Højt at flyve, Dybt at falde, Rart at lande.

En kort novelle :)

0Likes
2Kommentarer
493Visninger
AA

1. Højt at flyve. Dybt at falde. Rart at lande igen.

Marie går rundt i Roms gader og stræder. Det er varmt. Det er sommerferie, og hun har allerede været her i to uger. Der findes en masse spændene butikker i Rom. Marie ser en butik med gamle bøger, og hun går derind. Jorden forsvinder under fødderne på hende. Hun falder, og glider igennem et højst besynderligt rør. Væggene er gennemsigtige, men det på den anden side er helt sløret. Der er bare en funklende blanding af alle regnbuens farver. Røret minder om gelé. Marie tager en bid. Det er gelé! Først et stykke tid senere begynder Marie at tænke over, hvor mærkeligt, det her egentlig er. Hun er bare gået ind i en butik, og er nu på vej langt, langt ned under jorden i et smalt rør lavet af frugtgelé. Røret fortsætter i noget der føles som timer. Så kommer der en frisk brise. Luften lugter af ler, mørtel og kalk. Og pizza. Røret endte brat. Marie falder igennem luften, og hendes øjne løber i vand. Langt under hende ser hun en sløret kystlinje. Alt bliver sort. Marie åbner øjnene. Alting er helt sløret, og det gør ondt i hendes hoved. ”Jeg snublede sikkert. De italienere ligger jo også alting på gulvet…” tænker hun. ”Det var godt nok en mærkelig drøm jeg havde. Et rør af frugtgelé…” Hendes syn er mere tydeligt nu. Rundt om hende står en masse mennesker. De ligner arbejdere. De taler dansk. Det går op for Marie, at hun ikke kan være i boghandelen. Hun må være et andet sted. Men hvor? ”Hun faldt ned fra himlen,” konstaterer en høj mand. Mange af dem står bare og kigger på Marie. De ved ikke hvad de skal sige. Den eneste der tør spørge er en forvirret gammel dame. ”Men hvor kommer hun fra?” Manden trækker på skuldrene.”Det ved jeg ikke. Måske har Gud sendt hende.” Marie sætter sig op, og beslutter sig for at spørge. ”Hvor er jeg? Hvordan kan det være, at I taler mit sprog?” Manden ler. ”Du er i Babel, min ven.” Så bliver hans ansigt meget tænksomt. ”Hvad mener du med dit sprog? Vi taler jo alle det samme sprog.” Han ler igen. ”Du er da en meget sjov en.” Arbejderne begynder at trække sig tilbage.  Marie rejser sig op, og kigger sig omkring. Der ligger en bunke halm hvor hun landede. Hun er på en lav bakke. Hav til venstre, ørken foran, by til højre og… Hun vender sig om. Der er et kæmpe stort tårn, flere tusinde meter højt. Det er ikke helt færdigt. En arbejder ser hende og spørger, om hun ved hvad tårnet skal bruges til. ”Nej, det ved jeg ikke…” Hun tænker på historien fra det gamle testamente, hvor jøderne ville bygge et tårn op til Gud. ”Salto con l’elastico,” siger manden. ”øøhh…” ”Du skal da prøve det!” Så bliver Marie båret op til tårnets top, hvor hun får et elastisk bånd bundet rundt om fødderne. En dreng binder den anden ende fast til en stor sten. Arbejderen gør mine til at kaste hende ud over kanten. Marie bliver bange, og stammer ”Hv-va-hvad skal jeg?” Arbejderen kaster. ”Elastikspring.” hører hun ham råbe. Det var fantastisk. Fri som en fugl. Bare at flyve gennem luften… Ville være kedeligt. Så Marie mærker et ryk i snoren. Nu flyver hun. Opad. Hun får solen lige i øjnene. Hun lander ved siden af den store sten. Drengen og arbejderen er væk. Der er et stort hul i gulvet, der dufter af frugt gelé. ”Here i come!” Sekunder senere står Marie med en bog i hånden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...