Tvillinge sonerne

Jeg, Artemis, var den første til at deltage i Dødsspillet med et familiemedlem. Min egen tvillingebror, Apollon.

42Likes
35Kommentarer
3073Visninger
AA

1. Fred

De gule smørblomster var rundt omkring i det høje græs og lignede små stjerner på en grøn nattehimmel. Engen var fuld af smørblomster, og det havde den været lige så længe, jeg kunne huske. Jeg ledte de tolv køer hen mod det bedste græs og gik over til min plads under piletræet tæt ved en lille sø. Her i distrikt 10 har vi kreaturer, så jeg var ude og sørge for, at køerne fik deres daglige portion græs. 

          Dette var min tvillingebrors og mit helt særlige sted, vi tog altid herud om sommeren. Vi sad og så solen stå op, imens jeg spillede nogle stille sange på min guitar. Min bror, Apollon, sang tit med. Han sang fantastisk! Godt mor insisterede på, at vi skulle opkaldes efter de to græske tvillingeguder. Apollon og Artemis. Sangens gud og dyrenes gudinde. Apollon havde altid sunget for os derhjemme og nogle gange for de syge ovre ved lægen.

          Men i dag var Apollon ikke herude. Hans vens mor, Kleio, var blevet alvorligt syg, så han havde spurgt Apollon, om han ikke ville synge for hende, og det ville han selvfølgelig gerne gøre.

          Jeg satte mig på en af de store sten i den lille sø med min guitar og spillede sagte. Jeg kiggede ud over det stille vand og kunne høre køernes brølen. Dette var noget af det jeg elskede allermest: at kunne sidde stille helt uforstyrret af den travlhed der nu var i gang inde i byen. I dag var nemlig Høstdagen. Alle fimsede rundt og klædte sig fint på, men til hvad nytte? Det var som om de klædte sig på til deres egen død. "Ihhh! Jeg skal virkelig være pæn, hvis nu jeg skal dømmes til døden." Jeg ville hellere gå i døden i mit normale tøj, end at blive pyntet op og være alt andet end mig selv. Men mor mente noget andet, hun kunne dog ikke bestemme alt. Så hvert år kom jeg i mit pæneste normale tøj.

          Jeg rejste mig fra stenen og hoppede over på græsset. Jeg knækkede en gren af fra en af buskene i nærheden og gik over mod køerne.

"Så skal vi hjem ad I store grovædere." grinede jeg ad køerne. Det var som om, de forstod, hvad jeg sagde, så jeg behøvede næsten ikke at bruge grenen.

Jeg drev dem hjem mod min fars gamle gård og lukkede dem inde i indhegningen. Derefter gik jeg hen mod huset og overvejede hvad mor ville have gjort, hvis jeg havde haft en dårlig hårdag. Helt sikkert skrige hysterisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...