Gyser huset

Julie, Emma, Linda og Marie, går i 8 klasse, på Hellerup privatskole. De er snotforkælet så deres forældre har besluttet at sende de 4 piger på overlevelses tur i sommerferien, så de kan lære at klare sig selv.De bliver fløjet til junglen i Sydamerika sammen med andre unge som skal lære at klare sig selv. Pigerne får et udforventet overraskelse midt på deres tur...

0Likes
0Kommentarer
392Visninger

1. Ankomst

MIn første tanke da vi steg af flyet var : LORT! Jeg er i Sydamerika med min 3 bedste veninder, Emma, Linda og Marie, fordi vores forældre mener at vi er snotforkælet og ikke kan klare os selv. Linda syrer fuldstændigt  af  fordi hendes IPhone ikke har forbindelse, og Marie står og smørre solcreme i hovedet af Emma. "Pas nu på min briller!" kan jeg høre Emma råbe "De har kostede en formue!"

Der er kaos blandt alle unge som  også er totalt  i chok over det her sted. Leder Klaus løber rundt og prøver at få de unges opmærksomhed. "SHUT THE FUCK UP!" råber han så og alle kigger op. "Okay, nu går vi ind i junglen hvor vi skal finde vores lejr.  I skal selv bære på jeres tasker og kufferter, så jeg håber de ikke er for tunge!"

Min Channel kuffert og taske, ligger ned på grasset, ved siden af Maries ting. Hun har taget hendes fucking store kuffert, og to tasker med. VI begynder at gå mod lejeren, og mig, Emma, Linda og Marie danner bagtrop.

Efter 2 timer ankomer vi til en stor plads fyldt med telte og et lille wc rum. Ikke så langt væk kan man høre vand, måske en kilde. "Okay! I smider lige jeres tasker i teltene, og så får lige noget tid for a se jer omkring, imens jeg laver et bål." råber Klaus til alle os unge.

Os piger går ind i vores telt og begynder at pakke langsomt ud. Vi ender med at fylde hele den ene side af teltet med vores toilet sager. Så smider vi os ned på vores soveposer, og begynder at spise nogle Kims chips.

Efter lidt tid råber Klaus til os at der laves mad. Vi går ud af det lille telt og jeg er smadder sulten. Udenfor er der et stort bål, med en kæmpe, stor gryde som hang ind over. "Det er suppe vi skal have!" råbte Klaus, til alle de unge som kom fra junglen og deres telte.

Efter vi havde spist, gik vi ind til vores telt, og der var små krybdyr over ALT! Det var virkeligt klamt og vi blev enige om at flygte fra lejeren, og finde en by, med et hotel. Der var stadig lyst ude så vi troede at vi kunne nå det.

Efter bålet var slukket, og de fleste var gået ind i deres telte, gjord vi os klar til at flygte. Vi pakkede hver en lille taske med  tøj og toiletsager. Vi kunne ikke få det hele med, men alt var ødelagt af mudder og inseketer, så vi ville alligevel ende med at købe noget nyt.

Efter vi var klar, snigede vi os ud, og begyndte at gå ned af den smattede sti. Til højre for os kunne jeg høre vand løbe, og til venstre kunne jeg høre en masse grashoppere. Vi besluttede at gå til højre, fordi at Marie mente at det var den bedste vej.

Vi går hurtigt nu, for der er ved at blive rigtig mørk,  og lige så pludseligt er der ikke flere træer, og vi kan se en kilde og over på den anden side kan vi se skyggen på en lille hytte, vi vægler at gå derover, og spørge hvor den nærmeste by ligger og om de har nummeret på et taxiservice.

Da vi kommer der hen og banker på døren, begynder det at øse ned. Døren knirker imens den åbner af sig selv.  Der er helt mørkt ind i huset og flagermuse strømmer ud. Emma skriger, falder og taber hende briller. Glasset i den ene rude revner. Emma er helt ud af den, og vi går langsomt ind i huset. der er klamt og vådt, med regn, men vi bliver enige i at vi sover her i nat, da det er bedre end et telt. Vi finder et lille værelse længere inde i huset, som har en råden lugt.  Der ligger en rygertands farvet madras, som vi smider vores våde tasker på. Vi lægger os til at sove.

Jeg vågner ned et spjæt. Der var et stort brag ude i stuen. Jeg prøver at vække pigerne, men de er for trætte. Jeg er også træt. Jeg sov elendigt. Jeg krybber ud af værelset og går langsomt ned af gangen til stuen. Gulvet knirker. Så står jeg udenfor døren til stuen. Skal jeg gå derind? Jeg overvejer, og så kommer endu et brag indefra. Jeg tar et skridt tilbage, og åbner forsigtigt døren. Min hjerte fløj op i min hals af skræk.

Vinduet er åben, gardinerne flyver, og alt der inde er smadret. Jeg bakker ud af stuen og lukker døren går ind på værelset, og bilder mig selv ind at det var vinden, jeg kan jo snakke med pigerne senere.

Jeg vågner næste dag ved middags tid, men der er næsten helt mørkt. Linda er der ikke. Emma var halv vågen, og Marie snorksov. Mig og Emma gik ned i køkkenet for at finde Linda, og der var hun i gang med at finde mad.

"Der er kun noget råddent salat, og en melon", siger Linda. Vi sætte os ved bordet og skar melonen ud. " jeg tror at vi skal tage afsted i dag, det her hus er mega spooky."sagde jeg imens vi spiste. Men det gad de ikke. De syntes at vi skulle blive her i noget tid. Vi gik ind til værelset, og der lå Marie. Død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...