Orkidéernes Dans


8Likes
9Kommentarer
917Visninger
AA

1. Dansende orkidéer

Jeg går ned af gaden. Igen. Det gør jeg hver dag. Jeg går forbi kræmmeren, der sælger gryder og småting. Jeg går forbi alt stress og jag. Jeg går forbi varme cafeer hvor mennesker sidder og drikker kakao. Jeg er ikke ked af det, ikke sådan rigtig i hvert fald, jeg går bare og mindes. Jeg går ned mod stranden, det gør jeg altid, og her sidder jeg bare og kigger sådan som vi gjorde dengang hun levede. Jeg kigger på havet og på orkidéerne, mærkeligt at de vokser her, men det gør de altså og i masse vis. Når de står der og svejer i vinden ligner det næsten at de danser. Måske danser de for pigen i mit hjerte, hun kan ikke slippe ud, hun sidder trykt og godt derinnde og det vil hun gøre for altid.

Jeg nynner en sang jeg ikke helt kender jeg ved bare at jeg elsker den. Jeg bliver ved til jeg ikke kan mere af den og så nynner jeg bare forfra en sidste gang. Jeg kan stoppe og det gør jeg også, men orkidéerne bliver ved. De danser i takt til mit hjerte og pludselig er det som om de synger. De synger den sang jeg lige har nynnet. Jeg kan ikke mere holde tårende tilbage, de triller varme og lydløse ned af kinden på mig, men jeg vil ikke græde, jeg ved at hun ikke vil have det, hun vil have at jeg lever lykkeligt videre. Hvordan kan jeg det? Det er umuligt.

Orkidéerne danser og synger og jeg kigger. Jeg elsker orkidéer. Det er min yndlingsblomst også hendes og nu danser de for hende. Og for mig. Jeg rejser mig og går tilbage, men jeg går først forbi pigens grav. Hun døde som enogtyve årig af en bilulykke, jeg sad i bilen med hende, men pludselig kørte chauføren galt. Han døde også. Det er blot et halvt år siden. Dog danser okidéerne stadig som dengang også om hendes grav, så hun er ikke ensom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...