Love at first sight, twice. ~1D~

Natalie bor i London, og møder Liam på strøget, i den store hovedstad. Han invitere Natalie hjem til de andre drenge, og de snakker længe. Hun har ikke opdaget det er drengene fra One Direction, men da hun ser cover albums rundt omkring i lejligheden, går det op for hende, hvem hun har at gøre med. Og det er ikke så heldigt endda, da One Direction ikke ligefrem er hendes yndlingsband.

12Likes
65Kommentarer
3126Visninger
AA

4. Mødet med One Direction.

Liam trådte tog med et stort skridt foran mig, for at være en gentleman og åbne. Han begyndte straks at løbe op ad en trappe, og ved toppen af trappen, opdagede han, jeg endnu ikke var med, grundet, jeg stadig stod tryllebundet til huset, så han piftede, og vinkede mig hen.

Jeg vågnede op fra min indre trance, satte i løb op ad, og Liam fortsatte ind i et rum. Jeg kunne høre en højlydt snak, men det var alt rodet sammen, så jeg ikke kunne forstå noget af, hvad der blev sagt.

Han stod lidt ved siden af døren, da jeg trådte ind, og hang mig i dørkarmen. Han var lidt forpustet, og havde fået en svag lyserød farve i hovedet. ”Drenge, der her er Natalie.” præsenterede han mig, og slog en hånd ud i min retning. Drengene sad lidt, og stirrede på mig, og jeg kunne mærke, mit hoved blev varmt. Jeg var ikke vant til så meget opmærksomhed, specielt ikke fra fremmede drenge.

”Natalie, det her er Niall, Harry, Zayn og Louis.

”Straks efter rejste en af drengene sig – Harry – og gik mod ham. Han satte sine hænder mod Liams øre, og hviskede lidt mere højlydt, end han nok troede. ”Jeg troede, du hadede det her liv.” ”Hun er speciel. Hun ved det ikke.” Havde han svaret, på Harrys konstatering konstatering. Han gjorde straks store øjne, men Liam trak blot let på skuldrene. ”Det tænkte jeg også.”

Forvirret, kiggede jeg skiftevis på drengene. Jeg havde et akavet smil smørret på mine læber, og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. For at være helt ærlig, selv hvis jeg havde noget at sige, havde jeg ikke turdet at sige det, når alle stirrede så åbenlyst på mig.

Liam slog hænderne sammen, for at bryde den pinlige tavshed. ”Nå, jeg tror, jeg går ud, og spiser noget yoghurt.” sagde han så, og pegede derefter skiftevis på mig og drengene. ”Så må I fem lærer hinanden at kende imens.”

Han vendte om på hælen, og drejede ned af trappen. Man kunne høre larmende trin, hver gang hans fod ramte jorden. Det forsvandt dog efter nogen tid, så jeg regnede med, han var nået til køkkenet, hvor end det lå..

Zayn lænede sig forover på den stol, han sad på, fugtede kort læberne, inden han begyndte at spørge mig ud.”Hvor mødte du Liam?” ”På strøget.” svarede jeg, hurtigt og konkret. Jeg håbede, hele forløbet ville foregå sådan, med så nemme spørgsmål... ”Hvorfor tog han dig med hjem?” .. men det var desværre ikke tilfældet..Jeg bed mig i læben, og så op, alt imens jeg tænkte, hvorfor han nu gjorde det.. Jeg havde ingen anelse, men jeg kunne huske, hvornår..”Jeg ved ikke hvorfor, men han gjorde det, da jeg sagde, jeg ikke vidste, hvem han var..”

Han smilte selvsikkert mod de andre drenge, og Louis spurgte, med et lille fnis kvalt:”Virkelig? Bare fordi, du ikke vidste, hvem han var? Nej, hvor er han nået langt ned.” Han slog sig på låret, men jeg løftede bare øjenbrynene. ”Jeg synes, han er en fin fyr.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...