Til døden os skiller!<3

Han kiggede på mig imens lynet bragede udenfor, kniven var rettet imod mig og kun mig!
Anney er en nervøs, upopulær pige, med meget få venner, hvis der overhovedet var nogen. Men alligevel finder hun en fyr, og kærligheden. Men kan hun fortælle ham at hun elsker ham, selv når han har fortalt hende det? Især når hun ved han snart flytter videre. En dag ligger hun mærke til noget. En anden fyr, en af de populære er begyndt at holde øje med hende. Hvad vil han?

8Likes
23Kommentarer
1497Visninger
AA

3. Skoven og en fremmed.

Jeg fik kæmpet mig helt ud i skoven, hvor jeg lod mig glide ned i skovbunden, og lagde mig på ryggen. Jeg kiggede forsigtigt op på himlen, mens jeg prøvede på at trække vejret normalt. Hvorfor var de altid efter mig? Jeg havde aldrig gjort dem noget! Jeg sukkede træt, og lukkede forsigtigt mine dunkende øjne. Bare for at slappe lidt af. Men før jeg nåede at tælle til tre, sov jeg tungt.

 

"Hvem er du?" spurgte drengen med det korte sorte hår, mens han kiggede undersøgende på mig. Jeg smilede et forsigtigt smil.

"Jeg hedder Anney." hans mund fik et hånligt træk.

"Sikke et grimt navn. Men så passer det jo perfekt til en grim pige, ikke?" grinede han ondt, og trådte et skridt hen mod mig. Pludselig følte jeg mig overhovedet ikke tryk længere. Jeg var 10 år, og lige flyttet til byen. Og det var altid svært at få nye venner, når man blev smidt ud, for man overhovedet var trådt ind.

"Hey venner! Se lige hende her! Sikke en vanskabning!" grinede drengen. Lidt efter stod der en flok drenge omkring mig på min alder, og grinede mens de udpegede hvor grimt mit hår, mine øjne og alt andet var. Der var intet som var pænt ved mig åbenbart. Jeg vidste selvfølgelig godt at jeg ikke var direkte smuk, men direkte grim? Virkelig? Jeg bed mig forsigtigt i underlæben, og skulle lige til at gå.

"Skal sådan en grim pige ikke have buksevand?" spurgte en af drengene. Alle de andre drenge hujede forhåbningsfuldt. Og inden jeg nåede at komme et skridt væk, blev jeg løftet op i arme og ben.

Før dagen var omme vidste jeg at jeg var uønsket, og grim. Og dette var kun begyndelsen. Først var det bare hårde ord, og buksevand nogle gange. Men nu? Nu blev jeg slået, og fik helt ærligt tæv.

 

Jeg vågnede gispende op, og kiggede omkring mig. Jeg havde sovet i nogle timer. Og skolen var forbi. Det betød at min taske sikkert var låst inde på skolen, at jeg ikke kunne lave lektier og så var min mor sikkert ved at få et hjertestop over at jeg ikke var i kommet hjem lige efter skole.

"For pokker." mumlede jeg stille til mig selv. Jeg begyndte at gå hjem af, men nåede aldrig ud af skoven, før jeg væltede over mine egne fødder.

"Er du okay?" spurgte en stemme før jeg fik rejst mig op. Først blev jeg nervøs for om det var en af drengene, men eftersom de sikkert ikke gik ud i skoven nu, og fordi han spurgte om jeg var okay, kunne jeg regne ud at det måtte være en anden.

"Ja... det er okay." sagde jeg, og rejste mig forsigtigt op. Så kiggede jeg på fyren som smilede forsigtigt til mig. Jeg kendte ham ikke. Måske var han ny?

"Jeg er Anney." sagde jeg forsigtigt. Han smilede glad til mig, og før jeg vidste af det var jeg i gang med en længere samtale. Med en person. På min alder. Og en DRENG!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...