Jeg vil være kendt!

Amanda er en pige på 19 år. Hun vil have det hele. Skuespiller, model, instruktør, sanger, sangskriver...Kort sagt, hun ønsker at være kendt. Men man skal passe på hvad man ønsker sig. Amanda fortæller dag, for dag hvad hun har oplevet i sin dagbog, Mary.

2Likes
1Kommentarer
928Visninger

1. Jeg er klar!

Kære Mary.

Undskyld jeg har skrevet den sidste uge jeg har været her, men jeg skulle lige på plads, og prøve at vende mig til tidsforskellen.

Jeg er lige ankommet til Hotel The James. Alt er fint. Det var en god tur over til NYC. Jeg har før fortalt dig om mine drømme. Du ved jeg vil være den næste Michael Jackson, Woody Allen, Christina Aguilera, Taylor Swift, Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Julia Roberts, Kate Winslet, Penélope Cruz, Usher, Keira Knightley, Johnny Depp, Emma Watson, Helena Boham Carter. Jeg vil bare have det hele. Hvis der var andre der læste, den her dagbog om nogle år, ville jeg lyde som en forkælet bitch. Min forældre er jo velhavende, men de har aldrig forkælet mig. Det var de meget forsigtige med. De gav mig et ret generøs beløb til at starte op på, her i NYC. Men resten må jeg jo klare selv. Det vil jeg også helst. Hvor var jeg nu? Når jo, Jeg vil bare have det hele. Jeg ved godt hvordan det lyder. Men jeg vil være sanger, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter, model, stilikon, det hele. Men du ved jeg vil kæmpe for det. Jeg vil gøre mig fortjent til det.

Da jeg landede i JFK lufthavn, gik det meget nemt. Jeg tog en taxa ind til byen. Jeg chekede ind på Hotel The James. Jeg ville bare slappede lidt af, og ville prøve at vende mig til tidsforskellen.

Da jeg vågnede tidligt op næste morgen. Tog jeg tøj på. Jeg gik ned til en starbucks. Jeg har jo glædet mig til starbucks, du ved jeg elsker dem. Købte en croissant og en caffe latte. Jeg havde jo læst for nogle uger siden, at der var en åben casting til piger fra 18-25 år, til en lille kortfilm. Jeg var ved en lille lejlighed i Soho. Der var omkring 30 piger i lejligheden, Der var meget trangt. Jeg havde trukket et nummer af kassen der lå ved døren. Jeg var nummer 23. Det var nummer 16 nu.

Da det blev nummer 23 gik jeg ind, og selvfølgelig snublede jeg ved døren. Typisk mig. Det sker altid mens andre kigger på mig. Da jeg var inde i et andet rum, sad der 3 personer omkring et aflangt bord. De nedstirrede mig. Damen, der sad ude til venstre var meget køn, hun havde de brune krøller. De krøller man altid så i blade og musikvideoer. De krøller jeg altid har drømt om.Man kunne bare se de ikke var falske. Manden der sad i midten, så meget rar ud, men også meget alvorlig. Han lignede faktisk lidt min far. Manden ude til højre, så sjov ud. Han havde pink hår, runde briller. Normalt hvis jeg så en person, der så sådan ud ville jeg grine, men ikke nu. Han så sej ud! Jeg blev helt distraheret. Men det gik faktisk meget godt, de bad mig læse op fra et lille manuskript, det var ikke et specielt godt manuskript. Men man skal da starte et sted. Jeg har bare ledt lidt efter castings, sat sedler op, om der er nogle der mangler folk til deltidsjob, og bare slappet af. Godt at mor og far betaler for mit hotelophold, siger jeg bare(eller skriver...?)

Jeg hørte ikke fra castingsfolkene, før i dag. Jeg fik ikke rollen, men mange af de største stjerner fik heller ikke rollen ved deres første castings. De skal nok gå! Lige nu sidder jeg bare i min seng, og skriver i dig. Den er 20 minutter over 12. Jeg burde sikkert gå i seng nu. Det gør jeg. Godnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...