Den første sommer.

Novellen handler om en pige der hedder Jane. Jane er den stille og dygtige type i skolen, og derhjemme, men inderst inde drømmer hun om en sommerflirt, kys med mere og at blive accepteret for den hun er. En dag flytter en dreng og hans mor ind over for hvor Jane bor. Ved første øjekast ligner han bare en spinkel taber ligesom de andre dreng i Janes klasse, men når man kikker nærmere på folk kommer der altid noget uventet frem...

1Likes
3Kommentarer
660Visninger
AA

1. Det første møde.

Jeg vågnede en tidlig morgen først i maj. Jeg opdagede at jeg havde glemt at lukke mit vindue aftenen før, så den milde sommerbrise gjorde mit værelse køligt.

"Ikke at der skal så meget til at gøre det her kosteskab af et værelse køligt," tænkte jeg bare og gik over mod vinduet. Jeg kunne svagt høre min mor banke nede fra køkkenet, for at jeg skulle stå op. Da jeg kom hen til vinduet var der to mennesker der fangede mit blik ud af øjenkrogen. Den ene en dame, der ikke var så høj og lidt buttet. Den anden en høj, spinkel dreng som vist cirka var på min alder.

"Hvem er de?" tænkte jeg underne, for det var ikke så tit man så fremmede i det her kvarter. Min mor bankede igen, og jeg gik hen for at finde noget tøj, i min komode. Jeg fandt fandt et par hullede shorts og en stribet trøje, hoppede i det og smuttede neden under.

Skoledagen gik for engangs skyld hurtig. Skolen plejede at være lang og kedelig, for jeg var mest den indlukkede type med ikke så mange venner. Ikke fordi jeg ikke kunne lide at have venner.. Men ja, det var bare så svært. Nogle gange forstod jeg ikke de andre piger, når de fortalte om hvor fedt det var at have en kærste som man var kommet sammen med i over et halvt år.. Hold nu op, hvem syntes det er fedt at hænge på en man alligevel ved man ikke skal danne familie med?

"Selv om man kun er 15 år, må man vel gerne tænke sådan.. Eller er det bare mig der er underlig?" tænkte jeg nogen gange når jeg sad for mig selv, og overbeviste mig selv om at så fedt var det heller ikke at have en fast kæreste.

Det var jo ikke fordi jeg var grim. Jeg havde skulder langt lyst hår, og var lidt høj men helt normalt bygget. Hverken spinkel eller buttet. Men alligevel faldt drengene aldrig for mig, eller kikkede på mig for den sags skyld, og jeg hadede det.

Da jeg cyklende hjem fra skole, så jeg den fremmede dreng igen. Han var måske lidt højere end mig, og tæt på så han faktisk også måske et år eller to ældre ud end mig. Han lignede slet ikke min type, men alligevel kunne jeg jo ikke lade være med at glo, så han fik øje på mig.

"Typisk!" tænkte jeg idet han råbte:

"Hej!"

"Øh, hej," var det eneste jeg lige kunne svare, for jeg var så forskrækket over at jeg havde været så klosset at glo så meget på ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...