Mortalitet


0Likes
0Kommentarer
844Visninger

1. Mortalitet.

Træt, afkræftet, fortørnet over dette, et mindre uheld, en katastrofal ulykke.

Smerten kører gennem mine skrøbelige, delikate årer,

de livsgivende årer, hvorfra der bliver spildt.

Det hellige, Rusmidlet der stadig er i mit blod 

giver mig ustyrlige kramper,

voldsomt stikkende bivirkninger,

knive i kroppen, sværd i sindet.

 

Manglen på det hellige,

det løber ud, forfærdeligt langsomt,

alt for langtrukkent,

som enorme træstammer på et flammende bål af hadets styrke,

abstinenser, enorm længsel.

 

Allodynia, jeg kan ikke gå rundt sådan her,

mine fødder på jorden, min hud under tøjet,

jeg lider.

 

Pludselig var mit hjerte oplivet, dig,

Støvet af, renset for spindelvæv,

det smadrede og ødelagte stenhjerte blev levende,

begyndte langsomt at helbrede sig selv.

 

Troede ikke at jeg havde et hjerte,

og hvis jeg havde villet det være gråt, for altid dødt, men nej.

Min udødelighed forsvandt.

Min følelsesmæssige udødelighed, jeg følte noget.

Pludselig blev du mit ét og alt.

Min kerne, min øjesten.

Det at kysse dig, holde om dig, det bragte mig glæde.

Dumme ting, ting der er overstået bragte mig sorg, enorm sorg, tiden er forfærdelig.

Ting jeg er overkommet, har accepteret, lever med.

Nu bringer du mig intet andet end glæde, abstinenser, for du er

mit rusmiddel, længes efter dig.

 

Savner dig nu.

Skriver alt for mange digte.

Kærlighedserklæringer.

Svært at stoppe, du er min muse, min inspiration.

Har levet i mange år, jeg er urealistisk.

Jeg ved det, du ved det.

Men du må tro mig, mine ord.

Jeg lever på sandhedens vej, har jeg altid gjort.

Jeg bringer kun sandhed med mig.

 

Din kærlighed har gjort mig menneskelig, mit rusmiddel, syndigt.

En kniv pludselig i mit bryst, blodet løb ud over mine hænder,

varmt, klistret.

Dit lammende blik, dit varmende smil, i mine tanker.

Glædesfyldt og scenisk, utrolig.

 

Mine årer hullede, min hud flænset, mine muskler ødelagte,

blodet forsvinder.

Livet forsvinder.

Henfald af nerveaktivitet, uro, kramper, kan ikke tale.

Gisper efter vejret, døende.

 

Mit pulsslag svindende, mine lemmer kolde, falder ned.

Timers lidelse, holder ved livet.

Kroppens funktioner ophører.

Men ikke min hjerne, heller ikke hjertet, ikke endnu.

 

Jeg husker dig.

Mindes dig.

Savner dig.

 

Pulsslagene bliver svagere og svagere.

Den kolde asfalt, brændende.

Blodet løber ud. Rød

 

Farvel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...