Den knap så uhyggelige, men alligevel skræmmende gyser

Da den gale videnskabsmand Flemming ved en fejl kommer til at slippe sin lille kæmperobot udelukket lavet af kapsler, sodavands dåser og fiskepinde fri, må han ud på en mindre rednings mission for at rede de sidste børn på den gamle skole, fra en forfærdelig død! En historie jeg skrev i 7 klasse, bare rettet for de fleste små fejl :).

7Likes
8Kommentarer
2128Visninger
AA

1. Starten

En uvejrsnat i november fuldbragte Flemming den lettere boblende samt rabiesinficerede videnskabsmand sin kreation. Hans mesterværk som var bygget udelukken af kapsler, sodavandsdåser og fiskepinde var endelig ved at blive en realitet, og nu, efter knap 32 års intens arbejde lå den der endelig! Regnen slog pludselig mod ruderne og det blæste op til storm, snart ville det lyne og tordne og så ville den endelig være fuldbragt.

Flemming havde længe arbejdet på hvordan han skulle vække sin skabning til live, og havde efter mange ekstremt miljøfarlige eksperimenter med døde fisk og rødsodavand fundet ud af at den eneste mulige løsning ville være at sende 3,76 millioner volt igennem dens skrøbelige krop af fiskepinde. Den statiske elektricitet fra himlen var den eneste energikilde der var kraftig nok til at vægge den til live, så Flemming ventede og ventede... Og så pludselig kom det første lyn, kort efterfulgt af braget, det var allerede tæt på. Flemming vidste nu hvad han måtte gøre, sætte Lynaflederen op med det samme, for så at kunne lede strømmet ind i hans kreations livløse kadaver.

Det styrtede ned udenfor, og det var en yderst ubehændig og besværlig opgave for Flemming, at sætte lynaflederen op mit i orkanen, men alligevel lykkedes det for Flemming at få skruet sin lynaflederen rigtig på plads og derefter skynde sig ned igen.

Flemming skyndte sig indenfor igen, løb igennem entréen, smed sin frakke på gulvet, og nærmest sprang op af trappen. Lige i det Flemming hinkede ind i sit laboratorium slog lynet ned, og alle måleinstrumenter, elektriske apparater (samt  Flemmings tarme, men det snakker vi ikke om) sprang i luften og der fløj glas og alt muligt andet ud over det hele...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...