Without You - One Direction.

Syttenårige Kayla har lige mistet sin bedsteveninde, og sin elskede mor i en tragisk bilulykke. Familien er splittet, og hun giver sin far skylden for ulykken da det var ham der styrede bilen. Hun synker dybere og dybere ned i en verden af stoffer, alkohol, selvmord og de forkerte typer.. Men hvad sker der når hende far sender hende et år til England, på et psykiatrisk hospital fyldt af psykologer, retsmedicinere og andre kloge folk der tror de ved hvad der er bedst for hende? Og hvordan håndtere de kloge folk en ung pige, som ikke rigtig ved hvad hun skal stille op med hende liv, udover at lave musik? Og hvad sker der når hun møder sin barndomsven Niall Horan igen?

273Likes
330Kommentarer
42965Visninger
AA

3. Farvel Danmark.

 

Jeg sad og tænkte tilbage på den gang vi kørte galt.. Jeg holdt ingen tårer tilbage, for min tårer var for længst sluppet op. Nu sad jeg bare tilbage med en tom, ligegyldig følelse. Mine øjne var tomme, og det smil der dengang havde prydet mit ansigt var borte med blæsten. Det var to år siden, og tingene var ikke blevet bedre. Det var bare blevet værre og værre, som årene gik, hvilket også var grunden til at jeg sad i den situation at skulle rejse væk fra alt det jeg kendte. Min far havde sendt mig ind, og ud af psykiatriske hospitaler, og bogstavelig talt prøvet alt, men ingen steder havde haft de rette måder at hjælpe mig videre på.

 

Jeg glippede med øjnene, for at komme ud af min drømmeverden.. Ikke fordi jeg ikke holdt af at være i den følelsesløse tilstand, mellem virkelighed og drøm, men fordi jeg vidste at vi snart var ved lufthavnen, og stadig forsøgte at overbevise min far om at det ikke var nødvendigt at sende mig til England.

 

Det eneste jeg faktisk gerne ville have svar på, var hvorfor jeg bare skulle ende med to brækkede arme og nogle hudafskrabninger, mens Andrea og min mor, Anna måtte lade livet. Det kunne umuligt være skæbnen. ”Kim?” spurgte jeg. Min stemme lød hul, og jeg sukkede opgivende. Nu troede han da slet ikke på at jeg var glad.. Efter ulykken havde min far kun heddet Kim, hans fornavn i min verden. Han var ikke min far. Det var hans skyld, at de to der betød alt for mig, ikke kunne være ved min side længere. ”Mm?”, hans øjne var fast rettet mod vejen, og selvom at jeg vidste at han var kommet videre, var jeg godt klar over at han stadig frygtede det skulle ske igen.

 

”Du må hilse Carla fra mig.”, ikke at hun betød noget for mig. Hun var min stedmor.. Det nogen ville se som en bonusmor, men som jeg mest af alt så som en forbandelse. Hun betød at min far ikke længere var samme sted som mig i forhold til alt det med min mor og veninde. Han var videre, de var glemt.

”Det skal jeg nok gøre.” han vendte sig hurtigt om og sendte et smil til mig, men jeg stirrede bare tilbage på ham med de samme matte, tomme øjne som altid. Så drejede han ind mod lufthavnen. Jeg steg ud, tog min kuffert og smækkede bildøren i efter mig. Jeg havde endnu ikke tilgivet ham for at sende mig væk, men hvad fanden. Jeg ville jo egentlig ikke være i nærheden af ham.

 

Jeg tjekkede ind, og min far fulgte stille med i baggrunden. ”Alle der skal med flyet til Heathrow, bedes gå mod gate 16.”. Damen gentog det endnu engang, og jeg gik bare af sted. Jeg stoppede på da jeg stod foran gaten. ”Vi ses Kim.”, jeg skar en grimasse, som vidst skulle ligne et smil. ”Vi ses Kay. Lad dem nu hjælpe dig, din mor ville ikke have ønsket at se dig sådan her.. Det ville Andrea heller ikke.” han trak mig ind i et kram, men jeg trak mig bare hurtigt ud af det.

Flyveturen var et sandt helvede. Børn der græd, fede mænd der lå og snorkede højlydt, og en stank af bræk, sved og billig parfume. Det var en sand befrielse at komme ud af flyveren cirka en time efter. Jeg havde selv valgt at rejse på økonomi klasse. Ikke at vi ikke havde nok penge.. Min far havde skam rigeligt. Jeg ville bare gøre alt for at slippe for folk der forsøgte at opvarte mig, give mig puder og kedeligt flymad.

 

Jeg kiggede ud af vinduet, på den store hvidebygning, som skulle være mit hjem det næste årstid, så sukkede jeg og steg ud af bilen, og tog det første skridt mod mit nye hjem. Farvel Danmark, velkommen England.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...