Capitol-Deltageren *slut*

17-årige Cheria Blossom er en pige fra Capitol med blod på tanden. Hun har altid ønsket at leve i distrikt 1 og have mugligheden for at komme med i Dødsspillet og vise sit værd. Men da hun stikker af til distrikt 1, og overtager en anden piges plads i Dødsspillet, viser det sig hvor lidt hun egentlig er klar. Både fysisk og mentalt.

Denne movella er lige PT sluttet brat da jeg ikke har tid til at skrive mere på den.

61Likes
54Kommentarer
5153Visninger
AA

5. Kapitel 5

Okay. Distrikt 1 var virkelig begyndt at gå mig på nerverne. Her var frygteligt og den eneste der havde været sød ved mig siden jeg kom var Cora. Imens jeg gik hjemad mødte jeg Cora's mor igen. Hun havde været hos borgmesteren og købe en masse ekstra lodder og endnu engang truede hun mig med at fortælle min hemmelighed. Jeg kunne ikke vente til at blive valgt. Altså hvis Cora blev valgt. Cora's mor havde fortalt mig at jeg skulle sige jeg hed Cheria de'Rowen og fortælle at jeg var Cora's søster. Jeg lignede også Cora nu med min nye hårfarve, og hvis det ikke var for Cora's blinde øjne, havde man måske forvekslet os. Jeg håbede på at Cora havde en kjole jeg kunne låne til imorgen. For jeg ville ihvertfald ikke passe ind i hættetrøje og stramme læderbukser.

Udsigten fra de'Rown's have var lige så dårlig som at sidde og stirre ind i en mur. Cora sad ved siden af og nippede blidt til sin te. Der var ingen sol her og det var næsten bedre at sidde i parken derhjemme og lytte til Brooke Dellray og hendes lamme, ubrugelige timer.

"Glæder du dig til at komme derind?" spurgte Cora pludselig.

"Hvor?", jeg var lidt forvirret efter at have siddet i mine egne tanker for længe.

"I spillet" sagde hun hunog kiggede lige ud.

"Nu skal du jo først vælges" sagde jeg, selvom jeg havde lyst til fortælle hende, hvor meget jeg havde lyst til at gå op på scenen og melde mig frivilligt - bare for at komme med.

"Jeg bliver nok valgt. Min mor har lige været oppe at købe 80 ekstra lodder. Hun stoler virkelig på dig" sagde hun og drejede sit hovede mod mig.

Jeg smilede ved tanken om at nogen troede på mig. Det havde jeg aldrig før oplevet. Ikke engang min far eller min afdøde mor, eller for den sags skyld Yura eller Polyra.

"Jeg har svoret at jeg vil gøre det. Der er ikke noget jeg hellere vil" sagde jeg og blinkede til hende, selvom jeg godt vidste hun ikke kunne se det.

Cora smilede tilfreds. Hun var glad for at hun i år var sikker på ikke at komme med. Hun stolede også på mig. Det kunne jeg mærke.

 

Jeg fik lov til at sove på en lækker blød madras. Dog ikke lige så god som min egen, men tilpas fin. Dynen duftede dejligt af chokolade og vanillie, som om nogen havde prøvet at lære den at bage. Det var vidst den samme som min egen derhjemme. Samme teknik at man kunne bestemme hvor luftig, hvor tung og hvor varm den skulle være.

Det var præcis et døgn siden jeg var flygtet nu. Hvordan mon min familie havde det? Det kunne jeg ikke tænke på nu. Jeg havde en lang, kompliceret dag imorgen. Langsomt begyndte mareridt at dukke op. Hvad hvis de fandt ud af jeg var fra Capitol? Eller hvad hvis nu det skulle ske, at Cora slet ikke bliver trukket? Kunne jeg tillade mig at tage en anden ambisoners plads? De ville sikkert slå mig ihjel, hvis de havde mugligheden. Jeg blev bare nødtil at tro på det. Tro på at det hele ville ordne sig og blive som jég ville have det - ligesom i rædsomme Capitol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...