Do You Really Love Me? JDB 3

Justin og Valeries forhold kører på skinner efter blot nogle måneder, som der har været lykkelige. Men lykke varer ikke evig tid, vel? Nej, det tror jeg ikke. For hvad sker der når Justins ekskæreste Selena kommer ind i det lykkelige billede. Hvad med Valeries fortid? Forbliver personerne glemt fra hendes fortid eller sker der noget. Måske kommer der nye hemmeligheder på banen. Man ved jo aldrig...

51Likes
215Kommentarer
10929Visninger
AA

16. Et sørgmodigt farvel

 Jeg åbnede stille øjnene og kiggede straks trist på Valerie. Hun lå stadig og sov tungt ind til min favn mens jeg stadig holdte om hende. Jeg begyndte, at nusse hende igen og tænke tilbage på alt det vi havde oplevet. Det måtte bare ikke slutte her. Jeg ved jeg ikke kunne overbevise hende til at blive på Turneen, men det var ikke det vigtigste, for jeg ville helst have, at hun stadig var min.. Sådan altså min pige, for altid. Vi havde oplevet meget sammen og havde en fortid på sorger og glæder, men vi havde altid overvundet det. Bare ikke den her gang. Jeg havde virkelig kvajet mig, for nu skulle hun rejse hjem igen og så kunne jeg muligvis miste hende til en anden fyr. Ligesom med Spencer, men jeg fik hende heldigvis tilbage.

Jeg kunne mærke Valie rykke lidt på sig, så jeg trak mig lidt fra hende, så det ikke ville være helt akavet. Okay, det ville nok være akavet, når hun vågnede op, fordi hun havde jo slået op med mig og nu lå hun jo puttet ind til mig. Hendes ekskæreste.

Pludselig trak hun sig hurtigt væk fra mig og kiggede undskyldende på mig.

”Hvad lavede vi i går?” spurgte hun og kiggede usikkert på mig.

”Der var tordenvejr og så gjorde du det sædvanlige. Du ved?” svarede jeg og sendte hende et usikkert smil.

”Nårhh.. Okay,” mumlede hun og rejste sig fra sengen. Mit fulgte hende, da hun gik over til hendes taske og fandt noget tøj frem.

”Er du sikker på, at du vil rejse,” spurgte jeg trist og afbrød den dybe tavshed, som der havde lagt sig i rummet.

”Justin, det er jeg ked af, men ja.. Jeg er sikker,” sagde hun sørgmodigt og gik ind på badeværelset.

 

”Færdig,” mumlede Valerie, da hun havde fået pakket sine ting ned. Der var kun ti minutter til hun skulle rejse. Hun skulle til at tage kufferten i hånden, men jeg afbrød hende hurtigt ved det.

”Valerie, stop lige!” sagde jeg uroligt og rejste mig fra sengen og gik hen foran hende.

”Hvad nu Justin?” spurgte hun trist og lod sit blik falde mod gulvet for at undgå, at kigge mig i øjnene. Jeg tog blidt min ene hånd i hendes og løftede forsigtigt hendes hoved, så hun ikke kunne andet end, at kigge mig ind i øjnene.

”Valie. Jeg elsker dig jo! Jeg ved ikke hvorfor jeg var så meget sammen med Selena, men det vil jeg ikke være mere, hvis du bliver her. Har du for alvor tænkt dig, at smide vores forhold væk?!” spurgte jeg og kiggede hende såret ind i hendes triste øjne. Jeg tog min hånd væk fra hendes kind og kiggede sorgfuldt på hende. Hun skulle bare ikke rejse nu!

”Justin, det går hele tiden frem og tilbage. I High School var vi først venner og så var vi uvenner, fordi du brugte tid på andre piger. Og så var vi pludselig venner igen og så blev vi kærester og så slog du op, fordi du skulle på Turne og ikke havde tid til mig. Der blev du så kærester med Selena, men da vi kom hjem blev vi så kærester og nu er vi så nået frem til her. Jeg har slået op med dig Justin, på grund af, at du hele tiden var sammen med Selena og glemte mig. Jeg er træt af, at det hele tiden går frem og tilbage og det føltes som om du sårer mig gang på gang. Jeg kan bare ikke klare det længere.. Justin, det er slut.” sagde hun med tårer i øjnene og fik taget sin hånd ud af min.

Hun havde jo ret. Det var min skyld det hele. Jeg havde såret hende flere gange end jeg ellers kunne drømme om.

”Justin, jeg må gå nu,” sagde hun lavt, så jeg ikke skulle høre hendes stemme, som var på randen til at græde, men jeg kunne tydeligvis høre hendes stemme. Hun skulle lige til at gå fra mig, da jeg hurtigt tog fat i hendes hænder. Hun stoppede op og kiggede forvirret ind i mine øjne. Mit hoved nærmede sig langsomt hen til hende.

”Justin, hvad laver du?” spurgte hendes forvirrede stemme, da hun kunne mærke min ånde på hendes læber.

”Et farvelkys,” svarede jeg blot. Langsomt forseglede jeg hendes rosa læber med mine. Tøvende kyssede hun stille med, men trak sig så ud. Det var sjældent jeg græd, men jeg vidste, at tårer ikke ville være spildt, når jeg gjorde det med omtanke på en jeg elskede så højt. Jeg græd ikke endnu, men jeg var tæt på, fordi jeg bare ikke ville se hende rejse fra mig.

”Justin, jeg er nød til at gå,” sagde hun grødet og slap mine hænder. En tårer trillede hurtigt ned af hendes kind, men hun tørrede den hurtigt væk. En tårer trillede også ned af min kind. "Justin, du gør det sværere for mig, at rejse fra dig," hviskede hun og så begyndte tårerne ellers, at trille én efter én ned af mine kinder og det samme med hende. Jeg trak hende hurtigt ind i et sidste, kærligt kram og knugede hende så godt jeg kunne ind til min favn. Hvis jeg slap, så lod jeg hende blot gå fra mig. Hvilket jeg ikke ønskede overhovedet. 

"Justin, jeg er nød til at gå," gentog hun tårevædet og trak sig lidt med besvær ud af min favn. 

Jeg ville ikke se sandheden i øjnene. Hun ville virkelig rejse fra mig og det værste var, at hun ville rejse uden at være min pige længere. Få sekunder efter var mit livs kærlighed allerede gået med hendes kufferter.

Jeg tog min hånd op til mine læber og strøg mine fingre der, hvor hendes læber havde placeret sig. Det ville måske være det sidste kys for mig og Valerie, foraltid…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...