Black and Red Roses 2

Efter Shizukas død forandrede alt sig. Millis hemmelighed blev afsløret og samtidig blev hun fuldtidsvampyrjæger, for at kunne beskytte Zero. Men Milli er ikke tilfreds. Nu skal hun endnu engang til at grave i mørket, for at finde ud af, hvorfor begge hendes forældre er døde - men det er noget, som ligger begravet dybt nede, der hvor det gør helt ondt. Mens Milli, skridt for skridt finder ud af mere om sig selv, forelsker hun sig også mere i Hanabusa. Men kærlighed mellem et menneske og en vampyr er forbudt og da Kurumi, Hanabusas barndomsveninde endnu engang dukker op, begynder tingene langsomt at ændre sig.

12Likes
8Kommentarer
3592Visninger
AA

21. Nye elever..

 

Jeg sukkede og ventede på at Kaien ville komme sammen med de andre. Tamaki skulle også gå på Cross Academy bare i en anden klasse. Der ville komme nye elever hertil. Amee Fallen, Alaine & Kurumi Yakimochiyaki. Virkeligt langt efternavn. Ikke fordi jeg fik det bedre af det. Jeg havde stadig den underlige fornemmelse i min mave. Kaien dukkede op og så på mig.

”Oi Milli-Chan, Yuuki og Zero har taget sig af Kurumi, så jeg tænkte at du kunne Tage dig af Amee og Alaine. ”Sagde han og så på mig. Jeg smilede svagt og så på ham, med taknemlige øjne.

”Tak Onkel.. Det er altså ikke med vilje at-”

”Det er i orden Milli. Hvis der er noget med Kurumi finder vi ud af det... Men jeg tror altså bare at det er dine sanser som er nervøse for nye vampyrer” Sagde han og smilede. Jeg ønskede at det kun var det, men jeg vidste, at der var mere over det. Lige nu var jeg bare glad for, at jeg slap for at vise hende rundt. Ser du, da Kaien kom hjem, mærkede han, at jeg ikke havde det godt. Til sidst fortalte jeg ham, at jeg havde snaget i hans mappe og at jeg havde en underlig fornemmelse. Jeg så de to piger, som gik bag Kaien.

Den ene havde brunt hår. Jeg kunne ikke bedømme længden på det, da det var sat op i en knold. Hendes blå øjne, havde deres blik rettet mod mig. Hun havde fået en sort dagklassesuniform på. Jeg så over på den anden pige. Faktisk en lidt lavere pige. Hendes hår var langt og brunt. Sådan en lys brun i det, som ville skinne, hvor solen ramte det. Hendes øjne var også blå. Ikke ligesom den andens piges, men mere isblå. Faktisk mindede de meget om Aidous, men alligevel ikke. Jeg så på de to piger, som overgloede mig. Jeg smilede bare venligt, og Kaien fortalte mig, at den lave pige var Amee, og at den anden var Alaine.

”Velkommen til Cross Academy” sagde jeg og så på de to piger, som smilede og sagde tak. Alaine så på mig og åbnede munden og lukkede den flere gange, da hun endelig sagde noget.

”Kommer vi to til at dele værelse. Altså Amée og jeg?” Spurgte hun, en smule nervøs i undertonen. Jeg så på hende og tænkte over det.

”Det tror jeg” Sagde jeg med et smil. Alaine nikkede og Amee smilede svagt. Jeg begyndte at vise pigerne rundt. Vi havde det sjovt på vejen. Vi snakkede om alle mulige ting. Senere dukkede Temari op. Så begyndte vi også at snakke om kager, muffins og andre lækre sager. Det viste sig at begge pigerne kendte til hemmeligheden, men historien bag det, kunne de ikke nå at fortælle. Jeg viste pigerne deres værelse, og sagde godnat til dem begge. Temari og jeg fortsatte mod vores værelser.

”Du ved godt, at du kommer til at møde Kurumi på et eller andet tidspunkt.. Især hvis du skal se Aidou” Mumlede hun. Jeg så på hende. Jeg lukkede øjnene og sukkede opgivende.

”Det ved jeg..” Mumlede jeg ikke så glad. Jeg krammede Temari, inden jeg åbnede døren til mit eget værelse. Jeg begyndte at åbne jakken til uniformen, tog den af. Jeg skulle til at knappe den hvide skjorte op, da jeg hørte nogen fnise.

”Har du tænkt dig, at strippe for mig, eller hvad?” Spurgte en stemme. Jeg fór op, fandt en pude, vendte ansigtet mod ham, og kastede den hårdt på ham.

”Hvad fanden laver du baka!?” Sagde jeg og knappede den op igen. Han greb puden og holdte sig for maven. Hans latter fyldte rummet, mens en varme, sammen med blod steg op til mine kinder. Jeg så over på ham med et irriteret blik.

”Jamen det var da godt, at du fik invitationen” Sagde jeg og så på ham. Han så bare på mig, med et flirtende blik. Mit blik var flydt med dødsdræbende lyn, mens hans nærmest udstrålede hjerter, eller i hvert faldt noget positivt. Jeg pegede truende med pegefingeren.

”Du... Du er så meget død du er!?” Sagde jeg, med en skrigende stemme. Aidou smilede bare.

”Det truede Kurumi mig også med, så jeg overlever nok” Sagde han og grinede, mens min mave bare trak sig sammen. At høre hans stemme sige det navn gjorde nærmest helt ondt... Det værste var, at jeg ikke vidste hvorfor.

”K-Kender du Kurumi?” Spurgte jeg og holdte min facade. ’Smil Milli’ tænkte jeg og så bare på ham. Jeg satte med ned, og kiggede på væggen. Aidou så bare over på mig. Han så en smule skeptisk på mig, men smilede bare.

”Kurumi var jo min barndomsveninde. Husker du da jeg fortalte dig om hende?” Spurgte han smilende. Det gjorde nærmest ondt. Jeg lukkede øjnene. Trak bare vejret en smule uroligt, inden jeg bare nikkede.

”Hun begynder i jeres klasse nu, gør hun ikke?” Mit hjerte bankede af sted. Han så på mig og smilede, men jeg så ned.

 ”Jo det gør hun... Det er så lang tid siden jeg så hende sidst. Hun har nu ikke forandret sig meget” Sagde han og skulle til at snakke løs, da jeg rejste mig op. En negativ aura bredte sig over mig.

”Jeg tror at dine timer begynder snart” Sagde jeg og så op på ham. Mit ansigtsudtryk var stenhårdt. Det havde ingen følelser i sig, da mit hjerte sank ned i brystet på mig.

”Desuden skal jeg have min søvn” sagde jeg og lagde arme over kors. Han så bare på mig, blinkede og nikkede.

”Du har vel ret” Mumlede han. Jeg vidste at jeg havde fjernet hans positive aura, men at høre om hans begejstring om Kurumi, var simpelthen blevet for meget.

***

Amee så over på Alaine som var faldet i søvn. Hun brugte denne mulighed til at gå ud af værelset og satte kursen over mod natklassen. Hun behøvede ikke engang at gå ind, før hun så hende. Hun var faktisk gået udenfor. Amee stivende en smule, men gik tættere på.

”K-Kurumi?” Sagde hun bare og så på vampyren, som stod der. Etageklippet blondt hår. Det var dog bare vokset, så det længste var ved over brysterne. Hendes grønne var rettet mod Amee og så skarpt på hende.

 ”Du kommer for sent” Sagde Kurumi og så bare ligeud, mens hun fortsat lænede sig op ad muren. Amee så på hende. Vreden voksede, men hun svarede alligevel.

”Jeg måtte jo ikke vække de andre” Mumlede Amee og så på hende. Gud hvor hadede hun dog denne situation hun var i. Gid hendes forældre stadig levede. Kurumi sukkede og så på Amee.

”Da dine forældre døde, tog min familie sig af dig. Så kan du dog i det mindste komme til tiden” Sagde hun og Amee skrumpede indeni.

”G-Gomen” Sagde hun og bukkede. Kurumi grinede og fandt det hele meget sjovt. Hun elskede at have kontrol over de sølle mennesker. Især Amee. Hun var så nem at bruge, især ved at give hende dårlig samvittighed. Men det var jo sådan Kurumi var. Eller det var her, hendes sande personlighed kom til syne.

”Giv mig et glas vand” Sagde Kurumi og så på Amee. Amee så på hende med store øjne.

”Kaldte du på mig, for at få et glas vand?!” Spurgte hun chokeret.

”Du skulle nødig klage” Sagde hun. Amee tog glasset. Siden hun arvede nogle kræfter fra sin mors side, kom der automatisk vand i glasset.

”Her” Sagde Amee. Hun skammede sig sådan over den magt hun havde over hende. Kurumi smilede tilfredst og bad Amee om at gå igen. Hvordan skulle Amee dog blive venner med Milli, når hun skulle skjule dette. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...