Elementernes kamp.

Trine og Daniel er bedste venner. Men da Daniel en dag overrasker Trine med en skovtur, finder Trine en glasenhjørning. Den bliver starten på deres livs eventyr.

En lille kort historie, som jeg skrev for nogle år siden. Jeg har sat mig til at rette de grammatiske fejl, som jeg lavede som 11 årig. (Hehe)

0Likes
2Kommentarer
813Visninger
AA

1. Glasenhjørningen

Han kiggede på mig med et underligt blik. Et blik der ville fortælle mig noget. Han kiggede længe, og til sidst røg blikket ned på mit bord. Jeg kiggede ned. Der lå en seddel. Jeg læste den i mit hoved: "Vil du med på skovtur i eftermiddag".  Jeg svarede hurtigt med et ivrigt smil og kastede sedlen tilbage til Daniel. Klokken blev to og vi fik fri. "Er du klar," spurgte Daniel. Han kom hen til mig på den der usikre måde, som han altid gik på. Da vi kom hen til skoven, førte han mig hen til en lysning, hvor der var gjort klar med tæppe, sanwiches, og sodavand. Jeg var helt målløs. "Hvordan har du haft tid til alt det her?". Jeg smilede så meget som muligt. "Kun det til bedste til den bedste ven i verden," sagde han med sådan et drengerøvsmil på læben. Et kort øjeblik troede jeg, at han lagde an på mig, men vi var jo bedste venner. Han havde altid været som en bror for mig. Da vi havde spist to sanwiches hver, hørte jeg en lyd. Det var en slags sang, men den var meget svag. Jeg fulgte den svage lyd. "Hvad laver du," spurgte Daniel. Han var ikke helt tryg ved det jeg lavede. Endelig så jeg noget lyse under en bunke visne blade. Jeg fjernede de bladene, og under dem fandt jeg en lille enhjørning af glas. Jeg samlede den op og lagde mit øre til den. Det var der lyden kom fra. "Daniel kom og se," kaldte jeg. Daniel kom luntende hen til mig og spurgte: "Hvor fandt du den henne?" Daniel syntes godt nok at den var flot, men helt tryg var han nu stadig ikke. "Den lå bare her under bladende," svarede jeg ham. Det var altså underligt. Hvem ville dog smide noget så smukt væk? "Hvor er den beskidt," sagde jeg og børstede lidt af jordet væk. Musikken kunne høres igen, og den blev stærkere. Til sidst blev det bare til et skrig. Et smukt, elegant skrig. Pludselig så jeg en lyskugle. Den blev større. Jeg troede et kort sekund, at vi ville blive suget ind i en slags portal. Men lige som jeg troede, at alt var forbi, trådte en smuk pige ud af lyset. Hun trådte ned på jorden, og lyset forsvandt. Daniel trådte et par skridt væk. "Trine, hvem er det," spurgte han. Han var ret bange. Han anede jo ikke hvad der foregik, og det gjorde jeg sådan set heller ikke. "Mit navn er Melissa," sagde pigen med en stemme smukkere end noget andet i hele verden. Hun rakte sin arm ud efter enhjørningen. Jeg slap den, og den faldt ned på jorden. Et lys viste sig i Melissas hånd. Det ramte glasenhjørningen og fik den til at voske. Den voksede til naturlig størrelse, og til sidst blev den levende. Melissa hoppede op på enhjørningen og tog min hånd. Jeg hoppede også op på enhjørningen, og trak Daniel derefter med op. "Der er ingen tid at spille," sagde Melissa og fik gang i det smukke dyr. Vi anede ikke hvad Melissa mente. Daniel spurgte: "Hvor skal vi hen?" Han var meget nervøs for, om han kom for sent hjem. Men han var sikkert også bange for at falde af enhjørningen, da han sad bagerst. "Vi skal til de syv Smaragder inden midnat," svarede Melissa med blikket fastslået på alle træerne, som af en eller anden grund flyttede sig mens vi skar gennem skoven. Hvorfor ville hun mon have os med? "Jamen klokken er jo kun halv fem om eftermiddagen," beklagede Daniel sig. Både ham og jeg var meget chokerede. "Der er lang vej," oplyste Melissa. Da klokken blev ni var vi ved smaragderne. "Hvad med vores forældre? De bliver stik tossede," sagde Daniel helt ude af den. "Bare rolig," beroligede Melissa. "Vores mision foregår ikke på samme måde som alt andet. Lige nu sidder i sikkert og laver lektier på jeres værelser." Det forvirrede os begge. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...