Djævelskbesættelse

Tvillinger Kelly og Jack´s verden falder sammen da deres far dør i en bil ulykke. Jack går hen af lives døde veje og prøver på at finde sin vej tilbage til livet der er værd og leve, mens søsteren danser med koain og de farlige drenge, alle kalder Bruce for et svin og narko handler, men Jack ved at der er en anden forklaring på hans fars mærkelige måde og leve på han kan bare ikke regne ud hvad? følg vores hovedperson i jagten på sandenheden om hans fars død

0Likes
0Kommentarer
262Visninger

1. 1.

Tirsdag den anden Januar 2007 USA Texas.

 

Han lukkede øjnene i, son ved en ren refleks ved lyden af de store døre der blev smækkede i, bagved ham som han efterhånden havde oplevet nogle gange, i de fire han havde været på den anden siden af loven som den gang Rasmus Frede James og ham selv, ovre malede skolens toliletter i et ellers kedeligt frikvarter. Eller som da de brudt ind og tog madrester fra kantinen en sen mandag aften. Sådan nogen ting gjorde at han røg ind og ud af den ene skole efter den anden.

Folk rejste sig med det samme, da dommeren tog plads og så direkte ned på Jack, der mødte hans blik uden at vise det mindste tegn på angst, for hvad der skulle ske.

- Jack Samuel Carson er fundet skyldig i en række indbrud for op til ti tusind kroner og med har stjålet mellem tyve-halvtreds tusinden - startede anklageren og vendte sig mod Jack, der gjorde alt for at holde latteren inde i hoved.

- plus en række overfald hvor han også findes med skyldig, her er også noget hærværk, så som at ovre malede husmure, toliletter og den slags - forsatte anklageren, og lagde den ene arm foran Jack og forsøgte og stirrer Jack langt ned i hans hårde stol, med hjælp af den gamle mands falke blik, men Jack tog sig ikke af, den gamle mands sure tonefald, det var ihvert fald hans hensigt, at alle skulle tro at han var en kold skid, og se ham som mere end en sjetten årige møghvalp. Anklagerens mørke hilter lignende overskæg gjorde ham bare mere åndssvag og se på, ja det var så meget at selv hans søster Kelly heller ikke kunne lade være med og grine inde i sig selv, når manden hamrede hånden ned i bordet foran Jack og rynkede på næsen, og overskæget ræv sig løs.

Tvillingernes mor Samantha Carson sad nede bagved og bed sig i underlæben, mens hun ventede på og komme op og vidne til Jacks forsvar. Hun så pustende på sit armbåndsur, som om at visserne kørte rundt og rundt, som en snurretop. Minutter blev hurtigt til timer.

- Fru Sammantha Carson er mit sidste vidne - sagde farsvaret og vinkede hende op til vidneskranken, ved dommerens side. Kelly sad lidt stille og samlet sammen på sin stol med benene oppe ved maven, hun var pakkede godt ind  i en af Jacks varme hættetrøjer og forsøgte og skjule sit angtigt ned i sine knæ. Samantha synes det var meget sødt når hendes datter pakkede sig i Jacks tøj.

Det var tydeligt for Jack at hans søster skjulte noget, hun havde nævnt for ham, at Rasmus bare vat så gude skøn, mon der var mere i det eller så og sige, mon der var noget imellem dem?

Samantha var stensikker på at hendes datter kæmpede for at holde tårene inde under hætten.

- sværger du at fortælle sandheden og intet andet end sandheden? - Hun så kort ned på sin søn, der så op på dem alle, som om han stirret ubetydeligt ud i den rene luft, hun vidste at hans tanker kørte rundt i hans hoved med hundrede ti i timen.

- Ja - svarede hun og tog plads, idet forsvaret startede op. De fleste spørgsmål måtte hun kun svar ja eller nej til. Hun ville så gerne have flere ord indført men så lød det bare fra dommeren.

- Bare svar direkte og kort på spørgsmålet. - Juryen, så med en blanding af omsorg og ligegydighed på hendes triste ansígt. Overhovedet i juryen sendte deres svar ind i dommerens øre, han bed sig i underlæben og så skifte vis på de to tvillinger og Samantha.

- Højde dommer, hvis jeg må have lov til og indvende et par ord på min søns vegne? - Spurgte Samantha og rømmede sig, dommeren så ud i salen og nikkede, hun rejste sig og så ud på juryen og hen på den forvirrede anklager.

- Jack Samuel er meget stærkt medtaget af tabte af hans far, og han lukker sig sammen mere og mere efterhånden, hans far var hans idol, de er sejtten år gamle, hvis de sætter Jack ind i et eller andet bur eller blandt andre kriminelle, kommer han aldrig af det spor, jeg beder dem send ham et sted hen hvor han får mulighed for at finde sig selv og hvad han enelig kan få ud af livet udover stoffer, stive drenge og piger. Hun sank sammen, og lod skammen glide hen over hendes ansigt. Kelly så under hætten over på sin bror der ikke viste det mindste tegn på og være menneskeligt i live.

Ti minutters pause var begyndt, bænken var helt våd, hvor han sad. Fangendregtens stak havde sat sig over alt på ham, og hans krop var ikke blevet vasket i fjorden dage, ud af den måned han havde sat inde, selv vagten bryd sig ikke om lugten fra ham, og folk der mødte dem på gangen rynkede næse og lugtede efter på dem selv, nogen rundede endda badeværelset lige om hjørnet. Cigaret mærkerne blev helt blå når han frøs, vagten så hele tiden på ham ud af øjenkrogen, med et kort ubetydeligt lille smil, han vidste han ikke måtte snakke med Jack, men han vidste også at, og sætte drengen i fængsel ville ikke gøre ham til det bedre menneske eller hjælpe ham fremover, og lærestregen den var helt klart lært. Efter han havde haft drengen under opsyn i den måned, havde han ikke st andet end en gennem smadret dreng der lagde sammenkrøbet ind til væggen, når han var for sig selv, vagten kunne ikke se at det var Jack der startede lortet. Han var blevet flyttede til de voksens fængsel på grund af dårlig oplevelser, der blev set af vagteren som om det var Jack der begyndte på noget, og nu sad han så i håndjern undenfor sin retssag der skulle afgøre om han skulle tilbage til de voksens slagmarker eller om sagen skulle ses med hans mors øjne og han skulle på ny skole, med nyt efternavn og have sin sidste chance for at blive fri for alle stoffer og alt andet Rasmus havde i sin gemmer til ham, og hans lille bandte.

Billederne, kom igennem hans hoved gang på gang, Rasmus smilede til ham med sit kolde, og svømmende blik, som signalerede.

" Jeg er stiv, skæv, og jeg er ligeglad, jeg kan klar alt!" En kold vind, fra en af de fordipasserende på gangen, fik ham til og huske Rasmus´ sidste slagsmål med en af de lokale drenge som ikke hvad betalt tilbage til tiden for hans hash. Den drenge lagde nu med brækket knolger i hele kroppen og havde fået en trussel på livet hvis han sagde noget til nogen. Det var det første der var gået galt for Rasmus og ham, af alt det lort de ellers havde lavet. Det var den drengs skyld at Jack var der hvor han sad nu, også var det selvfølgelig også hans egen. De havde begge sat inde, og Rasmus havde hviskede ham i øret.

- Det skal sgu nok gå, når bare du holder din kæft, og ikke laver mere lort i den, så skal jeg nok få dig ud. -

Rasmus havde der éfter tørret hele skylden af på Jack efter at han var kommet ud selv på prøve løsladelse på grund af    " god opførsel" ren skuespil for alle pengene ville Jack mene, men nu skulle sandheden frem, og hans mors ønske skulle ske, han skulle ud af alt det lort, han havde ståede i siden hans far døde for fire år siden.

Jacs forsvar, vinkede ham ind til dem igen, vagten hjalp ham på hans små stolper af nogen svage ben. Hans ansigt mødte dommerens blik, der frastødt synet, lige som den største del af dem der var til stede. Alt hvad han kunne ske på Jacks tynde krop og ansigt, gav ham koldsved ned af ryggen, tænk at de unge er sådan når der er en der ikke makker ret, tænkte han. Jacks næse hvade været brækket utallige gange, et blåt øje var ved og gå i sig selv igen, fem nye sting dannede et kommende ar der lagde skråt over hans venstre kindben. Forsvaret havde utrykkeligt bedt ham om og vise sit ansigt, som nok var hans stærkeste bevis på at han, havde taget den straf der havde tiltalt ham, efter fjorten dage inde ved de vokse og fjorten dage ved de unge. Kelly måtte kigge væk, for ikke og kaste op ved synet af hendes brors forslået ansigt.

- Jeg indkalder Jack Samuel Carson, en sidste gang  højde dommer - dommeren nikkede, og lod Jack humpe op til vidneskraken.

- Lover du og sige sandheden og intet andet? -

- Ja - sagde han.

- Jack kan du sige mig hvem denne unge mand er? - Spurgte forsvaretog holdte et billed op så alle kunne se det, det viste en lige så såret og smadret dreng, men han så dog ud til og være kommet sig over mange flere slagsmål med tiden. Det gøs i Jacks krop da han så Rasmus´grønne øjne, i det kolde forstenede ansigt med lignede blå tus streger der meget gerne skulle gå ud for at være hans blodåre i panden oog rundt på hans skallede hoved.

- Rasmus Bach - svarede han kort, og mødte hans mors stirrende blik, hun kendte turen hun skulle havde sat en stopper for dem og alt deres natten roderig i tide, hun gav sig selv hele skylden og gjorde han klar på det i det blik hun sendte ham. Hans mave vente sig, men han gjorde alt for at hører næste spørgsmål.

- Hvordan vil du beskrive jeres venskab? - Forsvaret tonefald var klart rettet på det som han selv havde fortalt ham, nemlig at Jack aldrig havde brudt sig om og lave noget som helt af alt det lort sammen med Rasmus og hans lille bandte. Men også selvom Jack ikke kunne lide når de lavede alt det lort, havde han dog aldrig gjort op med sig selv, hundrede procent om det nu også var Rasmus det hele.

- Det er ikke noget venskab, hvis det overhoved nogensinden har været det før i tiden, så døde det allerede hen da vi var små. Han er ligeglad med alt og alle, selv mig. Sådan som jeg ser på det burdte det være ham der skulle hjælpes, eller have samme lærestreg som jeg! - Alle var stille indtil forsvaret startede igen.

- Herre Bach hævder at du skylder ham en del pengekoain og den slags. Jeg er clean? Forsvares spørgsmål fik rettede alles opmærksomhed hen mod Jack der selv så fra hans mor, til hans rystende hænder, der var hvide som et lagen lige som resten af ham, altså udover de steder hvor han havde brandsår fra smøgerne, og de fleste af dem sad på hans hænder og arme.

- Jeg er i behandling, det har jeg været den måned jeg har været under jeres opsyn efter som det er jer der har kommet mig i det - sagde  han en smule flabte, og så over på vagten der sad i den anden ende af retssalen og stirrede ud i luften.

- Hvordan vil du forslå, at vi gør tingene bedre for dig? -

- Jeg protestere! - lød det fra anklageren der rejste sig brat op.

- Det her er USA, højde dommer, drengen er sjetten år, han har ret til og sige sin mening, og jeg er meget interesseret i og høre, over meget han selv tror på at han en chance for en bedre fremtid. -

- protest afvist - lød det fra dommeren, og forsvaret nikkede til Jack som et tegn på at det hele gik fremad for dem. Samantha holdte Kellys hånd ind mod sit bryst, hvor hendes hjerte gerne skulle sidde, selvom hun lige nu var ret sikker på at det sad oppe i halsen på hende af ren spænding.

- Jeg ved ikke hvordan de ord skal siges pænt, eller på jeres sprog så jeg siger det bare lige nu på mit eget - sagde han og rejste sig, i hans fulde højde på en meter og enogfirs så alle kunne se ham. Han måtte læne sig op af vidneskranken for ikke og falde sammen.

- Jeg er aldrig blevet gennem banket i mit liv, som jeg er i denne måned. Det er utroligt jeg kan stå på mine ben, det kan en hver af jer se, som der er her i dag. Jeg har gjort op med mig selv hvad jeg vil, også på trods af hvad min krop siger noget andet, og meget gerne vil have en streg eller måske endda to, så det er nu jeg skal have min chance, det er nu jeg er villig til det og det er nu jeg tror på mig selv, og i kan roligt tro mig når jeg siger, at hvis jeg kommer der ind og sidde igen! - Han holdte vejret og pegede hen mod døren ud til gangen.

- Så bliver tingene langt nemmere, for min røv. Jeg bliver langt fra anderledes, jeg ender bare ved siden af min far! - Sluttede han og lod sig falde stille ned på stolen igen. Alle var mundlamme. Dommeren sad, med sammenbidte læber og læste op fra juryens udtalelse, og hans egen mening om Jacks sag.

- Jack Samuel Carson, født den første maj nitten enoghalvfems, og hn har sat inde, fjorten dage i ungdomsfængsel og så fjorten dage inde ved vore voksen. Efter en måned mellem disse to fængsel, og i gang med behandling fra stoffernemed den allerværste trang set som overstået. Viser de tegn på at de kan og vil ud af deres stofmisbrug. De har i denne måned brækket næsen, et par ribben, brækket et kindben og skadet synet på deres venstre øje, og alligevel har de vilje styrkke til og komme videre. Jeg ser til at de for ny identitet hurtigt muligt. De flytter, og de søger ind på en ny skole, hvor de i løbet af de næsten to til fem år vil være under opsyn, af politiet, unden at de kan se dem i hverdage, - fastholdte han og nikkede hen om vagten, der svarede han som nogen soldat der hilste med fingerspiserne ved tændingerne.

- Skulle det ske at politiet modtager anemeldinger mod dig, fanger dig i noget, konfisker hash eller andet lignede hjemme ved dig igen, så er det ind og sidde igen og så kommer du ikke så let ud igen. -

Papirne blev udfyldt lige efter retssagen, og håndenjernen røg af hans små hænder igen.

- Nu skal vi hjem og pakke sammen. Advokaten sagde at vi flyttertil Austin Texas, det er hvis for at sætte dig på prøve, lige fra starten - sagde Samantha, og stak ham en ansøgnings team til skolehjemmet Newtons.

- Du udfylder den i bilen, og så skal du hvis en tur under den varme hane - sagde hun med øjnene der nærmest ventesig i hoved på hende, på grund af lugten fra hendes søns hår, men på trods af det stod hun nok med det største smil på læben efter lang tid.

Det varme vand opløste alle knuder der måtte sidde i hans led, og gjorde hans møg beskidte hår klart og sort igen. Han måtte sidde på en stol i bruseren, for ikke at falde på de våde fliser, det skadet øje var ved og åbne sig igen, han lod en stråle fra brusehoved, falde ned og rense i det. Han stod af stolen og samlede sig helt sammen i hjørnet af bruseren, han lagde armene over de to ar han havde på hver side af maven, efter knivstik indefra ungdomsfængslet. Hans hjerte lød så højtat det kunne mærkes i hans hoved trangen til en streg tog fast i ham, og det var som om at luftrørt lukkede sig langsomt sammen, han trådte ud af det varme bad. fyldte håndvasken med varmt vand, holdte vejretog kom hoved ned i. Dommerens stemme gav genlyd i hans øre, blandet med Samantha´s ord.

- Jack Samuel er strækt medtaget af tabte af hans far. 

Sker det at politiet modtager anemeldinger mod dig, fanger dig i noget, konfisker hash eller noget lignede hjemme hos dig igen, så er det ind og sidde og så kommer du ikke så let ud igen, igen, igen, IGEN!

 Jack trak en dyb indånding i det han havde tafet hoved op fra vasken, det kolde pandehår havde aldrig føltes så godt. 

- Aldrig mere fængsel - sagde han til sig selv.

    

                                                  

                   

   

                                 

       

            

            

   

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...