The hunger games - Tikki

Tikki bliver valgt til at komme ind i arenaen, og kæmpe til døden. Hun gør alt for at vinde, men er det nok? Den her historie forgår før bogen "The Hunger Games"...

13Likes
16Kommentarer
3016Visninger
AA

7. Klar, parat....

Jeg sad på mit værelse det meste af tiden, men da de bankede på, og sagde at det var nu, skyndte jeg mig ud til dem. Vi sad alle sammen i en lille sofa, rykket tæt sammen. Bare et 7 tal. Bare noget. Jeg håbede og håbede. Så kom de.

Distrikt 1 havde fået 10 og 11, 2 havde fået 6 og 9, 3 havde fået 10 og 8, og så var det vores tur. Først ville Jalli komme. Jeg vidste ikke engang hvad han havde lavet. Han fik 9. Det var rigtig godt. Det var vildt godt. Der måtte da komme nogen sponsere. Så var det mig. Vi sad alle helt spændte. Begge skulle have gode karaktere, ellers ville der ikke ske meget. Mit navn kom op på skærmen og der stod, 5. Jeg var helt målløs. Det var da okay, men jeg troede at jeg havde gjordt bedre.

Tåre begyndte at løbe ned af mine kinder, og jeg løb ind på mit værelse.

"Tikki" Sagde Penna. Han lød opgivende. Han vidste godt hvad der ville ske med mig, og det gjorde jeg også. Jeg ville bare ikke se det i øjnene. Jeg smed mig på sengen, og grad mig selv i søvn.

 

Pludselig kom dagen. Jeg var nervøs hele dagen, og alle måtte få mig i sving, hvis jeg overhoved skulle gøre noget. Jeg kan ikke huske meget af dagen. Det var som om, at det var gået i sort.

"Kæmp godt der ude. Jeg stoler på dig" Sagde Penna til Jalli. Tusind tak for ingen ting! Han havde ikke mere og sige, til nogen af os. Jalli viste inger føelser, og det gjorde Penna heller ikke. Jeg prøvede at glemme min karakter. Huske på at det kun galdte inden i arenaen. Hvordan mon der ville være. Det var sikkert ikke is. Det havde de prøvet en gang. De fleste havde fråset ihjel, og det ville dem i Panem ikke se. De synes at det var kedeligt.

Måske var det jungel, det havde der ikke været i lang tid. Vi stalte os på nogle små runde ting. Om lidt ville vi komme over jorden, og så ville det snart være. Mit hjerte bankede hurtigere end nogen sinde før. Jeg var bange for at det vile springe ud af brystet på mig.

Jeg kikkede på Jalli en sidste gang, men han kikkede bare lige ud. Han lignede en jæger, på jagt. Han ville slå alt ihjel, hvis han var nød til det. Penna kikkede på os begge, og nikkede til os. Vi kikkede på ham, og jeg håbede at få nogle trøstene ord. Hans mund var lukket, og det ville den sikkert blive ved med at være. Han havde i flere år, været mentor, og ingen havde vundet i lang tid. Han havde aldrig mistet håbet, men blevet ved med at kæmpe.

Depoterne rykkede sig, og vi så Penna en sidste gang, før vi kom overn over, og så solyset, skinne ned på os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...