Im In Love With A Criminal 2 - Remember The Time (Jason McCann)

Gabrielle er lige blevet 18, det blev hun i Juni. Hun har defor ikke set Jason siden December. Hun fester meget, og tænker ikke helt så meget på ham mere, da både hendes far og mor har bedt hende om at komme vidre. Hun vidste at det nok aldrig ville blive hende og jason, så hun tog sig sammen og kom over ham.

En dag hvor hun er i byen med veninderne møder hun en sød dreng, kunne han måske blive mere end blot en ven? Og hvad sker der når en velkendt dreng med brune øjne kommer ind i hendes liv igen? Og hvad med føleserne for Jason? Er de nu også forsvundet eller er de bare gemt væk langt inde i hendes hjerte?

- Følser der kommer tilbage, er aldrig rigtig forsvundet..

32Likes
97Kommentarer
8223Visninger
AA

2. 18 år!

Gabrielles synsvinkel

 

”skal du så i byen i aften?” lød min mors stemme. Jeg og min mor og far sad og spiste aftensmad, det var min fødselsdag og jeg fyldte endelig 18, en dag jeg virkelig havde set frem til. Pludselig er der så mange ting man må og gøre, man bliver ikke betragtet som en lille pige mere af politikkerne, det er som om at nu hvor man endelig er atten, så er der så mange ting som bliver muligt, og som skal ud og opleves. Jeg nikkede og svarede hende efter jeg tog et slurk vand ”Ja, skal faktisk mødes med Sandra her om en time, også gør vi os klar til at tage i byen sammen” jeg smilede mens jeg fortalte dem planen. Jeg glædede mig virkelig. Min far rømmede sig og jeg vendte blikket mod ham. Han havde et hemmeligt smil på læberne, som bare afslørede at han skjulte noget. Jeg løftede mit ene øjenbryn og kiggede undrende på ham, mens jeg smilende sagde ”Far du er gennemskuret, hva er det i ikke har fortalt mig?” hans hemmelige smil, blev straks til et stort smil ”Okay, jeg skal på arbejde i aften, og din mor skal til møde med hendes arbejde, så vi kom på en ide..” han tav og kiggede afventende på mig. jeg nikkede bare til ham, for at få ham til at fortsætte ”Jo, altså. Nu når du bliver atten, så skal der da holdes stor fest. Vi har købt ind til stor fest, også skal vi lige vise dig noget” Jeg smilede stort, havde de seriøst gjort det? Jeg rejste mig op, da både min far og mor gjorde det, og de ville jo vise mig noget. Spændingen steg op i mig som vi gik gennem huset. De stoppede op, der hvor vi plejede at holde fester ”Åbn døren” nærmest beordrede min far, sådan for sjov. Jeg gjorde som han sagde og åbnede tøvende døren. Foran mig var der pyntet op til fest, med disco lys og alt muligt. Jeg sprang nærmest ind i rummet ”Ej, seriøst?” hvinede jeg. De nikkede begge med et stort smil plantet på deres læber ”Tusinde tak, men..” jeg stoppede lidt. Hvordan kunne jeg nå at få mine venner med, det kunne jo sagtnes ske at de allerede havde planer” De er allerede inviteret” afbrød min far, med et stort smil og hentydede til mine venner. Hvordan kunne jeg være så heldig at have så gode forældre? ”Tusinde tak” hvinede jeg en gang til ”Selv tak, skat” smilede min mor, og min far nikkede.

Jeg stod foran spejlet sammen med Sandra. Hun var alligevel kommet for at gøre sig klar sammen med mig. Vi havde begge kjoler på. Min var hvid, med en sort sløjfe rundt om maven, og gik til mine knæ. Hendes var rød, og gik hende til lige under knæerne. Jeg syntes virkelig at alt klædte hende. Hun var virkelig pæn og jeg misundte hende virkelig meget ”Are you ready to pary?” udbrød Sandra pludseligt. Jeg grinte lidt af hendes pludselige udbrød og nikkede. Jeg tog et hurtigt kig på mig selv i spejlet, det så okay ud, så jeg vendte mit hoved mod Sandra der stadig stod og rettede på hendes hår og Make Up ”Er du klar?” spurgte jeg, efter at have set på hende stå der i 5 minutter. Hun nikkede og vi gik mod døren til mit værelse,, Nu skulle der festes

Festen gik helt fantastisk. Jeg havde fået en masse fede gaver, og en hel masse blomster. Jeg stod lige nu og kiggede på mine gaver. De var alle sammen helt vildt flotte, alle smykkerne var virkelig flotte og jeg havde også fået tøj, det betød virkelig meget for mig at mine venner overhovedet ville bruge penge på mig, at have dem ved min side var den største gave de kunne give mig ”YO Gab!” jeg vendte mig forskrækket om og så Sam stå med en øl i sin hånd, og et stort smil plantet på sine læber. Jeg smilede genert og kiggede ned ”Fed fest, hva?” han nærmest fald over ordnende han var virkelig fuld. Jeg nikkede ”Meget” smilte jeg ”Altså, vi er nogle stykker der har snakket om at tage ned i byen og finde et diskotek, er du frisk på det?” jeg nikkede straks, mens jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, men hans øjne dansede bare rundt og han holdte stramt sin arm rundt om bordkanten helt sikkert for ikke at falde ” Jeg spørger lige Sandra om hun vil med” smilte jeg, og fik mig mast igennem mængden for at finde hende. Jeg kiggede alle steder og spurgte alle om de havde set hende men hun var umulig at finde. Jeg ved ikke om jeg bare havde opgivet eller om det var fordi jeg var fuld, og ikke tænkte mig om men til sidst gad jeg ikke lede mere og fik mig omsider mast over til de stykker der skulle i byen, og sammen begyndte vi at gå, mens at mine tanker tænkte på alt muligt unødvendigt og slet ikke Sandra, om hun havde det godt eller sådan noget – overhovedet.

Turen over til diskoteket gik hurtigt og snart stod jeg midt ude på dansegulvet, kan ikke huske meget men sjovt det havde jeg i hvert fald. Jeg blev pludselig prikket på skulderen og jeg vendte mig om, personen der nu stod foran mig havde jeg aldrig set, det var en dreng, en høj dreng med sort hår som strittede ”Hey” han smilte flirtende, men jeg kiggede bare ned, det der med at flirte havde jeg aldrig været god til ”Jeg har købt en drink til dig smukke” Underligt han sagde det ham kendte mig jo ikke engang? Tanken slog mig pludselig at han kunne have taget fejl mellem mig og en af hans veninder, man opfanger jo ikke så meget når man er fuld ”Nej tak” sagde jeg høfligt og skulle til at vende mig om for at finde mine venner ”Ej, babe. Den er til dig” han stak derefter plastikgruset i min hånd og forsvandt. Jeg sukkede, underlig dreng. Jeg tog glasset op til min mund og tog en tår af det kolde væske der nu lå i det krus, og pludselig begyndte alt at blive tåget og jeg begyndte at ryste. Jeg prøvede at fokusere på en dreng som stod op ad baren, men nu mere jeg kiggede på ham nu mindre blev han, til sidst kunne jeg ikke holde mine øjelåg tilbage og jeg alt blev pludselig mørkt…

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg undskylder for det lidt kedelige kapitel, men ville så gerne give jer et kapitel i dag xD

- Malena :)<3  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...