One Thing ♥ One Direction

Scarlett Knight er vant til at være sammen med alle de rige, og berømte. Hun har ingen venner, for de er alle sammen falske. De vil kun være venner med hende for at møde nogle kendte. Men det ændrer sig da der kommer en ny pige i klassen, Melanie Krayson. Melanie og Scarlett bliver gode venner, og er sammen hele tiden. Scarlett fortæller Melanie om sit liv, og bliver glad da Melanie tager det normalt.
Scarlett's forældre kommer ud for en bilulykke og dør, derfor skal hun flytte op til hendes storbror Sterling Knight, som bor i London. Scarlett møder drengene fra One Direction, og bliver forelsket.

Melanie og Scarlett vil ikke miste kontakten, men kan et lang-distance-veninde-forhold holde, når der kommer kærlighed med i spillet?

Laura Emilie Horan™ ღ skriver som Scarlett Knight, og Ida Tomlinson skriver som Melanie Krayson.

10Likes
29Kommentarer
2683Visninger
AA

5. Weekend - God eller dårlig... - Scarletts synsvinkel

"Guuuuuuud! Hvor var den uhyggelig!" sagde Melanie, som kiggede skræmt hen på mig. Vi havde lige set 'Saw'. Jeg synes også den var ret uhyggelig, men jeg var ikke skræmt. Den var ikke så slem igen, jeg havde set den masser af gange sammen med min storebror. "Arhh! Så slem er den altså heller ikke Mel!" Jeg grinte lidt af hende, hun rystede på hovedet af mig. "Skal vi lægge os til at sove? Klokken er halv tre, om natten og jeg er heeeeeeeelt færdig!" Hun er lidt speciel og utrolig mærkelig, hende Melanie. Jeg griner lidt af hende, men nikker så. "Jeg er også træt. Skal vi ikke bare lægge os til at sove?" Hun nikker træt med hovedet og lukker så øjnene. Jeg vender mig om på siden og lukker også øjnene, og før jeg ved af det er jeg også i drømmeland.

 

"Scarlett? Scarlett er du vågen?" Jeg kunne høre Melanie, der prøvede at vække mig. "Mmmmh..." Jeg strakte mig og gabte højlydt. Jeg åbnede øjnene og så at Melanie sad på kanten af sengen. "Hvad så?" Jeg sætter mig op i sengen og kigger hen på hende. "Jeg er desværre nødt til at tage hjem nu, men vi ses på mandag." Huh..? Gad vide hvad hun skulle. "Hvad skal du da?" Jeg rejser mig og går hen mod mit badeværelse, jeg vender mig mod hende da jeg står i døren ind til badværelset. "Min mor har besluttet at tage fri fra arbejdet i to uger, så vi kan rejse til Bahamas, og have lidt kvalitetstid sammen. Det er jeg ked af, er det ok med dig, altså at jeg tager hjem nu?" Hvorfor spørger hun om det? Selvfølgelig er det da okay! Skøre pige. "Selvfølgelig er det okay! Du skal være sammen med din mor og hygge dig! Det er jo lang tid siden hun havde tid til det." Hun smilede taknemmeligt til mig og rejste sig op. Hun giver mig en stor krammer og begynder så at pakke hendes ting sammen. Jeg tager et hurtigt bad og tager så min lyseblå OnePiece på. Jeg sætter mit hår op i en høj hestehale og går ind til Melanie igen. Hun er færdig med at pakke og står klar med sin taske over skulderen. Vi går ned ad trappen og så videre ud til hoveddøren. Hun vender sig i døren, og smiler til mig. "Vi ses Scar, jeg kommer til at savne dig! Men vi ses jo igen om to uger." Jeg smiler til hende og går over til hende. "Jeg kommer også til at savne dig smukke! Jeg håber du får en dejlig ferie, og at i får det dejligt sammen." Jeg giver hende en kæmpe krammer og så siger vi farvel.

 

En time efter Melanie var taget afsted, sad jeg i køkkenet og spiste morgenmad. Det var ikke det helt store, bare et par ristet brød og spejlæg til. *Bank*Bank* Der var nogen der bankede på døren, jeg drikker hurtigt mit glas juice og går så ud i hall'en.

Jeg skynder mig hen til hoveddøren, og er lige ved at falde på det glatte marmorgulv. Jeg åbner forsigtigt hoveddøren, der står en mand i politiuniform.

"Øhm... Hej?" Jeg kiggede op i hans klare lyseblå øjne og kunne se smerten i dem.

"Hej er du Scarlett Knight?" Han kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede forsigtigt.

"Jeg er overpolitibetjent Gibbs. Det gør mig virkelig ondt at skulle fortælle dig det, men tidligere i dag kørte dine forældre galt og de overlevede desværre ikke. Jeg er virkelig ked af det Miss."

Jeg brød sammen af gråd og alt blev sort. Jeg kunne mærke at jeg styrtede mod jorden og ramte det hårde marmorgulv med hovedet.

Da jeg vågnede op lå jeg i en blød seng, i et meget hvidt rum. Der stod læger rundt om mig, de smilte lidt da de opdagede at jeg var vågen. Mit hoved gjorde forfærdeligt ondt og jeg havde det som om jeg kunne kaste op når som helst.

"Hvad skete der?" Det kom kun ud som en hvisken, men de hørte det alle sammen. "Du besvimede og ramte marmorgulvet i jeres hall, du slog hul på hovedet og blev omgående kørt herhen. Du har været bevidstløs i syv timer." Han kiggede bekymret på mig, som om jeg ville flippe ud hvert sekund det skulle være. Jeg kiggede bare roligt op på dem. Det så umiddelbart ikke ud som om der var noget galt, men indeni var jeg ved at bryde sammen. Jeg havde mistet min mor og far, jeg så næsten aldrig min bror og jeg havde kun Cody og Melanie. Eller kun Cody, Melanie var jo på Bahamas. "Der er besøg til Miss Knight." Der kom en sygeplejerske gående ind ad døren. "Er det okay, hvis han kommer ind?" Jeg nikkede ivrigt, det var nok Cody. Jeg havde virkelig brug for ham, han forstod mig. Ikke at hans forældre var døde, men fordi han er min bedste ven og vi fortæller hinanden alt. Hun gik ud igen og kom kort tid efter ind igen, med...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...