Tik tak klokken slår.

Hovedperson: Zadira(vil rigtig gerne hedde Zadir), Zadira havde hvert i krig i Bosnien som 6 årig. Da hun var 9 år kom hun til Holland for første gang. Hendes alene mor(Edira) blev skudt, mens Zadira så på. Hende og hendes mor havde et ubeskrivelig venskab. Zadiras mor havde tidligere hvert kæreste med Šale, som fik et job i Danmark, og måtte derfor forlade dem. Zadira har aldrig hørt fra faderen, som forlod hende og hendes mor, da Zadira var 3 år inden krigen. Inden moderen døde, sagde Zadiras mor at hun ikke ville ønske, at Zadira blev kæreste med en serbisk ortodoks. Da Zadira så kom til Holland, fik hun mange konflikter. Hun bor nu på et børnehjem i Holland som 9 årig. Hun ønsker at blive taget til pleje hos nogen, men måske sker det? Måske møder hun hendes far? Lade os se, hvad der sker. Zadira er en spinkel pige, hun har brunt hår og grønne øjne, hendes hår og ansigt ligner lidt Avril Lavigne. Hun er perfekt og har et godt liv indtil videre, men mange gange tænker hun på sin mor. Hun ønsker at komme tilbage, og hun ønsker selvfølgelig, at hendes mor lever.
En nær ven af Zadira: Anthony er 25 år, han er en pædagog som har et nær forhold til Zadira. Zadira føler at Anthony er hendes eneste ven, han er ligesom en bror for hende. Anthony har blå øjne og mørkt hår, han ligner meget Colin Morgan.
Far: Šale hedder han, han er Zadiras far, og han er 31 år og ved ingenting om hans tidligere kæreste(Edira), han ved hellere ikke noget om Zadira, men tit ser han minder for sig, og drømmer om hans familie. Mange gange har han haft lyst til at vende tilbage, men han har ingen tid. Han bor i Borris, hvor han har et lille hus, med et spisestue, et soveværelse, to gæsteværelse, et badeværelse med spa, et wc, et teresse og et køkken. Han har en lille have udenfor og et drivhus, hvor han har urter, tomater og ærter i. Šale er en mand med mange drømme og forventninger en gang imellem. Šale er en mand som har et par øl i maven, han er en sød person og ligner Lars Krarup med udseendet.
Flere personer kommer henad vejen.

Novellen har jeg skrevet på gosupermodel før, så der ikke meget at sige til. :)


1Likes
2Kommentarer
4099Visninger
AA

9. Skole dagen i dag.

Far havde sagt ja til at lære mig, jeg havde aldrig følt så meget håb før, som jeg gjorde i går. Jeg var på vej til skole, med min far i hånden. Min far var verdens bedste far, og det vidste han godt selv. Han havde givet mig en nøgle, så jeg selv kunne tage hjem. Da vi ankom til skolen, krammede far mig farvel. Jeg hørte lyden af en flok unger som var ude i gården, jeg skulle gå i 4. klasse. Jeg var fuldstændig spændt, jeg håbede ikke på at blive rykket op i en højere klasse med det samme. Jeg fandt en indgang hvor der stod B, det var nok derind jeg skulle. Der stod 4. Klasse med en pil, til en igang. Jeg fulgte den. Da jeg ankom der, så jeg folk som lignede grise, det syntes jeg faktisk at de lignede fra den lange afstand mellem dem. Da jeg kom tættere på, lignede de små gulerødder. Ingen var buttede, det forbavsede mig meget. Kunne jeg ikke komme i en almindelig klasse? Hvor der faktisk var forskellige folk? *DING DING* de var klokken, jeg tog min taske med og ting med. Da jeg kom ind i klassen, sagde læren: "Du kan sidde lige der" hun pegede på en plads ved siden af en dreng, som havde sportstøj på. "Lade os nu tage en navne runde, mit navn er Sanne" sagde hun og pegede på en pige med orange hår. Nej hun var ikke ginger, hun havde farvet det kunne mand tydeligt se. Jeg vågnede hurtigt op igen, hvor drengen ved siden af mig sagde at hed Amir. Amir hed han, han var en afslappende type så det ud til. "Mit navn er Zadira" sagde jeg efter ham. Og det blev ved indtil en dreng med kasket på sagde: "Mit navn er Ali". Jeg kiggede mig forbavset om. Ingen var ligesom mig. "Har I nogle spørgsmål til Zadira?" sagde Sanne vores lære. Alle rakte hånden op, var det mon sådan de altid gjorde? "Amir" sagde Sanne. "Er du bosnier? Hvor voksede du op?" sagde han lavt. "Ja jeg er bosnier, jeg voksede op i Bosnien" sagde jeg. "Det lyder da spændende, har du nogle forældre, og hvor har du boet?" spurgte Sanne. "Jeg har en far, som jeg bor med nu. Min mor hun døde i krigen foran mig, det var ikke særlig rart for mig. Jeg har boet i Bosnien, først hos min mor, bagefter hos min mors veninde, og efter det på et børnehjem i Holland, og nu bor jeg altså her i Danmark med min far" sagde jeg forbavset. "Det da godt, at du så har din far" sagde Sanne med et smil på læben, for at mundre mig op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...