Words will be just words - One direction

Words will be just words...
Till you bring them to life!

I'll lift you up, I'll never stop.
You know I'll take you to another world.
I'll build you up, I'll never stop.
You know I'll take you to another world.

19Likes
58Kommentarer
4115Visninger
AA

4. Årsdag

Louis kørte fingrene gennem sit hår, Eleanor burde snart være her. Her på det sidste, havde de ikke været så meget sammen, som kærester burde være, pågrund af bandet og koncerterne. Desuden havde Eleanor virket ked af det her på det seneste, gad vide hvorfor? Louis så på sit ur, 15:43, hun burde være her om to minutter. Louis ene hånd løftede sig og gned sin ene tinding, han havde på fornemmelsen, at han havde glemt noget, noget vigtigt. Hans ben reagerede hurtigt, på den underlige fornemmelse af at have glemt noget og styrede hen imod kalenderen. "Den 7. marts", mumlede han, imens han hjerne kørte på højtryk, det var noget vigtigt han havde glemt. Han kom pludselig til at tænke på en dag for lidt tiden siden, hvor han havde været sammen med Eleanor:

"You don't know you're beautiful, that what makes you...", sang Louis med en smule hæs stemme. "Beautiful, jeg ved det. Jeg har skam hørt sangen før", afbrød Eleanor. Hun løftede sin finger og holdt den på hans læber, for at få ham til at tie. "Kan du ikke synge andet end One direction?", spurgte hun med en længselsfuld stemme. Han åbnede sin mund får at svare, men hun trykkede bare sin finger en smule hårdere imod hans læber. "Ja, jeg kan godt lide One direction og ja, jeg kan godt lide jeres sange. Men det bliver for upersonligt, at du bare synger noget fra dit arbejde, for... det er dit arbejde", sagde hun og så ned i gulvet. Louis fik et sørgmodigt udtryk i ansigtet og Eleanor så på ham, hun kunne ikke lide når han var ked af det. "Det er ikke ment på den måde", begyndte hun, men han så ikke på hende. "Jeg elsker dig", mumlede hun. Louis løftede hovedet og smilte, "jeg elsker også dig". Eleanor lænte sig frem mod ham, prikkede en sidste gang til hans læber med sin finger og kyssede ham. "Jeg glæder mig til den 7.", sagde hun med et smil på læberne. "Det gør jeg også", sagde han og lænte sig frem, for at gengælde kysset.

Han var sikker på at dagen i dag var speciel, men hvordan? Han havde helt smidt det ud af hovedet. "Ding dong", lød det ovre fra døren. Han rettede en sidste gang på håret og udskiftede den nervøse mine med et smil. Han vendte sig mod døren, gik hurtigt derhen og åbnede. "Hej", sagde Eleanor med et stort smil. Louis smilede også, han elskede når hun smilte. "Tænk at vi allerede har været sammen 1 helt år!", udbrød hun, imens hun lænte sig fremfor at kysse ham. Årsdag, det var det han havde glemt! Hvordan kunne han glemme de havde årsdag. Louis veg tilbage, så hun ikke kunne kysse ham, i samme øjeblik han fik øje på pakken, hun holdt i den ene hånd. Hun havde en gave med til ham og han havde ingenting til hende! "Ja, det går hurtigt", mumlede han, imens hans øjne kørte rundt i gangen, på jagt for at finde noget han kunne give hende. "Her er din gave", sagde hun, imens hun kastede noget hen til mig. Han smilede et anstrengt smil og pakkede den langsomt op. "En trøje og noget chokolade. Tusind tak!", sagde han, sveden begyndte at løbe ned ad ansigtet. "Hvor er min?", sagde hun spændt og kiggede rundt omkring, prøvede på at finde noget, der var pakket ind. Louis huskede på, at hun ikke var glad for, at han bare sang One direction-sange og at synge var det eneste han kunne gøre. Pludseligt kom han til at tænke på High School Musical, han havde hørt en af sangene forleden, da han gik forbi en butik med eletronik. "When I hear my favorite song, I know that we belong. 'Cause you are the music in me, it's...", sang han. Eleanor smilte, men fik så et anspændt udtryk i ansigtet, "Det er fint, men hvor er min gave?". Louis kiggede endnu engang rundt i gangen, der var intet her han kunne bruge som gave. "Det var din gave", sagde han og tørrede sveden af panden. Eleanor kiggede underligt på ham, "Det var dig, der kom med idéen, som var at vi skulle give en gave. Noget rigtigt". Louis så ned i gulvet, der var intet han kunne gøre. "Undskyld Eleanor, jeg har glemt det. Jeg har glemt vores årsdag", mumlede han med ansigtet bøjet ned mod gulvet. Louis hørte en snøften og kiggede op. Eleanors ansigt var fuld af tårer, men noget i hendes øjne så surt ud, meget surt.

"Har du glemt vores årsdag?", skreg Eleanor med en skinger stemme. "Ja, det var først da du kom, at jeg kom i tanke om det". Eleanor brugte sit ærme til at tørre tårerne væk. Man kunne se hun tænkte meget, hun så anstrengt ud. "Ved du hvad Louis?!", råbte hun. Louis skulle til at svare, men Eleanor afbrød ham med det samme. "Du er ikke det værd! Jeg fortjener ikke det her, jeg fortjener bedre". Louis så forvirret ud, hvad mente hun med det? "Jeg kan ikke klare det mere", græd hun nu, "jeg... Jeg slår op". Louis verden gik i stå, Eleanor betød alt for ham. Alle kunne vel glemme lidt engang imellem. Han hørte et brag, det var døren, der smækkede. Han skyndte sig at hive den op og råbte efter hende "vent Eleanor! Kom tilbage". Men han kunne ikke se hende mere, hun var forsvundet i vrimlen af paparazzis. "Hvad skete der? Er det forbi", råbte journalisterne, der nu flokkes om ham. Han bed sig i læben, det var overhovedet ikke det han havde brug for lige nu. "Ingen kommentar", mumlede han og gik grædene indenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...