Words will be just words - One direction

Words will be just words...
Till you bring them to life!

I'll lift you up, I'll never stop.
You know I'll take you to another world.
I'll build you up, I'll never stop.
You know I'll take you to another world.

19Likes
58Kommentarer
4126Visninger
AA

3. Eleanors udfordringer

Louis havde lige vundet x-factor, men alt var ikke så sukkersødt, som det så ud til.

"Bump bump", lød det, hver gang mine fødder ramte græsset. Mine tæer vrikkede fornøjet, imens mine hænder havde travlt med at skygge for solen, måske burde jeg anskaffe mig et par solbriller. Jeg satte mig smilende ned på en tilfældig bænk, tænk at bandet, Louis var med i, var kommet på 3. pladsen i x-factor det var jo fantastisk. "Eleanor? Eleanor? Herovre!", råbte en stemme pludseligt. Jeg vendte og drejede forvirret hovedet, for at se hvem der havde kaldt på mig. "Cecilie, hej", sagde jeg stille. Cecilie var en irreterende pige, som havde været sukkersød overfor mig siden x-factor finalen. Før finalen havde hun ignoreret mig fuldstændigt, typisk piger. Jeg trak vejret dybt og tog mig sammen til at gå over til hende, ellers ville hun sikkert komme herover. Jeg smurte et sukkersødt smil på ansigtet og gik hen imod hende. "Cecilie! Heej!", sagde jeg med en overrasket stemme. Pludseligt fik jeg øje på en pige ved siden af Cecilie, hendes hår var kulsort og så farvet ud, man kunne lige skimte den lyse farve gennem den sorte. Hendes ansigt var helt blegt og fyldt med bumser, hun var ærlig talt ikke noget kønt syn.  "Ved du hvad Gudrun?", udbrød Cecilie pludseligt. Jeg kiggede underligt på pigen, som åbenbart hed Gudrun. Tænk at være så grim også hedde Gudrun, det er jo børnemishandling. Gudrun rystede tavs på hovedet, hun var vidst ikke særlig snaksaglig.

"Eleanor her... HUN ER KÆRESTER MED LOUIS FRA ONE DIRECTION", råbte Cecilie, imens hendes hænder lavede nogen underlige bevægelser, jeg er sikker på, jeg har set fugle lavet i naturprogram. Også skete der noget jeg overhovedet ikke havde forventet, Gudrun begyndte at grine og ligeså gjorde nogen mennesker, jeg aldrig havde set før, som stod rundt omkring os. "Ja, sikkert og Justin Bieber er min bror", fnisede hun, helt rød i hovedet af grin. "Som om, Justin har ikke en søster der hedder...", begyndte jeg, men stoppede hurtigt, da jeg fattede, hvad hun havde sagt. Hun troede ikke på det? Men, hvad var der at tro på, det var en sandhed. Ikke noget man selv kunne tage stilling til. Ikke flip ud, ikke flip ud, tænkte jeg. Det ville være dumt og det ville ikke være til nytte. Pludseligt strømmede alle de mennesker, jeg ikke kendte, som før havde stået og grinet af mig, hen til os. "Louis er SÅ lækker", var der en pige der sagde, imens hun så drømmende ud i luften. Altså, hvad er det for noget at sige?! Han er optaget... af mig! Så skal piger jeg ikke kender, ikke stå og sige at han er lækker, de skal bare holde deres beskidte fingre for dem selv. "Ehm... Nej? Louis er overhovet ikke lækker. Det er Harry er er lækker", udbrød en anden pige, som så irreteret på den første pige. Jeg så irreteret på hende, ikke nok med at hun blandede sig i en privat samtale, hun sagde også at min kæreste ikke var lækker. Selvfølgelig ville jeg også blive sur, hvis hun sagde han var lækker, men jeg bliver da endnu mere sur, hvis hun siger han er grim. Mine hænder knyttede sig hårdt og lod mine negle trykke sig ind i huden, som blev rød og irreteret.

Pludseligt kunne jeg ikke holde styr på noget mere, bemærkninger om hvor lækker Louis og de andre fra bandet var, samt bemærkninger om at jeg løj, fløj rundt omkring mig og gjorde mig hoved svimmelt. Jeg tog forvirret mine hænder op til hovedet og gned på tindingerne, i håb om at det ville hjælpe. Men det hjalp ikke, jeg så forvirret rundt. Pludseligt var pigerne omkring mig blevet røde i hovedet, råbte skældsord og nogen slog endda hinanden. En tåre sneg sig ud af øjenkrogen, ned ad kinden og sluttede ved min mund, som blev fyldt med smagen af salt. Endnu en tåre kom frem, nu på den anden kind, men denne gang stoppede min hånd den, før den nåede forbi næsen. Mine ben rejste sig op, før min hjerne havde bestemt sig for det og løb væk. De stoppede med at løbe, da jeg nåede søen. Her brød jeg ud i tårer, som strømmede ned ad kinderne og sneg sig ind ad munden. Min mund blev fyldt af den salte smag, tårerne var fyldt af, men det fik mig bare til at græde endnu mere. Jeg hev min mobil opad lommen og trykkede 'Ring til Louis'. Det var telefonsvareren der tog imod mig, han øvede sikkert med de andre. Jeg snøftede og sagde "Hej Louis, det er Eleanor. Jeg ville bare lige høre om du kan være sammen imorgen? Hej". Jeg lagde mig i græsset. Al den græden havde fået min puls op og jeg var godt udmattet. Pludselig viberede min mobil, jeg løftede den sløvt op til mit ansigt og læste beskeden: 'Hey E. Fint. Øver, kan ik skr. L"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...