Skalsers udfordring

Trine og hendes familie er magikere. En fra Trines skole, Jesper, er også magiker. De er blevet gode venner, men en dag opfører Jesper sig mærkeligt. Alt muligt sker, og der starter en krig mellem de to familier...

1Likes
1Kommentarer
975Visninger
AA

1. Starten

Hej. Jeg hedder Trine, og jeg er 14 år gammel. Denne her historie handler om noget der skete for nogen uger side, for min familie og mig. Skalser-familien. Min familie består af mine små søskende, Karin og Rasmus, de er tvillinger, og de er 12 år gamle. Derudover er der mine forældre, de hedder Klaus og Laura. Min far er 43, og min mor er 42. Udadtil er vi en helt normal familie, med stressede hverdage, hyggelige lørdage og afslappede søndage. Vi har almindelige venner, almindeligt arbejde og almindelig skolegang. Altså vores verden er egentlig meget normal. Men vi er ikke selv almindelige. Vores familie har en speciel ting, som ingen andre end vi, og nogen få andre kender. Vi er magikere. Tro det eller ej, men det er vi. I hverdagen kan vi ikke udøve magi, men når vi får brug for det, har vi en form for dimensionsindgang:

Det er en lænestol, som vi har stående i kælderen. Hvis man sætter sig i den, får man en form for tur gennem luften, og når man lander i lænestolen igen, kan man udøve magi. Verden er nogenlunde den samme, men vi kan jo så udøve magi. Alle magikerfamilier i verden har en form for dimensionsindgang. Når vi vil tilbage til den almindelige verden, skal vi bare sætte os i lænestolen igen, og så kan vi ikke lave magi mere. Når vi har siddet i stolen, så vi kan lave magi, kan vi også se, hvem der ellers kan udøve magi. Altså kan jeg se, om der er andre magikere i vores by.

Jeg har opdaget, at der går en magiker i min klasse. Han ved også godt, at jeg er magiker. Vi er blevet ret gode venner, og han er virkelig sød. Han hedder Jesper, hans bror hedder Martin, hans far hedder Jannick, og hans mor hedder Tanja. Tilbage til historien: En dag i skolen, spurgte jeg Jesper om han kunne være sammen efter skole. Han kiggede bare på mig, løftede det ene øjenbryn, og kiggede så væk igen. Jeg kiggede uforstående på ham, og jeg kunne ikke forstå hvorfor han opførte sig sådan overfor mig. Jeg hev hårdt fat i hans skulder, og sagde: ”Jesper, hvad sker der?!” Han kiggede igen på mig, nu meget hårdt. Så rystede han min hånd af sin skulder, drejede om på hælen, og løb sin vej. Jeg stod måbende tilbage, og forstod ingenting. Jeg hørte noget bag mig, vendte mig om, og så to drenge fra klassen, der stod og prøvede at kvæle et grin. Da de så, at jeg havde opdaget dem, og hvor rød i hovedet jeg var, kom deres grin boblende op til overfladen, og de brast ud i latter. Jeg udstødte en underlig hvæsende lyd i vrede og frustration, drejede om, og løb væk, den samme vej som Jesper havde gjort tidligere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...