Black and Red Roses 2

Efter Shizukas død forandrede alt sig. Millis hemmelighed blev afsløret og samtidig blev hun fuldtidsvampyrjæger, for at kunne beskytte Zero. Men Milli er ikke tilfreds. Nu skal hun endnu engang til at grave i mørket, for at finde ud af, hvorfor begge hendes forældre er døde - men det er noget, som ligger begravet dybt nede, der hvor det gør helt ondt. Mens Milli, skridt for skridt finder ud af mere om sig selv, forelsker hun sig også mere i Hanabusa. Men kærlighed mellem et menneske og en vampyr er forbudt og da Kurumi, Hanabusas barndomsveninde endnu engang dukker op, begynder tingene langsomt at ændre sig.

12Likes
8Kommentarer
3579Visninger
AA

32. Smertens skrig

 

Aidou P.O.V.

Endnu et skrig kunne høres og det hele vendte i mig. Jeg prøvede på at slappe af, men jeg havde allermest lyst til at rejse mig op og slå døren ind. Det hele vredte sig rundt i mig og jeg fik endelig fred, da Milli skreg højt igen og hendes hjerte bankede derud af. De var i gang med at få giften ud af hendes krop. Jeg så ned på mine hænder. Enten så var det bare mig eller rystede mine hænder.

Jeg lukkede mine øjne og prøvede på at tænke positivt, men det kunne ikke lade sig gøre, da jeg vidste at Milli led derinde. Jeg kørte en hånd gennem mit hår, da endnu et skrig hørtes og jeg rejste mig op i et sæt. Jeg skulle til at åbne døren, da en mørkhåret dreng stod foran mig og så truende ud.

”Du skal blive herude, hvis jeg også skal” sagde han og lagne hænderne over kors. Jeg så undrende på ham, mens han rullede med øjnene. Jeg så smerten i hans øjne, da Milli skreg igen og jeg knyttede mine hænder og så ned.

”Hvem er du?” Spurgte jeg muggent og drengen foran mig fnyste bare irriteret.

”Jeg er Tamaki. Millis bror” Sagde han skarpt og så på mig, mens jeg så på ham. Vi havde begge to lyst til at rive hovedet af den person som havde gjort dette. Tamaki åndede besværligt, men lagde en hånd på min skulder.

”Du er Aidou Hanabuda, er du ikke?” Spurgte han, da jeg blev irriteret og fjernede hans hånd.

”Det er HanaBUSA” sagde jeg og lagde tryk på endelsen af mit navn. Tamaki grinede svagt og jeg så bare på ham med store øjne.

”Hvad?!” Spurgte jeg, mens han fniste.

”Sikke et piget navn.” Sagde han bare og fortsatte med at grine. ”Kronblad-Chan” Sagde han og grinede, mens han begyndte at gå ud af gangen. Jeg løb bare efter ham og stirrede på ham.

”Hvad er det, der er så sjovt?” Spurgte jeg irriteret og var kommet udenfor, mens Tamaki grinede.

”Hanabuba, det betyder kronbladene af en blomst gør det ikke?” Spurgte Tamaki og jeg kunne mærke at min irritation begyndte at stige.

”Det er HanaBUSA forfanden! Og ja... Det har den betydning” Sagde jeg og fnyste, mens jeg vendte hovedet den anden vej. Tamaki blev pludselig meget alvorlig og holdte sit sværd rettet mod min hals.

”Aidou Hanabusa! Var det dig, det stod bag dette angreb mod min søster?” Spurgte han og jeg fik store øjne, mens vreden boblede inde i mig.

”Hvem regner du mig for?! Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at gøre sådan noget mod Milli?! Jeg- Jeg...” Jeg kunne ikke få mere ud, da jeg ikke kunne formulere det, men Tamaki nikkede og lagde sit sværd tilbage.

”Milli ville snakke med dig. Hun ville spørge dig om noget. Faktisk skulle hun mødes med Amee i byen, inden hun skulle snakke med dig. Hun skulle også fortælle mig, hvad hun havde fundet ud af vores fortid. Og så skete det her” Mumlede Tamaki og jeg blev overrasket. Hvad ville Milli dog snakke med mig om? Jeg kunne mærke at jeg knyttede mine hænder endnu mere, da jeg gerne ville kende til Millis fortid og jeg ville så gerne vide, hvad hun ville fortælle mig.

Jeg så bare på Tamaki, inden jeg prøvede at køle mig selv ned.

”Hun er da ikke død... Hun kan da bare fortælle os det, når hun vågner” Sagde jeg som om det var det mest indlysende svar.

”Hvis hun kan huske det” Sagde Tamaki lavt, mens jeg kunne sagtens høre det. Hans ord skar alle mine håb væk og jeg knyttede mine hænder endnu mere, så mine knoer blev mere hvide, hvis det var muligt.

”Det skal hun bare kunne” Sagde jeg strengt og så tilbage på døren som ville føre os tilbage til gangen hvor Milli var og vred sig i smerte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...