Magt


0Likes
0Kommentarer
648Visninger

1. Magt

Jeg kunne lugte deres hud, duften af ondskab,

jeg så et glimt af deres forvrængede smil bag de sorte kutter.

 

De bar styrke i deres hjerte

også enorm smerte,

de bar had i deres sind,

ingen mennesker vil de nogensinde lukke ind.

 

Deres fødder trådte varsomt, roligt og selvsikkert,

de frygtede intet, intet kunne forvolde dem smerte,

ingen smerte de kunne blive forvoldt, var for stor,

hvor var de kommet fra? Var det denne jord?.

 

De gravede i jorden, men ikke med spader eller skovle,

men med deres hænder, deres ru, grå og magtfulde hænder,

de gravede og gravede.

 

Regnen kom pludselig, de var ligeglade,

nu blev jorden kun blødere,

deres styrke blev ikke engang dødere.

 

Deres åndedræt var let og endnu koldere end den kolde luft,

deres øjne kiggede fokuseret ned i jorden.

 

De gravede og gravede, pludselig lød et skrig,

de kiggede langsomt op mod luften, det var en ravn,

en stor og sort ravn.

 

De stoppede med at grave og kiggede op,

ravnen skreg noget som intet menneske ville kunne forstå.

De kiggede, de kiggede hen mod mig,

de gik langsomt, meget langsomt, mod mig.

Der var ingen mulighed for flugt, ingen overhovedet.

Deres skridt kom nærmere og nærmere,

jeg kunne høre den mudrede jord under deres bare fødder.

 

De stoppede, de stod helt stille.

De stod lige foran mig,

de kiggede på mig med deres kolde blikke,

deres hænder knyttedes,

de skreg nogle hæslige glædesskrig,

deres mundvige gik op i forvredne smil.

 

De gik nærmere mod mig.

Der var helt klart ingen mulighed for at undslippe nu.

Da de var helt tæt på, blev deres knoer helt hvide,

de knyttede deres hænder så hårdt, så de sidste jordlige rester af blod forsvandt.

 

De slog deres hænder i brystet, de gik endnu nærmere.

De knælede, knælede for mig, for jeg er deres herre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...