Natten der forsvandt i lys

En novelle om filosofi om liv og død,

0Likes
0Kommentarer
464Visninger
AA

1. Natten der forsvandt i lys

Månen skinnede som en sol. Strålerne ramte prototypen af en stjernekaster fra det 20 århundrede. Det lignede næsten, at genskæret havde tændt den, men egentligt var det den varme radiator, og nu lå den ellers og røg som en udbrændt cigaret. Gløderne tændte et par nærliggende stjernekastere, og røgen fyldte rummet. Den dansede op af de bare vægge, og mindede mig om et indianerritual. Røgen fyldte rummet. Jeg begyndte at blive nervøs. Jeg lagde mig ned, og begyndte at skubbe mig hen over gulvet. Mens jeg anstrengte mig for at nå døren, gik det pludselig op for mig, hvordan rummet var indrettet. Store bogreoler bag mig bugnede med gamle bøger, arbejdspapirer lå og flød ud over det hele. Jeg kiggede på gløderne, der havde vokset sig til flammer, og vidste nu, at det var for sent … Mit liv sluttede med billedet af gyldne farver, der fortsatte hen over det blodrøde gulv.

Den mørke verden forvandlede sig til illusionen af en dag, da et blændende lys vækkede den ellers fredelige nat. Man skulle næsten tro, at solen var vågnet fra søvnen, men jeg blev hurtigt klar over, at der var noget galt, og da jeg vendte mig om, blev jeg mødt at de vildeste flammer. Den ellers smukke og fornemme herregård lignede nu noget, jeg ellers ville have taget som en løgn. Jeg reagerede dog, da jeg havde fået udåndet chokket. Jeg løb alt hvad mine ben kunne klare, og nåede hurtigt til den lille eng, hvor de fine fra gården plejede at kigge på stjerner. De sad der som små hvide engle, med hovedet vendt mod deres herre. Med deres lysende hår svævende i den kolde vind, vendte de sig mod mig, og smilede, mens deres tomme og dystre øjne gloede ind gennem ansigtet på mig. Jeg prøvede at trække vejret langsomt, for at berolige mit hjerte, løftede hovedet og gik så roligt, man så kan efter et mareridt, hen imod dem. Den forreste engel, rejste sig op, og gik mig i møde. ”Jeres hus … brænd,” jeg stoppede mig selv. De havde boet på herregården gennem årtier. Boet er måske ikke den rette beskrivelse. De levede nok rettere på gården, åndede for den. Faktisk var de kun ude på stjerneklare nætter. Jeg havde flere gange ligget på lur, for at kunne studere dem, analysere dem. Men det var svært. Nogle gange havde jeg en blyant og tegneblok med, jeg synes selv at jeg var ganske god til at tegne, men hver gang jeg havde lavet en tegning, og næste gang kom for at tegne dem igen, så lignede den aldrig den forrige. Landskabet gjorde, men det var som om, personerne var forandret. Jeg vidste godt at det ikke kunne lade sig gøre at forandre sig fra den ene nat til den anden, men hver eneste gang jeg prøvede, så var deres træk uigenkendelige fra de tidligere. Jeg åndede ud, og forsøgte igen. ”Jeres gård, jeg er ked af det, men den er næsten brændt ned. Måske, hvis vi skynder os, kan vi nå at redde den vestre del, men jeg er bare bekymret for ...” Jeg stoppede. Kvinden foran mig, førte langsomt sin finger op til sine læber. ”Shhh … Det skal nok gå,” svarede hun. Jeg kiggede undrende på hende. Forstod hun ikke, hvad jeg sagde? Hun rækte hånden frem mod mig. ”Kom”, sagde hun og smilede. Jeg tog hendes hånd. Hun førte mig ind til sit bryst, og jeg lyttede. Der var intet at høre. Jeg tog hurtigt et skridt væk fra hende, men da hun anden gang rækte hånden frem, havde jeg intet valg. Jeg lukkede øjnene, og mærkede hendes hånd i min. Da jeg åbnede dem igen, så jeg, at englen stod med hovedet atter løftet mod himlen. Hun takkede for den smukke dreng i hendes hænder, og lagde hånden på min pande. Jeg lukkede atter mine øjne, og mærkede suget af minder mit hoved, og jeg genfandt billedet af gyldne farver, der fortsatte hen over det blodrøde gulv. Jeg rystede. ”Velkommen,” hviskede hun.

Mine øjne åbnedes, da endnu et blændende lys vækkede natten. Det var næsten som om, min drøm havde slugt dagen i mørket, indtil jeg indså, at det ikke var en drøm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...