The price of protection.

"Jeg vil gøre alt, give dig alt. Bare få min datter hjem i live." Fra Dødspillets grundlæggelse vil der hvert femogtyvende år foregå et Jubilæumsspil. Ved det femogtyvende Dødsspil skal alle mindes om, at de altid er i fare, ved at lade folket vælge de to sonere fra hvert distrikt. I Panem er du aldrig sikker. Syttenårige Libba har altid følt sig afskyelig, i forhold til alle andre borgere i Distrikt 7. Hun har aldrig arbejdet for noget i sit liv, andet end for hendes karakterer i skolen. Hun behøver ikke at komme ud og tjene penge som tømrer, men kan trygt blive hjemme som datter af Distriktets borgmester. Hun har næsten ingen lodder i lodtrækningen om at blive soner og vil aldrig føle smerten som resten af dem på hendes alder. Men så sker der noget ingen ser komme. Da Libba bliver valgt som soner af folket i Distrikt 7 ved en demokratisk afstemning, er alting tabt. Det samme gælder for den et år ældre dreng, Avon, da han bliver udvalgt som soner for distriktet. Chancen for sejr er utrolig lille, og han har alt at tabe som hovedforsørger af hans familie. - Indtil Libbas mor tilbyder ham en formue til resten af hans familie når han dør i spillet, hvis han til gengæld vil beskytte Libba og gøre alt for at få hende sikkert hjem. Han har nu alt at vinde, og intet at tabe. Men hvordan går det når kærlige følelser blander sig i hele affæren? Og Libba intet ved om Avons hemmelige aftale?

18Likes
7Kommentarer
2429Visninger
AA

1. Prolog: Afsky.

 

"Jeg så altid på dem lege udenfor. I sneen, i mudderet, i skoven, i træerne. I naturen. Jeg sad indenfor og legede med mine fine porcelænsdukker, som om de var mere værd end rigtige venskaber. Jeg så til da de andre begyndte at lære om at hukke brænde, og om at snitte de rigtige vinkler i store blokke af træ. Jeg sad og skrev digte og analyserede gammel poesi som min mor nu så gerne ville have det. Jeg husker deres beundrende blikke hver eneste gang jeg havde en ny og ren kjole på. Men jeg så kun afskyen der lå inde bag de smilende øjne. Afskyen jeg selv følte indeni."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...