for det meste sidder i en lille pjevset hestehale, fordi mit hår er så forbandet tyndt.

 

Og så var der Simon. Dejlige, søde, flotte Simon. Både Tinas og min største kærlighed.

Når vi var sammen gik emnet altid på ham. Hans smukke brune øjne, hans fantastisk brune hår, og hans gode tøjstil.

Tina og jeg havde altid lovet hinanden, at venskabet skulle komme først. Altid. Jeg vidste ikke om jeg ville kunne holde det. Men det blev jeg nødt til.

 

Dagen efter i skolen:

"Silva, vil du med ud på gyngerne?" Simon smilede til mig. Jeg rødmede, og sagde:

"Kan Tina komme med?" Han kiggede på mig, og sagde:

"Nja, jeg skal fortælle dig noget vigtigt, kan det ikke bare være os?"

Jeg kiggede på Tina, der tydeligvis ikke havde set noget, så jeg gik med ham som svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...