Remember to Love me ❀ [1D]

Jacey Butler skal over og besøge sin veninde i London. De har aldrig set hinanden før, så Jacey er meget spændt. Desuden er det første gang, at hun skal ud at flyve, så hun farer hurtigt vild ude i lufthavnen. Da hun spørger om hjælp, har hun ingen anelse om at lige præcis dén person, vil være med til at ændre hendes liv. Både på godt og på ondt..

149Likes
454Kommentarer
28812Visninger
AA

15. We've got a bit of love hate...

Jeg sad med en skål cornflakes i køkkenet, i mens jeg gloede lidt rundt i køkkenet. Ingen af drengene var stået op endnu, men jeg havde ikke kunnet sove mere. Jeg havde bare fundet noget mad ude i køkkenet. En smule uhøfligt, men det var dem, der holdte mig fanget her. Det var vel kun rimeligt, at jeg tog lidt mad ude i køkkenet. Forhåbentlig ville de intet have i mod det.

Jeg tog min mobil frem, som lå i min lomme. Jeg loggede mig ind på twitter og tjekkede de forskellige beskeder. Jeg kunne lige så godt få tiden til at gå. Drengene vågnede forhåbentlig snart. Pludselig fik jeg en idé. Den var nok lidt ond, men jeg ville stadig have hævn for at de tvang mig til at blive her. Selv om jeg egentlig intet havde i mod det. Det var kun hyggeligt. Jeg kunne godt forstå, de havde så mange fans.

Jeg skrev en tweet med billederne af drengene: 'Just let me go next time, right? Hahaha #LoveYouGuys' jeg smilede lidt af billederne, da jeg så dem igen. Hvor var de dog søde! Forhåbentlig ville ingen af deres fans misforstå det. De ville forhåbentlig kun synes, at det var sjovt.

"Jacey!" lød det i hele huset. Åh nej, nu gik det løs. Jeg smilede alligevel lidt ved tanken. De så sikkert helt vildt sjove ud. Der var en eller flere der kom buldrende ned ad trappen. Jeg spiste bare videre, i mens jeg ventede på at de ville komme ind i køkkenet. Hvor sure ville de mon blive? Måske ret meget. Hvert fald hvis de havde en koncert. Bare tanken fik mig til at grine. Det ville være ret ærgerligt. Men alligevel morede jeg mig over det.

"Hvad har du lavet!?" spurgte Zayn surt og pegede på sit ansigt, da han stod ude i køkkenet. Jeg kunne ikke holde et fnis inde og jeg begyndte straks at grine. "Jacey!" vrissede han. Perfekte Zayn. Nu med en masse sort i hovedet. "Er det ikke flot?" spurgte jeg sødt om. Han så rasende på mig. "Flot!?" jeg nikkede og smilede. "Ja. Jeg synes hvert fald det er flot" sagde jeg. Zayn gloede ondt på mig og jeg begyndte at grine helt vildt. Det var måske ret synd for ham, men altså, lidt sjov skulle der jo ske.

"Hvad?" spurgte jeg pludseligt, da Zayn bare kiggede på mig. Ikke ondt, men nærmest betaget? Jeg så bare mærkeligt på ham. Måske var mit grin ikke det mest charmerende, vel? Men så forfærdeligt var det altså ikke. Zayn rystede hurtigt på hovedet og smilede så. "Er du ikke sur mere?" spurgte jeg og sendte ham et undskyldende smil. Han trak på skuldrene og fandt selv noget morgenmad frem.

"Jacey!" skreg endnu en stemme. Altså, nu igen? Lige om lidt ville endnu en sur dreng komme og skælde mig ud. Det var virkelig en sjov dag. Det var endda kun morgen. "Jeg er ude i køkkenet!" råbte jeg. Det kunne ligeså godt overstås. Louis og Harry kom ud i køkkenet. De så begge ondt på mig. "Helt ærligt" sagde jeg muntert. "Se det på den lyse side; det er nogle vildt nuttede tegninger" smilede jeg og pegede på noget, der skulle ligne en kat på Harrys kind. Louis så ned af sig selv og kunne vist ikke lade være med at smile. "Jacey altså" sagde han opgivende. Jeg smilede bare stort. De opgav og satte sig ned. Det var ikke meget skæld ud, jeg havde fået. De så alle sammen vildt sjove ud. Det havde helt klart været det værd.

Lidt efter kom Niall og Liam ind i køkkenet. "Hvad så?" spurgte jeg glad og skovlede cornflakes ind. De gav mig nogle dræberblikke. "I ved godt, at vi har en koncert i morgen, ikke?" spurgte Liam. Med ét, vendte alle drengene sine hoveder mod mig. "Ups" sagde jeg og smilede uskyldigt. "Jeg kedede mig i nat, okay?" sagde jeg opgivende og lagde min skål i opvaskeren. "Du kedede dig?" spyttede Zayn. "Ja?" sagde jeg og smilede. "Selv om du keder dig, betyder det altså ikke, at du skal tegne på os" sagde Liam, som om han talte til et lille barn. Jeg begyndte igen at grine helt vildt. Måske opførede jeg mig lidt som et barn. Det var sikkert fordi, jeg hang ud med dem. De opførte sig heller ikke helt vildt meget som voksne mennesker.

Lidt efter opdagede jeg, at de alle sammen kiggede på mig. "Okay. Jeg ved godt, at mit grin er grimt, okay? I behøves ikke skære det ud i pap!" sagde jeg irriteret. De smilede allesammen og kiggede væk. Jeg så bare forvirret på dem og spurgte så: "Må jeg godt snart smutte?" Louis så forskrækket på mig. "Vil du gå?" spurgte han. Jeg nikkede. "Øh ja, jeg trænger til at komme i bad og få skiftet tøj" svarede jeg og lænede mig op af køkkenbordet. Louis hviskede noget til Liam, som hviskede det videre til de andre. "Og jeg er barnlig?" spurgte jeg snoppet og smilede lidt. De vendte alle sammen deres tegnede hoveder mod mig. Jeg så mistænktsom på dem. "For at gøre det her godt igen-" sagde Liam og pegede på tegningerne på hans krop, "så skal du tage med os til vores koncert i morgen" forsatte han smilende. De andre drenge nikkede anerkendende. "Hm, hvad nu hvis jeg ikke kan?" spurgte jeg. "Ærgerligt" sagde Harry. "Ellers kommer du ikke til at se os igen!" sagde Louis strengt. "Og?" spurgte jeg og grinede inden i. Det gjorde ikke noget at drille en gang i mellem.

„The key question to keep asking is, "Are you spending your time on the right things?" Because time is all you have.“

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...