En dans på roser

Kate er balletdanser, og efter hendes mening er hun den bedste danser i hele England, så da der en dag bliver søgt efter talentdansere til et stort stykke, der skal spilles landet over, er hun klar. Det går dog snart op for hende, at dansere behøver mere end bare selvtillid.

4Likes
3Kommentarer
947Visninger
AA

1. Darcey Bussels opslag

 

Jeg strakte mig mod himlen, løftede armene i en perfekt bue, mens jeg dansede rundt på mine tåspidser. Balletskoenes trippen og pianoets bløde toner flød ud i et. Dette var mit rette element. Jeg startede på Queen Elisabeths Balletskole, da jeg var seks år gammel. Endelig fandt jeg et sted der kunne rumme mit potentiale. Mine forældre har altid fortalt mig, at jeg er født til noget stort, og jeg har altid været enig med dem. Lige fra da jeg var to år, begyndte min mor, at tage mig med til baby ballet opvisninger både ind- og udenlands, og da jeg var fire kunne jeg lave en perfekt pirouette. Min balletlære var selvfølgelig meget imponeret over mig – hun sagde, at med min flotte udstråling, fantastiske fysik og mit talent kunne jeg sagtens nå helt til tops inden for ballettens verden. Med den spådom i tankerne gik min mor på jagt, efter et sted der kunne give mig balletundervisning på det fornødne superstjerne niveau. Da jeg blev fem, fandt min mor Queen Elisabeths, men den gang ville de ikke optage mig, fordi jeg var for ung, så jeg startede i forskole ligesom alle mine jævnaldrende. Det var en plage at sidde og lave noget så simpelt og uspektakulært som regning og retskrivning, når jeg vidste hvilken kunstnerisk evne, jeg gik og gemte på. Da jeg fyldte seks – dagen derpå – kunne jeg gå til optagelsesprøve igen. De var vilde med mig, og fra den dag af og indtil jeg fyldte seksten, boede jeg på skolen, og levede for balletten.

Pianisten stoppede med at spille, og jeg nejede pænt ud til mit publikum bestående af resten af mit trænings hold. Jeg kunne mærke misundelsen i deres klapsalve, og jeg nød det. ”Magnifique Kate!” Jeg smilede til Mrs Louane Pierre. ”Så er det din tur Mademoiselle Ann” Jeg overlod dansegulvet til en lille skævbenet pige – der aldrig burde havde sat sine små grimme fødder på denne noble skole - og gik over mod min kæreste Charles. ”Jeg håber du nåede at nyde min opvisning, for du kommer ikke til, at se mig træne igen før efter ferien. Jeg skal besøge mine forældre hjemme i Birmingham” ”Jeg vil savne dig.” Charles bøjede sig ned mod mig og omfavnede mig, og for ligesom en ekstra gang at vise over for de andre elever i klassen, at Charles altså var min alene, spidsede og fugtede jeg mine læber, inden jeg blidt kyssede ham en, to, tre gange på munden. Efter træning havde jeg et par timers pause, som jeg valgte, at tilbringe sammen med min veninde Hannah. Jeg var på vej hen til Hannahs værelse, da jeg opdagede en gruppe elever der havde samlet sig om en af skolens mange opslagstavler. ”Kate kom og se! Dette er vores store chance!” Hannah kom løbende hen til mig fra den lille forsamling. ”De søger dansere til et stort stykke der skal spilles landet over!” Min mave slog kolbøtter. Jeg havde ventet på denne chance lige siden jeg startede på skolen. Hannah trak mig i armen, og jeg fulgte med hende over til tavlen, og skubbede mig frem så jeg kunne se opslaget.

 

Kære elever på Queen Elisabeths, Ballet North og Bella Arcademy Vi er i gang med opsættelsen af balletstykket H. C. Andersens Snedronningen, og søger unge talenter til både små og store roller. Stykket vil have sin præmiere i London teater den 12. August 2014, og vil blive spillet rundt om i hele landet ind til den 16. Januar 2015. Der vil være optagelsesprøver til stykket på følgende datoer:

26. December 2012 - Queen Elisabeths 29. Januar 2013 - Ballet North 14. Februar 2013 - Bella Arcademy

 

Hvis man er blevet valgt som danser, forventer vi, at man prioriterer stykket frem for alt andet, så vi vil bede jer tænke godt over, hvor meget i har lyst til at gå til optagelsesprøve. Udover det forventer vi også dansere med et højt niveau, så vi vil også bede jer om, at tænke over hvor gode i er, før i spilder vores tid.

Med venlige hilsner Darcey Bussel 

 

Under opslaget hang en seddel med navne på, hvem der ville gå til optagelsesprøve, og en snor bundet om en grå kuglepen. Jeg tog kuglepennen, og skrev som den første mit navn på seddelen. Livet var sødt. Jeg ville gå til optagelsesprøve, blæse dommer panelet omkuld, og få mit gennembrud, så ville jeg blive kendt i hele England og derefter hele verden! ”Vi gør det, Hannah!” Grinede jeg, og overrakte hende den grå kuglepen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...