Forbidden

Pigen Lula er datter af den berømte politiker, Daniel McNade. Som politiker, og personlig ven af præsident Snow, har man en stor villa, mange penge, og avox'er, de stumme tjenere. Lula har altid været imod avox, men har aldrig rigtig turde sige noget. Men da hun forelsker sig i en af dem, vælger hun at kæmpe hans, og de andre avox'ers, kamp.
Handlingen foregår samme sted som handlingen i "The Hunger Games".



-Historien er gået død, og jeg vil ikke skrive mere. Jeg ved det er surt, men jeg har desværre ikke inspiration til at gøre historien færdig. Beklager-

8Likes
33Kommentarer
4099Visninger
AA

1. Mødet

At sidde på værelset, og blive vardet op hele dagen. At bare skulle råbe, og så kunne man få hvad man ville, var en hver piges drøm, ihvert fald i Capitol. Men ikke min. Jeg gik ned mod køkkenet. Far forstod mig ikke. "De er jo forbrydere! De kunne blive straffet med døden, tænk hvor heldige de er, at få lov til at leve!". Helt sikkert, jeg ville hellere dø, end at blive en avox. Jeg gik forbi storsalen. Far havde møde igen. Der var flere avox derinde og vardede dem op. Hvor svært ville det være at spørge om kanden med kaffe, istedet for at skulle have andre til at hælde op! "Far?", spurgte jeg. "Ja, min skat?". Jeg ville helst råbe af ham, sige det er forkert. Men han sad i rum med nogle af de mest magfulde mennesker, og jeg ville blive smidt ud, hvis jeg sagden noget. "Hvornår kommer mor hjem?", spurgte jeg istedet for min indre mening. "Klokken 7, skat. Det ved du jo også godt?". Han virkede så afslappet. Han kaldte mig ellers aldrig "skat". Det var åbenbart en meget vigtig ting han havde gang i. "Jeg glemte det." sagde jeg, og kiggede rundt. De var 5 personer i alt. Alle havde smarte habbitter på, og farvestrålende parykker på. Meget modebevidste. Jeg gik videre ud mod køkkenet. En avox var igang med at lave mad. Han var vist ny. Jeg havde ihvert fald ikke set ham før. Jeg ville sige noget, "Hej." eller bare noget, men ordene blev siddende i halsen. Jeg gik over mod køleskabet, og tog den youghurt jeg var gået ned efter. Jeg kiggede over på ham. Han lavede kaffe. Selvfølgelig ville far ikke selv lave det. Han begyndte at kigge lidt væk. Jeg var vist faldet i staver. Jeg begyndte at lede efter noget müsli. Jeg kunne mærke han kiggede på mig. Jeg vendte mig hurtigt om, som om jeg skulle lede efter skålene. Jeg kiggede ham i øjnene. Smaragd-grønne øjne. Jeg elsker grønne øjne. Det var lidt som om tiden gik stå. Han kiggede hurtigt væk igen. Jeg fortsatte med min youghurt, og gik op på mit værelse igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...