Denne Smukke Dog Grimme Verden

Denne historie er MEGET Chobit's (en manga/anime) inspirret..
Jeg lavede den kun fordi, jeg ligesom skulle lave en science fiction historie i dansk, og var MEGET blank. Håber dog at i ville kunne lide den alligevel.

3Likes
8Kommentarer
1828Visninger
AA

3. Vinterens Kolde Tåre

Vinter – 2086:

En vinter aften gik Ea og Mac hånd i hånd, i den bidende kulde. Sneen faldt, lidt efter de var gået ud ad døren. Det var et perfekt øjeblik. Ea og Mac kiggede op mod sneen, og som altid var Ea meget flyvsk. Ea gav slip på Macs hænder, og drejede rundt. Mac sagde at hun skulle passe på, men han morede sig alligevel over at se hende være så glad. Det var jo hendes første vinter, men det tænkte Mac jo ikke på. Hun var uopmærksom på omgivelserne, og så skete det ... Ea blev ramt af en bil. Hendes ene robot arm faldt af, og resten af hendes ”krop” blev kvast, efter bilen havde kørt over hende. Mac spænede hen til hende. Der kom gnister fra ledninger, som kom fra hendes krop. Hendes ansigt var stadig helt, og han straffede det med hans hånd, og kyssede hende på panden, som han altid gjorde, når han skulle kysse hende godnat.  Manden i bilen bremsede, og løb hen til Mac. ”Er hun okay?” Mac vidste at det ikke ville vare evigt, men at han kunne glemme at hun ikke var et menneske, gjorde ham alligevel fortvivlet ... Fortvivlet på hvad vi mennesker er? Hvad der gør os mennesker bedre end ting? Et par tåre trillede ned af hans kind. Manden i bilen tog ham på skulderen. ”Gudskelov det var bare en robot... Du kan altid købe en ny.” Manden lød lettet. De ord gav et sæt i Mac, han fjernende mandens hånd, og knyttede næverne. ”Bare at købe en ny... BARE KØBE EN NY?!” Råbte Mac, rejste så op, og så manden i øjnene. ”Hvad gør os mennesker SÅ meget bedre?! Ting, selv robotter kan have en betydning for os, de kan blive en del af os! Den eneste forskel er at vi ikke har givet alle tingene deres egen fri vilje! Det er os der vælger deres skæbne! Vælger om de skal ophugges, selv efter vi måske har haft tingen i flere år, og har givet os minder!” Mac begyndte at puffe til manden. En masse biler begyndte at dytte. Mac var bedøvende ligeglad... men af alle de ting, som han ikke var ligeglad med, så var det at købe en ny, eller lade folk køre hende ned igen. ”Vi mennesker har INTET udrettet! Alt er skabt af os mennesker! Ligeså vel som babyer! Alle ting kan gå i stykker, blive skadet, men også laves igen, i hvert fald til et hvis punkt! Selv alle ting kan dø ... og blive glemt.” Mac havde skubbet manden i en skraldespand. Manden kiggede bare på ham. Overrasket, men forstående, for hans pointe. Mac var begyndt at slappe af. Den forreste bilist havde opdaget at det var en robot, og kørte lige over Ea. Der hørtes et højt knæk, og Mac kiggede på vejen. Flere og flere tårer faldt fra Macs kinder. Det værste var at Mac kunne høre Ea råbe hans navn. Om det var bedrag, vidste han ikke. ”STOP!” Mac løb ud foran den kommende bil. Bilisten var en centimeter fra Mac. Mac kiggede på Ea. Hendes robot øjne lyste ligesom den første dag, som han havde bygget hende. Mac pressede Ea mod hans bryst. ”Kom nu Ea... Vil du ikke med ud og købe nogen sko?” Spurgte han, og prøvede at lyde glad, mens han gav et lille fnis fra sig. Ea brugte hendes sidste kræfter på at pressede hendes mund mod hans øre, og hviske ind i Macs øre. ”Mac ... Jeg elsker dig. ”Guess what? I am not a robot...” Lev livet med et rigtigt menneske Mac…” Ea kortsluttede med åbne øjne. De lyste ikke som de plejede... Nu så de bare døde ud. ”Ea! Ea! Du er et rigtigt menneske! Du har lært at være som et! Du har de samme evner som en! Ea...!” Skreg Mac ud i den mørke nat, og et snefnug faldt på Eas kind, og derefter smeltede, så det lignede en tåre.

***

Af alle de ting Mac havde besluttet sig for, så var det i hvert fald ikke af reperaer Ea. Det virkede for nemt, og et rigtigt menneske, ville ikke havde kunnet overleve den bil ulykke. Mac nægtede også at finde et rigtigt menneske af slå rødder med, for det eneste i Macs hoved var Ea... Eas smil, grin, Eas måde at spise på, Eas første shopping tur. Det hele var i hovedet på ham. Det var utroligt, at robotten kunne spise, uden at hun gik ned... Mac lå på sofaen i flere uger, mens han lyttede til sangen ”I Am Not A Robot” – Marina & The Diamonds. Han havde sat sangen på replay. Mac gav sig dog dette spørgsmål; Hvis mennesker, er ligeså vel en ting? Hvad burde vi så kalde os selv? en ting, eller et menneske? Vi mennesker har da intet udrettet, når alle de ting vi skaber har et bristepunkt, lige så vel som mennesker. Vi mennesker ved hvad der adskiller os fra dyr. Dyr kan ikke passe på andres unger, men det kan vi mennesker. Vi kan passe hinandens babyer, vi kan også passe på dyrs... Men dyr kan kun passe på deres egne. ”Denne smukke dog grimme verden ... Fyldt med kærlighed, og had. Hvad gør den godt for?” Sagde Mac og krøb sig sammen. 

R.I.P. Ea 17/7 – 2085 til 5/1 – 2086 Robot, robot from heaven above. I want, want to teach you how to fell, guess what, I can tell you’re not a robot. Just miss understood, maybe you’re cold as steal, but you have wings, if you don’t give your heart wings you’ll die and never fly.

Dette var historien om denne smukke, dog grimme verden som vi lever i.

~Slut~   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...