Black and Red Roses 2

Efter Shizukas død forandrede alt sig. Millis hemmelighed blev afsløret og samtidig blev hun fuldtidsvampyrjæger, for at kunne beskytte Zero. Men Milli er ikke tilfreds. Nu skal hun endnu engang til at grave i mørket, for at finde ud af, hvorfor begge hendes forældre er døde - men det er noget, som ligger begravet dybt nede, der hvor det gør helt ondt. Mens Milli, skridt for skridt finder ud af mere om sig selv, forelsker hun sig også mere i Hanabusa. Men kærlighed mellem et menneske og en vampyr er forbudt og da Kurumi, Hanabusas barndomsveninde endnu engang dukker op, begynder tingene langsomt at ændre sig.

12Likes
8Kommentarer
3583Visninger
AA

29. Irritation

 

Aidou P.O.V.

Jeg sukkede opgivende, mens jeg kiggede ud af vinduet. Faktisk burde jeg bare sove nu, da det var det mest fornuftige for en vampyr at gøre. Jeg lod mit blik vandre rundt i den lyse dag, og over til marken hvor alle dagklasseseleverne var henne. Jeg så over på Milli og da jeg kom til at tænke på de sidste dage, næsten en uge, rystede jeg bare på mit hoved og prøvede på at læse videre i min bog. De mange linjer fyldte hele bogen og til sidst læste jeg bare, for at komme på den næste side. Da jeg endelig kiggede op, kunne jeg ikke huske noget om siden, da jeg ikke rigtig have læst.

Jeg klappede bogen sammen, i en bevægelse og så ud af vinduet. Milli havde som altid løst hår og de brune øjne var rettet mod Alaine, en pige, som hun snakkede meget med for tiden. Amee prøvede at komme op på hesten, men den blev ved med at sparke hende af. Irriteret sparkede hun ud efter hesten, som bare slog ud efter hende og væltede hende. Milli og Alaine begyndte at grine, mens Amee så frustreret ud og klar til at dræbe for sagen.

”Og hvorfor skal I ikke være med?” Spurgte hun irriteret.

”Smerter” Mumlede begge piger og så på hende.

”Hvad fanden er det for en undskyldning.” Mumlede hun. Milli undskyldte bare og rejste sig op.

”Jeg... Tror jeg tager en lille tur.” Sagde hun og smilede svagt. Det var tydeligt at se, at pigerne ikke forstod, men nikkede bare. Jeg så efter hende. Gud hvor hun irriterede mig nu. Ikke fordi Milli havde gjort noget forkert. Men fordi hun slet ikke gjorde hun. Hele den sidste uge, havde hun bare ignoreret mig. Hver gang jeg smilede til hende, når Yuuki og Zero stod vagt, kiggede hun bare væk og lod som om, hun ikke så mig. Når hun tilfældigvis kom forbi her, snakkede hun med alle andre, kastede et blik på mig, som ikke var særlig behageligt. Som om der var noget giftigt ved mig. Hun kiggede på Kurumi, inden hun skyndte sig ud. Jeg sukkede opgivende, inden Kain sukkede.

”Er du overrasket over, at der er en, som kender til din hemmelighed, der faktisk ignorer dig”

”Så hun ignorer mig!” Sagde jeg og rejste mig. Kain så på mig, med det blik han ville give alle. Han så bare ligegyldigt på mig, men jeg vidste, at der var nogle ting han holdte af.

”Det er ikke underligt.”

”Eh? Hvad mener du Kain?” Spurgte jeg ham forvirret. Han så bare på mig, mens han åbnede munden.

”Du siger ikke ret meget. Du behandler hende, som om intet var hændt Hanabusa. Du har smagt pigens blod. Du går rundt om hende, tit, kigger efter hende og bliver irriteret og frustreret, når hun ikke snakker med dig. I går spionerede du hende, mens hun sov.”

Jeg blev mere og mere irriteret og en følelse af pinlighed bredte sig i min krop.

”Hvor vil du hen med det?” Spurgte jeg og så på ham. Akatsuki så bare på mig, men med alvorlige øjne.

”Hanabusa... Hun er ikke ’bare en pige’ i dine øjne længere. Hvad betyder hun helt præcist for dig?” Spurgte min fætter mig. Jeg så bare på ham med store øjne. Hvad var det for et spørgsmål? Jeg tænkte over det.

”Jeg ved det ikke... Hun betyder bare meget for mig” Sagde jeg og sukkede opgivende.

”Og jeg kan ikke lide det, når hun vælger ikke at snakke med mig.” Sagde jeg og satte mig ned igen. Kain så på mig.

”Hanabusa... Er hun din eneste ene?” Spurgte han og så på mig. Jeg stivnede og så på ham.

”Min... Eneste ene?” Spurgte jeg ham.

”Ja. Ligesom med Kaname-Sama... Han har udvalgt Yuuki... Vil du glemme alle andre og vælge Milli som din eneste ene?” Spurgte han mig og så på mig.

”Det... Det ved jeg ikke... Hvad med..”

”Fortid er fortid Aidou. Det var bare en barndomsveninde du havde. Og hvad hvis den pige faktisk er Kurumi?” Sagde Akatsuki og så på mig.

”Ja men... Hvad hvis hun nu dukker op. Hvad hvis det ikke er Kurumi?” Spurgte jeg og så over på min fætter

”Hanabusa! Du skal til at vælge. Du ved, at du snart skal finde en du vil have. Og hvis du ikke vælger, vil din far nok tvinge dig sammen med Kurumi” Sagde Kain. Jeg sukkede opgivende og så efter Milli igen.

”Milli er bare en ven. Desuden er hun slet ikke vampyrer.” Sagde jeg og så på Kain.

”Men det kan ændres” Sagde han og så på mig. Jeg bankede hånden i væggen.

”Hun skal ikke blive til en af os!” Skreg jeg. ”Et blodsugende monster uden hjerte” Sagde jeg og så hårdt på ham. Kain tog fat i mig.

”Så lad hende være. Hvis hun bare er en ven så lad hende være! Du er et forelsket fjols Hanabusa!” Sagde han og slap mig, inden han sukkede. Mine øjne var store.

”M-Men jeg ville aldrig tvinge hende ind i vores verden... Denne verden fuld af blod” Sagde jeg og så på mine hænder.

”Disse hænder... Disse hænder er ikke rene. Men det er Millis. Hun har et valg. Hun vælger bare den forkerte vennekreds. ”Mumlede jeg og så på mine hænder. Kain sukkede bare dybt.

”Dit valg Hanabusa... Dit valg” Sagde han inden han vendte sig om for at sove videre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...