Tik tak klokken slår.

Hovedperson: Zadira(vil rigtig gerne hedde Zadir), Zadira havde hvert i krig i Bosnien som 6 årig. Da hun var 9 år kom hun til Holland for første gang. Hendes alene mor(Edira) blev skudt, mens Zadira så på. Hende og hendes mor havde et ubeskrivelig venskab. Zadiras mor havde tidligere hvert kæreste med Šale, som fik et job i Danmark, og måtte derfor forlade dem. Zadira har aldrig hørt fra faderen, som forlod hende og hendes mor, da Zadira var 3 år inden krigen. Inden moderen døde, sagde Zadiras mor at hun ikke ville ønske, at Zadira blev kæreste med en serbisk ortodoks. Da Zadira så kom til Holland, fik hun mange konflikter. Hun bor nu på et børnehjem i Holland som 9 årig. Hun ønsker at blive taget til pleje hos nogen, men måske sker det? Måske møder hun hendes far? Lade os se, hvad der sker. Zadira er en spinkel pige, hun har brunt hår og grønne øjne, hendes hår og ansigt ligner lidt Avril Lavigne. Hun er perfekt og har et godt liv indtil videre, men mange gange tænker hun på sin mor. Hun ønsker at komme tilbage, og hun ønsker selvfølgelig, at hendes mor lever.
En nær ven af Zadira: Anthony er 25 år, han er en pædagog som har et nær forhold til Zadira. Zadira føler at Anthony er hendes eneste ven, han er ligesom en bror for hende. Anthony har blå øjne og mørkt hår, han ligner meget Colin Morgan.
Far: Šale hedder han, han er Zadiras far, og han er 31 år og ved ingenting om hans tidligere kæreste(Edira), han ved hellere ikke noget om Zadira, men tit ser han minder for sig, og drømmer om hans familie. Mange gange har han haft lyst til at vende tilbage, men han har ingen tid. Han bor i Borris, hvor han har et lille hus, med et spisestue, et soveværelse, to gæsteværelse, et badeværelse med spa, et wc, et teresse og et køkken. Han har en lille have udenfor og et drivhus, hvor han har urter, tomater og ærter i. Šale er en mand med mange drømme og forventninger en gang imellem. Šale er en mand som har et par øl i maven, han er en sød person og ligner Lars Krarup med udseendet.
Flere personer kommer henad vejen.

Novellen har jeg skrevet på gosupermodel før, så der ikke meget at sige til. :)


1Likes
2Kommentarer
4112Visninger
AA

3. En dag som forandrede mit liv.

En dag vågnede jeg op, hvor jeg kunne høre bomber. Min mor havde sagt til mig igår, at vi skulle være klar til at stikke af. Men vi stak ikke af, der var kommet krig mellem Bosnien og Serbien. Jeg var selvfølgelig en del bange, jeg tænkte meget over min mor. Hun er en dejlig kvinde, og det vil hun altid være. Min mor fandt en pind og et stort tørklæde. Hun lagde mad og atter mad i den, da det var daggry, tog vi afsted. Vi mødte serbiske soldater som sagde at vi skulle give dem penge for at overleve, min mor gav pengene selvfølgelig. Min mor lagde sig til skjul sammen med mig og hviskede: "Lov mig du overlever, og lov mig at du aldrig bliver kæreste med en serber eller ortodokse, nå smut du nu" jeg svarede hende med det samme: "Hvad mener du?" "Bare løb alt det du kan og tag pinden med dig" sagde hun gradvis. Jeg blev bange og atter bange, jeg var bange for min mor tilbød dem hendes liv, for at få mig til et sikkert sted. "Mor jeg vil ikke" sagde jeg, "smut nu" sagde hun. En serbisk soldat rakte et gevær mod hende, jeg holdt om hende, men hun skubbede mig væk. Jeg lukkede øjnene og grad, da jeg åbnede dem hørte jeg et brag foran mig. Min mor var skudt, hun er væk. En serbisk soldat kom hen mod mig, da jeg omfavnede min mor og grad. "Smut nu eller jeg dræber dig" sagde han. Jeg løb hen til jernbanen, som ikke lå særlig langt væk. Min mor havde en veninde der, som måske kunne hjælpe mig. Da jeg ankom, bankede jeg på døren, først blev der ikke åbnet. Men da jeg råbte: "Det er mig Zadira, hjælp!" , jeg brød ud i grad. Hun åbnede døren og fik mig ind, hun låste døren og holdt mig tæt. "Hvad er der sket, smukke?" sagde hun, "min mor er blevet.." sagde jeg og hulkede. "Hun er skudt, død, væk" jeg grad endnu mere, da jeg fik sagt det. Min mors veninde holdt mig tæt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...