Fight For This Love --- One Direction

Aimee Asheen skal bo hos Liam fordi hendes forældre er blevet erklæret uegnet til at tage sig af hende. Hendes mor var gode venner med Louis mor - så Louis mor tvinger Liam til at lade Aimee flytte ind. Liam bor sammen med Louis, og Louis har kun hørt dårlige ting om hende. Liam og Aimee som har kendt hinanden i meget lang tid hader hinaden.

Kativity skriver som Liam, Forfatteren<3 skriver som Aimee, Mrs. Tomlinson skriver som Louis.

64Likes
109Kommentarer
12480Visninger
AA

15. Liams synsvinkel

Hun måtte ikke blive venner med Ella. Det skete bare ikke det her! Endelig mødte jeg en pige jeg kunne lide og hun virkede også interesseret i mig, men ikke på denne der overdrevende måde, som en One Direction fan.

"Hvad var det hun hed?" spurgte Aimee med et drilsk smil.

I det samme kom Niall ind. "Hvem?"

Og inden jeg kunne nå at sige noget, sagde Aimee. "Hende der bor nede af gaden."

"Nårh, det er Ella!"

Jeg sendte dræberblikket til Niall, som så forvirret på mig, eftersom han ikke endnu havde hørt at jeg bogstaveligt talt var løbet ind i Ella. Jeg sukkede og på vej ud af rummet kunne jeg høre Aimee. "Jeg tror jeg vil tage hen til hende med det samme."

Det fik mig til at stoppe. "Det gør du ikke," sagde jeg og vendte mig om.

"Det kan du tro jeg gør."

Hun var så tarvelig. Hun og jeg vidste godt at det ikke var fordi hun var interesseret i at få nye venner her. Hun ville hellere hjem til sine gamle venner. Hun gjorde udelukkende det her for at irritere mig og ødelægge det for mig.

"Jeg beder dig pænt Aimee. Gå ikke over til hende for at tale med hende."

Aimee lagde trodsit armene over kors. "Prøv at stoppe mig."

Det var da noget underligt noget at sige, nåede jeg lige at tænke før hun løb forbi mig, ud og skyndte sig at tage sine sko på og løb i retning af Ellas hus. Jeg skyndte mig efter hende. Hun fik et forspring, fordi det tog mig noget tid at fange, at hun ville løbe derover og ringe på, derfor valgte jeg at springe sko-delen over og løbe i sokker ude på vejen. Hun var 50 meter foran mig og dermed kun 15 meter fra Ellas dør. Jeg tog en dyb indånding og gav derefter alt hvad jeg kunne af mine kræfter for at indhente hende, men da jeg nåede hende hvade hun lige nået at trykke på dørklokken og jeg sukkede opgivende.

"Hvorfor?" spurgte jeg imens jeg prøvede at få vejret igen, hvorefter døren blev åbnet og Ellas ansigt kom til syne. Hun så forvirret på os.

"Hej?" Hun lød en smule usikker.

 

Aimee rakte sin hånd frem. "Hej. Jeg hedder Aimee. Jeg er lige flyttet hertil. Jeg bor sammen med drengene lige nede af gaden. Jeg hørte Liam tale om dig og tænkte at jeg lige ville hilse på dig."

Ella tog Aimees hånd og gav den et lille håndtryk. Hun tippede hovedet lidt så hun kunne se mig og hun så meget spørgende på mig, som stadig var en smule forpustet. Jeg havde virkelig givet alt hvad jeg havde i mig. 

"Hej," mumlede jeg.

Vi stod lidt i en meget akavet og pinlig tavshed, før Ella besluttede sig for at bryde den. "Kunne i tænke jer at komme ind? Jeg har alligevel ikke rigtig nogen planer for idag."

 

Første gang jeg skulle hænge ud med Ella skulle ikke bruges sammen med Aimee, hvor jeg ville skændes med hende. Det vile bare bringe mine mørke side frem. "Nej, tak."

"Ja. Det lyder hyggeligt." Aimee var meget entusiastisk og glad.

Ella så næsten en smule skuffet ud, da jeg takkede nej, hvilket på en underlig måde gjorde mig glad. Hun havde håbet på at jeg ville komme ind, tænkte jeg.

Aimee gik indenfor og jeg sagde farvel til Ella, da jeg begyndte at gå tilbage. Da jeg var halvvejs prikkede nogen mig på skulderen, hvilket fik mig til at vende mig om og se ind i nogle smukke blå øjne. Ella.

"Jeg tænkte bare på om du har lyst til at lave noget imorgen?"

Jeg tænkte på imorgen. Havde jeg nogen planer? Mit tænkeri fik det til at se ud som om jeg tøvede.

"Okay. Fair nok. Selvfølgelig har du ikke lyst til det. Jeg tror bare jeg går igen." Hun vendte sig for at gå, men jeg nåede lige at tage fat i hendes arm.

"Ja. Ja, jeg vil rigtig gerne lave noget med dig imorgen. Vi kunne jo se en film i biografen?"

Hun slog blikket ned og rødmede en smule, hvilket fik hende til at se virkelig sød ud. Pludselig fik hun et underligt og undrende ansigtsudtryk.

"Hvorfor har du ikke nogle sko på?"

Jeg smågrinede af mig selv. "Den historie kunne jeg jo passende fortælle dig imorgen." Jeg smilede til hende. "Kan jeg få dit nummer, så vi kan aftale nærmere og så videre?"

Hun så lidt chokeret ud og stod bare stum. "Er du okay?" spurgte jeg. 

"Det er bare lidt underligt at du er til rolig, eller det er vel ikke så underligt at du er rolig. Det er bare underligt at have set dig i fjernsynet, i bladende og have hørt teenagepiger skrige dit navn og så spørger du om mit nummer, men ja, du kan godt få det. Jeg tror jeg har et stykke papir og en kuglepen i lommen."

 

Hun stak sin hånd ned i bukselommen, hvor hun først fiskede en kuglepen op, ledte lidt videre og så stak hånden ned i den anden lomme, hvor hun fandt et lille stykke papir. Hun skrev det hurtigt. "Her."

Jeg smilede en sidste gang til hende, før jeg gik resten af vejen hjem skoløs. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...