Skjulte drømme.

Hun lærte noget vigtigt den sommer. Meningen med livet var at opnå sine drømme. Og aldrig skulle hun stoppe med at kæmpe for dem.

29Likes
128Kommentarer
2853Visninger
AA

3. Frihed.

Rundt omkring hende var den flotteste natur. Træernes grønne, saftige blade fyldte det sted hun var kommet fra. I træernes toppe lød de smukkeste, harmoniske melodier man kunne forestille sig, fra skovens mange, unikke fugle. Hun misundede dem at de kommunikerede på sådan en utrolig smuk måde. Hun sad på en væltet træstamme, som strakte sig udover den spejlblanke sø. I søen svømmede de mange forskeligfarvede fisk, og fik søen til at se eventyrlig, nærmest magisk ud, med dens mange farver. Som en malers farvepalet, inden han maler sit mesterværk. Hun kunne se sig selv i vandet, så blankt var det. Hun kunne se forskellen fra da hun var kommet hjem, og til hun nu var kommet her. Hendes ansigt bar stadig præg af de hårde slag hun havde fået, men nu udstrålede hendes øjne fred. Hendes ene fod rørte svagt den kolde vandoverflade, lavede ringe i vandet, så spejlbilledet blev fordrejet. Hun tog en dyb indånding og kunne dufte duften af frisk natur, grønne planter, og grillmad i det fjerne fra campingpladsen hvor de boede.

Da hun begyndte at spille på sin guitar igen, forsvandt alle bekymringerne for alvor. Da hun var kommet hjem den dag havde hun været vred, bange. Også hele turen på vej til campingpladsen havde det været sådan. Men når hun sad med sin guitar, og levede sig ind i musikkens verden, hvor kun hun eksisterede, forsvandt al hendes vrede. Når hun havde sin guitar, følte hun sig hel, Fuldendt. Den rolige atmosfære havde kun gjort hende endnu mere fredfyldt. Hun sang en af hendes egne sange, om livets smukke sider, og om lykken ved at kæmpe og opnå sine drømme. Hun kunne ikke lade være med at smile for sig selv som hun sad der. Det var perfekt.

"Har du selv skrevet det?" Sagde en dyb, forundret stemme inde fra træernes skjulested, og ud kom en dreng, på omkring hendes alder, omkring 15 år.. Han tog hånden blidt igennem sit lyse, halvlange hår, imens han gik over i mod hende. Først vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige. Hendes sange var private, og aldrig havde hun sunget eller spillet for andre før. Hun nikkede kort og med et lille smil, ville ikke bryde den rolige stilhed der lå over stedet. Han satte sig stille ved siden af hende, kiggede ud over vandet. Det gav hende en mulighed for at kigge nærmere på ham. Han havde nogle slidte, afslappede denimbukser på, og en sort t-shirt som tydeligt viste hans markerede, stærke arme og bryst. Hun lod blikket glide op til hans ansigt. Hans kæber var tydeligt markerede, og hans hud var utrolig ren.  Pludselig drejede han hovedet, og kiggede hende i øjnene. Åh hans øjne. I et stykke tid havde hun svært ved at trække vejret. Hans øjne tog vejret fra hende. De var isblå. Så blå en farve som hun aldrig havde set før. De blev ved med at kigge på hinanden i noget der føltes som uendeligheder, og langsomt forsvandt omverdenen for hende. Alt hun kunne se var ham. En boblende fornemmelse spredte sig langsomt i hendes mave. Hans mund bredte sig i et lille, charmerende smil, imens han studerede hendes ansigt. Hun kom i tanke om mærkerne fra slagene, og skyndte sig at dreje hovedet, selvom hun vidste han for længst allerede havde set dem. Langsomt strøg han hendes lange silkebløde hår væk fra hendes skulder, kærtegnede hendes hals. "Hvad er der i vejen?" hviskede han ubekymret og blidt. "Du skal ikke skamme dig over dit ansigt. Det er smukt. Du er smuk". Hun kiggede forsigtigt på ham, stadig præget af usikkerheden over hendes ansigt. Han smilede igen hans stille smil, inden han rejste sig op, og gik hen mod træernes åbning. Inden han forsvandt, hørte hun ham råbe: "Kom til lejrbålet i aften!".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...