Natskygger

16 årige Cloe er blevet sendt til en skole for vanskelige unge. Hun aner ikke hvorfor, for, hvorfor skulle en ganske normal gennemsnits person dog gå på en skole for psykopater? Men Cloe ved godt at der er noget galt, for når natten falder på og solen har spredt sine sidste stråler kommer Skyggerne... De gør ikke noget, men det er nærmest som om de venter. Og det bliver kun værre da hun møder den mystiske Liam..

6Likes
7Kommentarer
1870Visninger
AA

1. Overflytningen

Jeg sad i bilen på vej til The Revenge. En institusion for 'vanskelige unge'. Vinduet var rullet ned og tempraturen sagde 35 grader, men alligevel var jeg ved at gå til i mit miniskørt og sorte tanktop. For helevde. Jeg fortjente ikke denne behandling. Jeg kiggede i bakspejlet og så et glimt af en tåre på min mors kind. Jeg sukkede indenvendig. Nogle græd, og andre nød det. Jeg skulede til min tolv årige lillebror som tvunget sad ved siden af mig. Han rakte tunge og gav mig fingeren. Jeg gav ham en igen og vendte blikket mod min bog igen. Jeg hadede min lillebror! Han var djævlen selv. En rødhårrede krølle-bølle med fregner og mellemrum mellem tænderne. Orderne på siderne stod i så skarp kontrast at det skar i øjnene. Irriteret tog jeg min vibrerende telefon frem og trykkede på den knap."Hallo?" Sagde jeg og stirrede ind i nakkestøtten."Cloe! Hvorfor FANDEN tager du ikke telefonen!" Ikke noget med at præsentere sig."Hej Kanja. Hvordan det går? Jammen tak for interessen! Jeg har det fint!" Sukkede jeg."Jaja, Dit liv er smadret og du har det af lorten til. What ever! Hallo, hør lige her, Justin inviterede mig ud! JUSTIN!" Skreg hun og jeg kunne høre hende slå på noget. Jeg sukkede højlydt og klaskede en hånd på panden. Kanja var SÅ påtrængende! Altid hende, bla bla bla, mig mig mig. Det var det eneste hun kunne sige."Kanja, jeg er nødt til at løbe. Hej hej!" Jeg tog lynhurtigt telefonen fra øret og trykkede på den røde knap. Jeg kunne simpelthen ikke udholde alt det her! Så skulle jeg overflyttes og så vidre. The Revenge var et oldtidsfund af en skole, bygget i 1850, renoveret i 19-grøn-lang-kål. Jeg kendte en der engang havde været der... og jeg havde ikke mødt ham siden."Så Cloe, så er vi her." Sagde min mor stille. Jeg stirrede ligeud og åbnede døren. Mine forældre begyndte at tage mine enorme kufferter ud og jeg steg ud af bilen. Luften var tyk af smeltet astfalt og depresion. The Revenge var en stor grå betonblok. Den bestod af en midter bygning og to sidebygninger. Desuden var det omgivet af et stødhegn. Vreden skylled op i mig og mit syn blev rødt. Jeg havde ikke valgt det her."Vi ses skat!" Råbte min far over skuldren inden at de begge sprintede hen til bilen og efterlod mig alene. Jeg hankede op i taskerne og begav mig ned af en stig. Gamle sure æbletrær og rådne plante stak op af jorden og viftede i den varme brise. Mine sandaler med kilehæl klikkede lykkeligt mod fliserne, uvidende om hvad de gik inde til. Jeg sank og gik vidre dennem en kæmpe stor port som førte ind i den midterste bygning. En høj feminin mand kom tullende hen mod mig og fandt et clipboard frem."Arh du må være Cloe Sims!" Kavlede han og trådte nærmmere. Jeg rakte forsigtigt hånden frem og han tog den og ruskede den elleres som ind i helvede."Øh, ja, øh, det er mig." Hakkede jeg og strøg mit hår tilbage. Han grinede og gjorde en mærkelig bevægelse med håndledet."JEG er Luigi!" Lo han glædestrålende. Årh for helvede!   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...