Helt alene?

Sandra har en anderledes stil end alle i hendes klasse. En dag får hun nok af ikke at blive respekteret, og gør noget hun aldrig havde regnet med..

2Likes
1Kommentarer
658Visninger

1. Tim?

 

Sandra sad i vindueskarmen, med musik i høretelefonerne, og undrede sig over hvorfor der ikke var nogen der respekterede hende, eller bare accepterede hende. Hun så på uret. Der var stadig tyve minutter tilbage af timen. Læren var ligeglad med at hun sad i vindueskarmen. Eller så lagde han bare ikke mærke til hun sad der. Det var der alligevel aldrig nogen der gjorde. Hun så rundt på dem fra hendes klasse, og undrede sig over, om de nogensinde tænkte på hende, eller om hun bare var noget der var der. Kunne de mon overhovedet se hende? Hun hoppede ned fra vindueskarmen, pakkede lydløst sine ting sammen, og gik hen til døren. Det så ikke ud til at der var nogen der lagde mærke til det. Hun åbnede døren. Hun kiggede tilbage. Hendes blik mødte en af drengenes. Hun syntes ikke hun havde set ham. Hun blev lidt chokeret. Var det et tilfælde, eller havde han lagt mærke til hende? Kunne han mon læse hendes tanker? Hun stod som forstenet. Hun kiggede ind i hans brune mørke øjne. Han blinkede til hende, og sendte hende et lille smil. Hun blev så overrasket at hun stormede ud på gangen. Hun smækkede døren efter hende. Hvad var der lige sket? Der var aldrig nogen der så meget som smilede til hende. Hvorfor skulle han så gøre det nu? Hun gik ud af skolen, og over mod cykelstativet. Hun låste sin dumme cykel op, satte sig på den, og cyklede hjemad. Hendes øjne blev fyldt med tårer, og hun blev nød til at holde ind til siden. Hun satte sig ned på græsset, og begyndte at græde. Hun vidste ikke rigtigt hvorfor. Hun var bare vant til at blive ignoreret. Da hun havde tørret hendes øjne kiggede hun op. Hendes øjne mødte hans. "Hvad laver du her? Der er stadig time!" Hendes stemme rystede lidt. Hun samlede mod til sig. "Er du gået efter mig?" Af en eller anden grund var hun sur. Hun ville ikke have at han skulle se hende sådan her. Han så på hende. "Jeg er her ikke rigtigt den kegle. Jeg er bare noget du ser!" Af en eller anden grund troede hun på ham. "Hvem er du? Og hvorfor kan jeg se dig?"  Han begyndte at smile til hende. "Du bestemmer hvem jeg er. Det er dig der har skabt mig. Eller... Det ved du måske ikke, men du kan ikke lide at være ensom, så på en eller anden måde har du skabt mig.." Hun blev forvirret. Var han bare noget hun bildte sig selv ind? "Okay.. Hvad vil du hedde? Du skal have et navn, ikke?" Han smilte. "Jo! Det ville være rart! Du kan kalde mig Tim.. Tim er okay, er det ikke?" Hun grinte "Tim er helt okay" Hun synes han var flink. Tim så alvorligt på hende. "Vil du gerne lægges mærke til? Jeg ved hvad du skal gøre!" Hun så på ham, og nikkede. "Så gå ned på skolen igen. Jeg skal nok gå med" Hun nikkede og smilte til ham. Hun rejste sig op, og hoppede op på sin cykel. Hun cyklede tilbage til skolen. Da hun var kommet ned på skolen igen spurgte hun Tim, hvad hun skulle nu. "Vent til de andre kommer ud. Du skal spørge Celina om du må komme med hende hjem. Hun skal nok sige ja, tro mig" Hun syntes Tim var lidt underlig, men hun kunne vel godt lide det. Celina var en af de populære. Og hun kiggede altid på Sandra som om hun kom fra en anden planet. Hun forstod det ikke, hun havde aldrig gjort Celina noget. Sandra så at de andre kom nu. Hun smed sin cykel, og gik hen til Celina. "Heey.. Øm, Celina.. Du skal ikke noget i dag vel?" Hun prøvede at tvinge sig selv til ar smile. Celina så ud til at hun overvejede hvorfor hun spurgte. "Nææh.. Det tror jeg ikke.. Hvorfor?" Sandra smilte. Hun kiggede over på Tim. Han smilte til hende. Hun så på Celina igen. "Jeg tænkte på, at jeg måske kunne komme med dig hjem?" Sandra så ned på hendes fødder. Hun følte sig nedstirret. "Hmm.. Hvorfor ik!" Sandra lyste op. "Virkelig?" Celina smilte til Sandra. "Ja, virkelig!" Hun grinte. Sandra smilte som aldrig før. "fedt! Skal vi komme af sted?" Sandra kiggede over på Tim, som også smilte. "Jep! Jeg bor ikke så langt væk, så jeg er gået... Trækker du ikke din cykel, så vi kan følges?" Sandra nikkede. De begyndte at gå hjem til Celina. De gik og snakkede. Sandra følte at Celina faktisk godt kunne lide hende. Da de havde gået lidt, gik de hen til Celinas hus. Da de var kommet inden for, smed de deres tasker, og gik ind i køkkenet. "Er du sulten?" Spurgte Celina. Sandra nikkede. Celina fandt noget franskbrød og pålæg. Hun lavede også noget the. Sandra havde det hyggeligt. De snakkede og grinte i noget tid. "Må jeg låne jeres toilet?" Spurgte Sandra. Celina nikkede. "Det er lige henne for gangen til venstre" Sandra gik ud på toilettet. Da hun var færdig gik hun ud i køkkenet igen. Hun skreg da hun så det forfærdelige syn. Tim stod med bold på sig. Celina var død. Tim havde dræbt hende, imens Sandra havde været på toilet. "Hvad har du gjort?" Skreg Sandra af Tim. "Nu lægger folk da mærke til dig.. Det er jo sådan set dig der har dræbt hende!" Sandra spærrede øjnene op, hun lå hjemme i sin seng, men foran hende stod Celina, fyldt med blod. Sandra skreg. Havde det ikke bare været et mareridt? Eller havde det været virkelighed? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...