Do You Really Love Me? JDB 3

Justin og Valeries forhold kører på skinner efter blot nogle måneder, som der har været lykkelige. Men lykke varer ikke evig tid, vel? Nej, det tror jeg ikke. For hvad sker der når Justins ekskæreste Selena kommer ind i det lykkelige billede. Hvad med Valeries fortid? Forbliver personerne glemt fra hendes fortid eller sker der noget. Måske kommer der nye hemmeligheder på banen. Man ved jo aldrig...

51Likes
215Kommentarer
10964Visninger
AA

22. Hjem til Pattie

”Justin, det her går ikke. Vi er ikke kærester mere,” sagde jeg sørgmodigt og trak mig væk fra hans greb om mig.

”Hvorfor? Er det fordi du ikke stoler på mig?” spurgte han og så lidt såret på mig. ”Jeg ved, at jeg har begået mange fejl, men det har aldrig været min mening, at såre dig, som jeg har gjort,” sagde han og gik et skridt tættere på mig, så vi var tæt på hinanden igen.

Er i okay? Er der sket noget?!” råbte en bekymrende stemme pludseligt. Det var Pattie. Jeg vendte mig hurtigt om og prøvede, at smile et lille smil, men det blev sikkert bare en grimasse.

”Michael er død nu,” mumlede Justin og kiggede ned i jorden, da Pattie var kommet hen til os.

”Okay,” sagde hun lavt og lød lidt chokeret. ”Hvad er der sket med din kind Valerie?” sagde hun bekymret og berørte min kind forsigtigt. Indeni, så brændte det af smerte, da det stadig sveg, men jeg holdte smerten indeni mig.

”Ikke noget. Jeg faldt bare,” løj jeg og prøvede, at lyde overbevisende. Hun nikkede, men så ikke helt overbevist ud.

”Har du ikke lyst til at komme med hjem, i stedet for, at blive alene hjemme?” spurgte hun og så omsorgsfuld på mig. Jeg havde bestemt savnet, at tale med Pattie, da hun var som en mor for mig.

”Hvis jeg ikke er til besvær,” svarede jeg lavt og kiggede ned i jorden. Jeg håbede ikke, at Justin skulle med hjem hos Pattie. Grunden til at jeg sagde ja var, at jeg måske var blevet en anelse bange for tanken om, at komme hjem til det hus, hvor enhver kunne dukke op, som for eksempel Michael, men han var død nu. Lige nu ville jeg helst være i et selskab med nogle i stedet for, at føle mig mutters alene og havde en skræmmende tanke på mig hele tiden.

”Selvfølgelig er du ikke til besvær. Valerie, du er altid velkommen! Kom, så går vi hen til bilen,” sagde hun og smilte beroligende til mig. ”Justin kommer du med hjem?” spurgte Pattie og smilte til ham. Nej, han skulle da ikke med? Jeg havde ikke lyst til at tale mere om mit forhold med Justin, men hvis jeg kendte ham ret, så ville han helt sikkert trække mig til side hjemme hos Pattie.

”Jo, jeg kommer, men jeg kører i min egen bil,” svarede han til Pattie.

”Så kører du vel med Justin?” sagde Pattie og kiggede på mig. Før jeg kunne nå, at sige, at jeg bare kørte med hende, så åbnede Justin hurtigt sin mund.

”Ja, hun kører bare med mig,” sagde han med et smil.

”Okay, så ses vi,” og med de ord, så var hun allerede gået.

Vi gik i tavshed over mod bilen og satte os ind uden, at sige et ord. Han startede hurtigt bilen og begyndte, at køre. 

”Hvad var der egentlig sket med din kind?” spurgte han bekymret og så kort på mig før han rettede sit blik på vejen.

”Jeg faldt jo,” løj jeg usikkert igen. Hvorfor skulle jeg også være så dårlig til at lyve overfor ham?! Det var jeg i hvert fald nu.

”Vil du ikke sige hvad der rigtigt skete?” spurgte han seriøst. Han kunne godt se, at jeg havde løjet for ham.

”Det var Michael..” mumlede jeg og kiggede ned. Jeg løftede så blikket og kiggede diskret over på Justin. Hans hænder strammede pludselig virkelig hårdt på rattet?

”Gjorde han andet ved dig?!” sagde han pludseligt anspændt med hænderne, som strammede hårdere om rattet.

”Nej,” løj jeg. Michael havde slået mig op til flere gange overalt.

”Men er du så okay?” spurgte han og kiggede kort med et bekymret blik på mig. Jeg nikkede bare, selvom jeg stadig kunne mærke smerten, som stadig rev i mig.

 

Jeg smækkede bildøren i og gik op mod det luksuriøse hus med Justin foran mig. Oktober kulden bed sig fast i mine kinder mens jeg gik bagved Justin. Jeg havde ellers savnet det varme vejr, men det var slut nu.

Justin åbnede døren og holdte den for mig, som han plejede, at gøre, da vi var kærester. Det gjorde mig faktisk trist, at tænke på. Jeg savnede ham, selvom han var lige ved siden af mig. 

”Valerie.. Går du ind?” spurgte Justin forvirret, da jeg stadig ikke var gået ind af døren, selvom han holdte den for mig.

”Åh ja,” mumlede jeg og gik ind af døren med Justin efterfulgt.

Jeg gik direkte i seng. Det vil sige, at jeg fandt vejen ind til et gæsteværelse, selvom Justin havde sagt, at jeg kunne sove inde hos ham, men det ville da blive akavet. Så jeg takkede bare nej. Selvom jeg helst ville putte mig ind til hans favn og mærke han blide, varme omfavnelse om mig igen..

Næste aften havde Justin allerede planlagt noget for mig. Selvom jeg troede han bare ville gå en tur med mig for, at tale ud om vores ting, så var det dog noget mere romantisk, som en kæreste ville gøre for sin pige, men problemet var bare, at jeg ikke var hans pige. Vi havde jo slået op...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...